Forhøjet grundkapital truer alment nybyggeri
ALMENT NYBYGGERI: Det almene nybyggeri er på vej ud af flere års dvale, men efter nytår truer en opbremsning, fordi kommunernes grundkapitalindskud fordobles. De Radikale vil sikre nybyggeriet, når boligforliget skal genforhandles i efteråret.
Ikke siden 2004 har kommunerne været så ivrige efter at bygge almene familieboliger. Tilsagnene til denne type boliger boomer og overstiger allerede sidste års tilsagn.
Det almene nybyggeri er i det hele taget ved at komme i gang igen efter at have ligget voldsomt underdrejet fra boligboblen var størst i 2007 og et par år frem.
Del af sidste valgkamp
Dengang i 2007 blev fraværet af alment nybyggeri et hedt valgemne, da Helle Thorning-Schmidt (S) gik i flæsket på Anders Fogh Rasmussen (V) under en af de afsluttende tv-dueller mellem de to statsministerkandidater.
Her lovede Fogh, at regeringen ville sørge for at sætte gang i det almene byggeri igen. Det er ved at lykkes nu. Især fordi kommunerne i sommeren 2009 fik halveret det beløb, de skulle bidrage med, den såkaldte grundkapital.
Den blev efter pres fra de Radikale midlertidigt halveret fra 14 til 7 procent med boligforliget i 2009. Aftalen udløber til nytår, og derfor ser det ud til, at kommunerne netop nu er i færd med at hamstre tilsagn, inden grundkapitalen igen stiger til 14 procent.
Nybyggeri vil igen gå i stå
Men hvis ikke forligspartierne ændrer den beslutning i de kommende forhandlinger om en ny boligaftale, så vil nybyggeriet af almene boliger igen gå i stå, lyder det fra kommunerne og Boligselskabernes Landsforening (BL).
"Hvis man sætter den andel op til det dobbelte, så kan man være ret sikker på, at der ikke bliver bygget særligt meget nyt," siger Martin Damm (V), der er borgmester i Kalundborg og formand for KL's teknik- og miljøudvalg.
Også i BL er man overbevist om, at en fordobling af grundkapitalen vil have en negativ effekt på nybyggeriet.
"Hvis man fordobler grundkapitalen, når kommunernes økonomi er presset, så er det problematisk, og man må antage, at nybyggeriet daler kraftigt efterfølgende. Vi bevæger os ellers mod et mere normalt niveau lige nu, efter at alt blev lukket ned i 2007," siger Bent Madsen, direktør i BL.
R vil sikre nybyggeriet
Det var som sagt de Radikale, der pressede på for at få grundkapitalen midlertidigt nedsat. Og den radikale gruppes næstformand vil tage sagen op igen, når boligaftalen skal genforhandles i dette efterår.
"Det vil være afgørende for os, at vi sikrer, at der fortsat er nybyggeri af andet end ældreboliger. Vi kan ikke acceptere, at vi kommer tilbage til en situation, hvor alt andet alment nybyggeri ligger stille. Det bliver vi nødt til at adressere i forhandlingerne. Men jeg vil ikke ligge mig fast på løsningen nu og her," siger Morten Østergaard.
Han gør det dog klart, at en fortsat lav grundkapital kan blive et krav fra partiet.
"Det, vi gjorde med grundkapitalen, har haft en positiv effekt. Derfor er det nærliggende at sige, at hvis vi fortsat mener, der et efterslæb, og det mener vi, der er, så er det en overvejelse værd, om man ikke bør fortsætte med en grundkapital på syv procent," siger Morten Østergaard.
Stor besparelse
I regeringens finanslovsforslag for 2011 regner man med at spare 540 millioner kroner ved igen at hæve grundkapitalen til 14 procent.
Hos regeringens andet forligsparti på boligområdet, Dansk Folkeparti, vil man helst ikke kommentere sagen på nuværende tidspunkt.
