Førtidspension bliver efterårets varmeste kartoffel
FREMBLIK: Allerede i sommeren startede diskussionen, og aktørerne er heller ikke i tvivl: Førtidspensionsreformen bliver en af de største diskussioner på det arbejdsmarkedspolitiske område i efteråret. Men også aktivering og overenskomster vil fylde.
Bent Bøgsted (DF), arbejdsmarkedsordfører
"Diskussionen om aktivering vil fortsætte. Det handler om, hvilke krav vi stiller til de ledige om jobsøgning, og beskæftigelsesministerens kampagne "Væk med bøvlet, Inger" har modtaget rigtig mange bud, og det skal vi til at kigge på og derefter lave forenklinger på området. Og der vil komme forenklinger, men vi skal jo selvfølgelig først have kigget forslagene grundigt igennem og se, hvad vi kan blive enige om."
"Et godt eksempel på noget, som kan fjernes uden problemer, er jobsøgende, som har fået et job, men som først begynder om tre uger. Den person skal fortsat søge job i de tre uger, og det er et rigtig godt eksempel på noget, som jeg mener skal væk. For det er spild af ressourcer. Men der er mange eksempler på den slags, og det gælder for eksempel også mennesker, som har besluttet at gå på efterløn om et antal uger, men stadig er nødt til at søge job vel vidende, at ingen arbejdsgiver vil ansætte dem for en så kort periode. Det er ting, som jeg synes er totalt meningsløse," siger han og understreger, at forenklingerne skal forhandles på plads med ministeren.
Og så er der førtidspensionen. Bent Bøgsted venter som mange andre på ministerens udspil, som efter forventes i slutningen af august.
"Men førtidspensionisterne skal vide én ting: reformen bliver fremadretttet, så der er ingen med en tilkendt førtidspension, som mister den, og det er der mange, der er nervøse for,"
Et anden problem ved den nuværende førtidspensionsordning fra 2001 er, at det tager lang tid at få tilkendt pensionen, forklarer Bent Bøgsted.
"De, som søger førtidspension, er blevet jagtet og mistet deres ydelse, fordi processen trækker i langdrag, og det skal vi også have kigget på. Hvis man ikke kan klare et job, så er det ikke meningen, at man skal slæbes igennem den sagsbehandling og arbejdsprøvning efter den anden, som varer to eller tre år, alt imens man har mistet sin ydelse og dermed indkomst. Det kan man risikere i dag, og det er vi meget opmærksomme på. Der skal være rimelighed i det," siger han.
Dansk Folkeparti er ikke med i det eksisterende forlig om førtidspensionen, og Bent Bøgsted regner med, at "det er alle, som kan være med", men den forventning går nok begge veje, tilføjer han.
"Det er nok mere regeringen, som har behov for, at vi kommer med," siger Bent Bøgsted og henviser til finanslovsforhandlingerne, som skal være afsluttet i løbet af august.
Dog understreger han, at DF ikke for enhver pris vil være med i et nyt forlig om førtidspensionen.
Dennis Kristensen, formand, FOA
"Efteråret vil blive præget af debatten om de to forskellige veje, som henholdsvis regeringen og oppositionen har lagt for at komme ud af krisen. Altså sparevej kontra arbejdsvej. Det vil påvirke alle diskussioner, selvom det er et tema, som på et rent konkret niveau først bliver aktuelt efter et valg. Diskussionen vil gå på arbejdstid og flere hænder kontra de ret omfattende besparelser, som regeringen har lagt for dagen. Det vil vi se konsekvenserne af, når kommunerne skal have lagt deres budgetter for 2011, som senest skal være vedtaget den 15. oktober i år."
"Desuden vil debatten om reformer fortsætte. Udefinerede reformer på arbejdsmarkedet. Min oplevelse er, at Lars Løkke har forladt Foghs grundlæggende linje om at ville den danske velfærd til i stedet at ville markante omlægninger af det danske samfund. Her kommer diskussionerne om førtidspension og efterløn til at rulle. Spørgsmålet om overførselsindkomster i bredeste forstand vil komme i spil, og vi vil få, tror jeg, nye diskussioner om starthjælp, kontanthjælp og generelt det sikkerhedsnet, som samfundet spænder ud under de, som er i økonomiske vanskeligheder."
