Vismændenes forårsrapport

1. Moderat fremgang i Danmark og krybende opsving i Europa
Den ekspansive finanspolitik holder hånden under dansk økonomi i 2010, men der er udsigt til et krybende opsving fremover. Stort set alle europæiske lande har behov for at reducere de offentlige underskud for at fastholde eller genvinde finanspolitikkens troværdighed.

Derfor vil både indenlandske og udenlandske finanspolitiske stramninger bidrage til at dæmpe væksten i de kommende år. Pengepolitikken forventes normaliseret, hvilket giver højere renter. Sammen med et fortsat konsolideringsbehov i banksektoren og hos husholdningerne trækker dette også i retning af lavere vækst. Uro på finansmarkederne som følge af for store offentlige underskud i visse lande er en risikofaktor, der evt. kan bidrage til at forhindre det gryende opsving.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler:

"Udsigten til svag vækst hos vores traditionelle handelspartnere samt stram dansk finanspolitik trækker mod relativt lav dansk vækst. Samtidig gør en dårlig dansk konkurrenceevne det sværere for Danmark at hægte sig på en international fremgang".

2. Finanspolitikken er lempet tilstrækkeligt i 2010, stramning anbefales i 2011
Finanspolitikken har været meget ekspansiv gennem 2009 og 2010, og niveauet i 2010 svarer til anbefalingerne i vismandsrapporterne fra 2009. Her anbefaledes dog, at en større del skulle være kommet i form af offentlige investeringer frem for offentligt forbrug.

Anbefalingen om vidtgående reformer - herunder af efterlønnen - er ikke fulgt i tilstrækkeligt omfang. Da der samtidig kan konstateres en vis økonomisk fremgang og væsentligt lavere ledighed end tidligere forventet, er opstramning af finanspolitikken i 2011 nu den primære anbefaling.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler:

"Finanspolitikken bør strammes i 2011 for at bibeholde troværdigheden af den økonomiske politik. Hvis den økonomiske vækst bliver væsentlig lavere end forventet, vil finanspolitikken kun kunne lempes, hvis der samtidig vedtages en vidtgående strukturreform, f.eks. af efterlønnen. En lempelig finanspolitik uden en samtidig hurtigtvirkende strukturreform vil ikke være forenelig med troværdighed af den økonomiske politik."

3. Lav fremtidig vækst i BNP giver ekstra behov for offentlig udgiftsstyring
Styringen af de offentlige udgifter har været ringe i det seneste tiår. I gennemsnit over perioden har den faktiske reale vækst i det offentlige forbrug været over dobbelt så høj som den forventede reale vækst.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler:

"Fremadrettet er der behov for en markant bedre styring af det offentlige forbrug".

DØR forventer væsentlig lavere vækst i BNP frem mod 2020, end regeringen har lagt til grund for Konvergensprogram 2009 (KP09). Derfor bliver det meget vanskeligt at reducere det offentlige forbrugs andel af BNP. For at nå en offentlig forbrugsandel på 27 pct. af strukturelt BNP i 2020 (ligesom i KP09) kræves nulvækst i det reale offentlige forbrug i hele perioden fra 2011 til 2020.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler:

"Udsigten til lav vækst i BNP stiller meget store krav til styring af det offentlige forbrug. Selvom vi anvender sammen antagelser om udviklingen i det reale offentlige forbrug, som regeringen gør, forventer vi væsentligt større offentlige underskud. Vi vurderer derfor, at besparelseskravet er større end regeringen skønner."

4. Varigt offentligt underskud kræver ny 2020-plan
Hvis Genoprettelsesaftalen gennemføres fuldt ud vurderes, at Danmark har et finanspolitisk holdbarhedsproblem, som svarer til et behov for en permanent forbedring af den offentlige saldo med 0,7 pct. af BNP, eller ca. 12-13. mia.kr. hvert år fra 2011. Selv i den tænkte situation, hvor saldoen blev forbedret med netop dette beløb, er der ikke udsigt til, at saldoen på noget tidspunkt bliver positiv. Tværtimod vil underskuddet overstige 3 pct. hvert år i perioden fra 2030-2060.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler:

"En  planlagt finanspolitik med underskud på over 3 pct. i en 30-årig periode vil ikke være troværdig - og vil give anledning til stigende renter på danske statsobligationer. Det giver risiko for en ond spiral med større underskud og endnu højere renter. Det er ikke nok, at finanspolitikken er holdbar. Den skal også kunne skabe tilstrækkelig tillid hos de finansielle aktører, der skal købe danske statsobligationer."

5. Konkret minimumsplan for troværdig finanspolitik
Vismændene foreslår at en ny 2020-plan udarbejdes, og at den som minimum indeholder følgende elementer til forbedring af udviklingen på den offentlige saldo:

• Begrænsning af det offentlige forbrugs andel af BNP til 27 pct. frem mod 2020 svarende til andelen i 2007, som var rekordår indtil da
• Reduktion af efterlønsperioden til 3 år over 2012-2015, så efterlønsalderen i 2015 bliver 62 år, hvorefter Velfærdsaftalens justeringer følges, så efterlønsalderen i 2022 bliver 64 år med en pensionsalder på 67 år
• Dagpengereform, som reducerer dagpengeperioden til 2 år fra 2013 (med mulighed for forlængelse ved lavkonjunktur)
• Ophævelse af skattestoppets nominalprincip fra 2012

Det er centralt, at reformpakken indeholder elementer, der fører til en stigning i arbejdsstyrken på kortere sigt, fordi den igangværende befolkningsudvikling forventes at føre til, at arbejdsstyrken falder med omkring 100.000 personer fra 2008-2018, mens antallet af personer uden for arbejdsstyrken vokser med 250.000 personer i samme periode.

Reformpakken er en minimumsplan, som betyder, at underskuddet holdes inden for 2 pct. af BNP, når der ses bort fra lavkonjunkturer. Det vurderes, at dette er tilstrækkeligt til, at forløbet bliver troværdigt frem mod 2020. Reformpakken er ikke tilstrækkelig til at forhindre, at underskuddet vil overstige 3 pct. af BNP, når økonomien rammes af tilbageslag. Der er således selv med denne plan udsigt til stærkt begrænsede finanspolitiske manøvremuligheder i fremtiden.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler:

"En reformpakke baseret på de 4 elementer er det minimum, vi kan se for os. Pakken er kun tilstrækkelig til at sikre, at nødvendige fremtidige justeringer i finanspolitikken bliver af en størrelsesorden, som er håndterlig."

Sammenligning af Genopretningsaftalen og DØRs reformforslag

6. Genopretningsaftale er ikke tilstrækkelig til at sikre troværdig finanspolitik
Vismændene vurderer, at Genopretningsaftalen ikke i sig selv er tilstrækkelig til at sikre hverken finanspolitikkens holdbarhed eller troværdighed. Det vurderes, at aftalen reducerer holdbarhedsproblemet fra 1,4 pct. af BNP til 0,7 pct. af BNP. Det offentlige underskud vil blive gradvist forværret fra 2015 og vil have et niveau der overstiger 4 pct. af BNP fra slutningen af 2020'erne, selv når der bortses fra tilbageslag i økonomien. Så store planlagte underskud er ikke troværdige.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler:

"Der er behov for snarlig vedtagelse af yderligere reformer, som kan bidrage til væsentlige forbedringer af den offentlige saldo både frem mod 2020 og på det lange sigt frem mod 2050."