"Jeg så gerne, at der blev bygget noget mere, men det bliver en del af en forhandling, som jeg helst ikke vil tage hul på nu. Men den nuværende lave grundkapital sikrer trods alt, at der bliver bygget en del de næste par år, fordi kommunerne lige nu skynder sig at få en masse tilsagn," siger boligordfører Anita Knakkergaard.
Det almene nybyggeri er i det hele taget ved at komme i gang igen efter at have ligget voldsomt underdrejet fra boligboblen var størst i 2007 og et par år frem.
Del af sidste valgkamp
Dengang i 2007 blev fraværet af alment nybyggeri et hedt valgemne, da Helle Thorning-Schmidt (S) gik i flæsket på Anders Fogh Rasmussen (V) under en af de afsluttende tv-dueller mellem de to statsministerkandidater.
Her lovede Fogh, at regeringen ville sørge for at sætte gang i det almene byggeri igen. Det er ved at lykkes nu. Især fordi kommunerne i sommeren 2009 fik halveret det beløb, de skulle bidrage med, den såkaldte grundkapital.
Den blev efter pres fra de Radikale midlertidigt halveret fra 14 til 7 procent med boligforliget i 2009. Aftalen udløber til nytår, og derfor ser det ud til, at kommunerne netop nu er i færd med at hamstre tilsagn, inden grundkapitalen igen stiger til 14 procent.
Nybyggeri vil igen gå i stå
Men hvis ikke forligspartierne ændrer den beslutning i de kommende forhandlinger om en ny boligaftale, så vil nybyggeriet af almene boliger igen gå i stå, lyder det fra kommunerne og Boligselskabernes Landsforening (BL).
"Hvis man sætter den andel op til det dobbelte, så kan man være ret sikker på, at der ikke bliver bygget særligt meget nyt," siger Martin Damm (V), der er borgmester i Kalundborg og formand for KL's teknik- og miljøudvalg.
Også i BL er man overbevist om, at en fordobling af grundkapitalen vil have en negativ effekt på nybyggeriet.
"Hvis man fordobler grundkapitalen, når kommunernes økonomi er presset, så er det problematisk, og man må antage, at nybyggeriet daler kraftigt efterfølgende. Vi bevæger os ellers mod et mere normalt niveau lige nu, efter at alt blev lukket ned i 2007," siger Bent Madsen, direktør i BL.
R vil sikre nybyggeriet
Det var som sagt de Radikale, der pressede på for at få grundkapitalen midlertidigt nedsat. Og den radikale gruppes næstformand vil tage sagen op igen, når boligaftalen skal genforhandles i dette efterår.
"Det vil være afgørende for os, at vi sikrer, at der fortsat er nybyggeri af andet end ældreboliger. Vi kan ikke acceptere, at vi kommer tilbage til en situation, hvor alt andet alment nybyggeri ligger stille. Det bliver vi nødt til at adressere i forhandlingerne. Men jeg vil ikke ligge mig fast på løsningen nu og her," siger Morten Østergaard.
Han gør det dog klart, at en fortsat lav grundkapital kan blive et krav fra partiet.
"Det, vi gjorde med grundkapitalen, har haft en positiv effekt. Derfor er det nærliggende at sige, at hvis vi fortsat mener, der et efterslæb, og det mener vi, der er, så er det en overvejelse værd, om man ikke bør fortsætte med en grundkapital på syv procent," siger Morten Østergaard.
Stor besparelse
I regeringens finanslovsforslag for 2011 regner man med at spare 540 millioner kroner ved igen at hæve grundkapitalen til 14 procent.
Hos regeringens andet forligsparti på boligområdet, Dansk Folkeparti, vil man helst ikke kommentere sagen på nuværende tidspunkt.
"Jeg så gerne, at der blev bygget noget mere, men det bliver en del af en forhandling, som jeg helst ikke vil tage hul på nu. Men den nuværende lave grundkapital sikrer trods alt, at der bliver bygget en del de næste par år, fordi kommunerne lige nu skynder sig at få en masse tilsagn," siger boligordfører Anita Knakkergaard.
Thulesen Dahl: Flere penge til SKAT
