DN: Ellemann ignorerer huller i naturbeskyttelsen
BESKYTTELSE: Danmarks Naturfredningsforening mener, at miljøministeren taler udenom i sag om kommunernes muligheder for at beskytte Natura 2000-områder.
Miljøministeren ignorerer problemerne i den danske naturbeskyttelse. Det mener Danmarks Naturfredningsforening.
Sagen drejer sig om, hvorvidt EU's habitatdirektiv er implementeret godt nok i dansk lovgivning eller ej.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening ikke, og derfor har foreningen skrevet til EU-Kommissionen. DN mener, at den danske lovgivning indebærer en risiko for, at kommunerne vender det blinde øje til, hvis de opdager aktiviteter, der skader et habitatområde. Det er nemlig kommunerne selv, der skal udbetale erstatning, hvis aktiviteterne skal standses - derfor kan kommunerne spare penge ved ikke at gribe ind. Det betyder, at Natura 2000-områderne ikke bliver beskyttet, sådan som habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 ellers stiller krav om, mener DN.
Miljøminister Karen Ellemann (V) er ikke enig. Hun er blevet bedt om at forholde sig til DN's bekymring, og i et svar til Folketinget fastslår hun, at det er "Miljøministeriets vurdering, at habitatdirektivets regler er tilstrækkeligt implementeret i dansk lovgivning".
Ministeren forklarer, at gennemførelsen af direktivets artikel 6, stk. 2 skal ses i sammenhæng med den øvrige danske lovgivning.
"Det er især værd at nævne, at langt de fleste aktiviteter, der kan forringe eller forstyrre i Natura 2000-områder, efter den danske lovgivning kræver en tilladelse, en godkendelse, forudgående planlægning eller lignende. Sådanne aktiviteter vil derfor skulle vurderes efter de særlige regler i lovgivningen, der skal sikre, at der ikke træffes afgørelse m.v., som kan skade Natura 2000-områderne," skriver ministeren i sit svar.
DN: Minister svarer udenom
Men det svar er udenoms-snak, mener Danmarks Naturfredningsforening.
"Ministeren forholder sig slet ikke til problemet, som jo netop handler om de situationer, hvor der ikke skal søges om tilladelser," siger Bo Håkansson, naturmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.
Han nævner som eksempel, at en kommune opdager, at eksisterende dræning i et område skader et fuglebeskyttelses-område. Landmanden har hidtil haft lov til at dræne, men kommunen bør ifølge EU-direktivet med sin nye viden gribe ind - men vil så skulle udbetale erstatning til landmanden. Tøndermarsken er et konkret eksempel.
"Hvis kommunen opdager problemet, så tvinges den groft sagt til at vælge, om der skal bruges penge til børnehaver og plejehjem, eller om der skal gribes ind over for en aktivitet, der er foregået hidtil. Vi har fået flere praj fra kommunale sagsbehandlere om, at kommunerne så vælger at vende det blinde øje til, men vi kan ikke sige noget om omfanget, for i de tilfælde bliver det jo aldrig til en sag i kommunen," siger Bo Håkansson og fortsætter:
"Ministeren svarer slet ikke på, hvordan hun vil sikre, at kommunerne har incitament til at gribe ind. Det forstår vi simpelthen ikke. Vores indtryk er, at EU-Kommissionen interesserer sig meget for dette problem."
Bo Håkansson peger på, at kommunernes manglende indgriben er kortsigtet, fordi det på længere sigt bliver dyrere at genoprette naturen - som de kommende naturplaner vil stille krav om.
Danmarks Naturfredningsforening er så bekymret for sagen, at foreningen har skrevet til Kommissionen for at gøre opmærksom på problemet.
Kommissionen er allerede kommet med en såkaldt begrundet udtalelse til Danmark om Danmarks implementering af habitatdirektivet, og i et svar til Naturfredningsforeningen understreger Kommissionen, at man i den fortsatte behandling af sagen også vil have fokus på implementeringen af artikel 6, stk. 2.
Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra miljøminister Karen Ellemann.
Danskerne siger nej til EU-skat
Karsten Dybvad ny adm. direktør i DI
