Partier tager ikke krisehåndtering alvorligt

ANALYSE: Kriser i medierne er blevet langt alvorligere for partierne. Men krisehåndtering tages ikke alvorligt, mener ekspert i politisk kommunikation Rasmus Jønsson.

Det er af flere grunde blevet langt alvorligere for partier og toppolitikere at havne i en mediekrise, og vælgerne bliver påvirket af de dårlige personsager. Men trods en stigende professionalisering af den politiske kommunikation tager partierne ikke deres krisehåndtering alvorligt. Hverken i forberedelsen, i erkendelsen eller i udføelsen.

Det skriver ekspert i politisk kommunikation, cand.comm. Rasmus Jønsson i en analyse på Altinget | Christiansborg i dag.

Han skriver med afsæt i sommerens mediekriser for partiformændene Lene Espersen (K) og Helle Thorning-Schmidt (S). 

<img align="left" src="@nyimg=139@" />
"Efter at valgforskerne er begyndt at bruge mere avancerede metoder end blot at ringe op og spørge vælgerne, om det er politikken eller personen, der betyder noget for, hvor de sætter deres kryds - her vil de fleste ædruelige nok svare politikken - kan de også registrere, at personen selvfølgelig betyder noget for stemmeafgivelsen.

Så selvom vi kan have svært ved at indrømme det, har de mange person- og proceshistorier - som medierne i stigende grad prioriterer frem for substanshistorierne - en væsentlig betydning for stemmeafgivelsen.

Et faktum, der i disse dage bliver bekræftet ved, at både Thorning og Espersen styrtdykker i vælger- og troværdighedsmålinger," skriver Rasmus Jønsson i analysen.

Ingen fokus på krisekommunikation
Han undrer sig over, at partierne ikke er kommet længere med deres krisehåndtering, når man tænker på, hvor alvorligt kriser tærer på både partier og deres topnavne:

"Holdt op mod de omkostninger, som disse krisehistorier har både for politikernes personlige brand og parti-brandet, kan det undre, at danske partier ikke arbejder mere systematisk og strategisk med disciplinen krisekommunikation.

Partierne har ellers gennemgået en professionalisering, når det gælder mange andre genrer af den politiske kommunikation, hvor de f.eks. bruger mange ressourcer på vælgeranalyse, kampagne- og organisationsudvikling, medietræning og på at arbejde med nye medier.

Men når det drejer sig om krisekommunikation, virker det imidlertid, som om partiernes arbejde mest af alt går ud på at sidde og vente på, at journalisterne ringer med de dårlige sager," hedder det.

Rasmus Jønsson skriver fast analyser til Altinget | Christiansborg om politisk kommunikation, og i den aktuelle anfører han fire grunde til, at mediekriser for partierne er blevet langt alvorligere de sidste år. Han giver også forslag til, hvordan partierne kan forberede og håndtere kriser bedre i fremtiden.

Forrige artikel Krause: Sohn glemmer egen personhetz Krause: Sohn glemmer egen personhetz Næste artikel Nedergaard gør klar til omfattende reformer Nedergaard gør klar til omfattende reformer