"De offentlige ansatte skal også i gang med overenskomstforhandlinger, som starter op i efteråret. Der vil vi se fokus på krisens konsekvenser, og at den offentlige sektors lønudvikling har været for god set i forhold til de privatansatte, som vi normalt følger. Det er et vanskeligt tema, som også giver en diskussion af, om vi skal lave en særlig kort overenskomst under krisen eller en to-årig, som de private plejer."
"Overenskomstforhandlingerne vil også blive præget af regeringens spareplaner på to måder. Hvis man kigger på det private område, så var overenskomsterne prægede af krisen, og det vil vi også se i det offentlige, fordi væksten bliver mindre i de kommende år. Derudover er det helt indlysende, at der kommer en diskussion af tryghed. Der er ingen tradition for i det offentlige at tage sig af dem, som man fyrer, og vores diskussioner vil bære præg af, at de offentlige arbejdsgivere også må kunne gøre noget for sine afskedigede, ligesom de private arbejdsgivere i højere grad gør."
"Bekymringen for de fleste afskedigede går på den samlede periode med forsørgelse, og når perioden med arbejdsløshedsforsikring bliver halvt så lang, så ligger det selvfølgelig et pres for at få bedre aftrædelsesordninger, som for eksempel efteruddannelse, kompetenceudvikling."
Thomas Q. Christensen, chefkonsulent i DI
"Efteråret vil i stå førtidspensionens navn. Udfordringen er, at alt for mange unge tilkendes førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, og der ser vi gerne, at man indfører en midlertidig pension. Velfærdskommissionen viste, at der er en andel af førtidspensionister, som efter nogle år ikke har helbredsproblemer længere. Og derfor bør man se på, om det ikke er fair, at denne type førtidspensionister får ydelsen i periode, hvor deres psykiske lidelse enten går over eller bliver behandlet. Problemet nu er, at når pensionen er tilkendt, så lukkes al videre indsats ned, og på den måde bortdømmer man den enkelte livsvarigt fra arbejdsmarkedet."
"Desuden er der en længerevarende udfordring om vækst, som har været et problem længe, og derfor skal der iværksættes initiativer om at øge arbejdsstyrken. Og herunder er der flere spor; indvandrere og efterkommere, som er helt uden for arbejdsmarkedet, skal der iværksættes initiativer for, så de kan blive gjort klar til arbejdsmarkedet. For det er ikke et spørgsmål om, at de har en højere ledighed, men at de står helt uden for arbejdsmarkedet. Men der er også tilbagetrækningsordningen omkring efterlønnen, som man bør se på og få afskaffet hurtigst muligt."
"For indvandrer- og efterkommergruppen skal der fokuseres på deres grundlæggende kompetencer - altså blandt andet deres danskkundskaber. Også at sørge for at indsatsen er ordentlig i jobcentrene."
"Og indsatsen i jobcentrene generelt bør der også kigges på. Vi har lavet analyser, som viser, at kommunerne tidligere har været gode til en tidlig indsats for kontanthjælpsmodtagerne med god effekt, men det viser sig, at de ikke er så gode til tidlig indsats for dagpengemodtagere, som er en gruppe, de nu har overtaget for et år siden. Kommunerne kan godt hjælpes op i gear. Men det er også et spørgsmål om refusion, for kommunerne får langt mere refusion for dagpengemodtagerne i starten af ledighedsperioden, end de får for kontanthjælpsmodtagerne. Og der har kommunerne en tendens til kassetænkning."
"Generelt set, så er det, som betyder noget for vækst og velstand, at der kommer initiativer for at øge arbejdsstyrken. Der skal være den arbejdskraft, som der er behov for. Ledigheden er fladet meget ud og er ikke høj sammenlignet med, hvad den har været tidligere. Ydermere ved vi, at arbejdsstyrken vil falde i de kommende år, fordi der bliver færre på arbejdsmarkedet og flere ældre. Derfor vil der selv når lavkonjunkturen er overstået være et pres på arbejdsstyrken, og derfor skal vi allerede nu igangsætte initiativer, som forbedrer tiknytningen til arbejdsmarkedet - og der er efterlønnen en af de helt store syndere."
Høegh giver bedre politisk klima end Kjer
