KL til fagbevægelsen: Stop brokkeriet

KOMMUNER: KL kritiserer fagbevægelsen for at fokusere for meget på de dårlige eksempler fra jobcentrene, når de i stedet burde samarbejde og komme med konkrete forslag. LO mener, kommunerne selv skal begynde at brokke sig.

Fagbevægelsen bruger for meget tid på at kritisere jobcentrene. Sådan lyder det fra formanden for KL's arbejdsmarkedsudvalg, Erik Nielsen (S).

"Der er meget kritik af, hvad jobcentrene ikke kan, og hvad kommunerne ikke gør. Men vi mangler stadig nogle bud på, hvad det så er, de mener, vi skal gøre. Hvis forslaget bare er, at vi skal tilbage til AF's statslige system, og det kan enhver - også de store fagforeningsbosser - jo se ikke var lykken. Det system havde lige så mange, hvis ikke flere, end det vi har nu," siger han.

Det er derfor hans håb, at arbejdsmarkedets parter for fremtiden vil samarbejde mere konstruktivt.

"Lokalt ser det ud til at gå bedre, men vi har også brug for, at man fra centralt hold i hovedorganisationerne arbejder konstruktivt med. Vi har brug for, at alle arbejder i den samme retning, og det kunne være godt, hvis der kom nogle konstruktive forslag til, hvad der mangler, hvis det, vi har nu, ikke er godt nok. Det hører man aldrig i debatten," siger han.

Æggepasning er ikke hele billedet
Det er især de mange dårlige historier i pressen om meningsløse aktiveringskurser, hvor ledige eksempelvis skal passe på et æg, som falder Erik Nielsen for brystet, og han mener ikke, fagforeningerne er sene til at få problemet til at se ud som et stående problem.

"Det bliver lynende hurtigt til, at det er det, som jobkurserne går ud på. Nu har jeg ikke selv været på kurserne, men jeg har svært ved at forestille mig, at de sidder i en hel uge og passer på et æg. Jeg forestiller mig, at det er en enkelt eftermiddag - og jeg har selv været på lederkurser, hvor der sidst på ugen har været den slags elementer. Men meningen er bare, at det ikke er hele kurset, men sådan kommer det til at fremstå," siger han og fortsætter:

"Den slags eksempler kom de ikke med, da beskæftigelsesindsatsen var statslig, og det var arbejdsmarkedets parter, som sad på det. Så vi har brug for meget mere konstruktivt modspil, og de må komme med nogle forslag og sige, hvad der så er det ultimativt bedste. For det ved vi ikke lige nu," siger han.

Kommunalisering over en nat
I LO kan næstformand Lizette Risgaard ikke genkende kritikken. Hun mener, at fagbevægelsen samarbejder ved at pege på, hvad der ikke er så godt, og hvordan der kommer mere kvalitet i indsatsen. Og hun mener, at kommunerne til dels selv har været ude om det.

"Vi har meget gerne ville arbejde sammen om at finde ud af, hvordan et moderne flexicurity-system skulle være, men regeringen kommunaliserede over en nat i stedet. Det gjorde de også, fordi kommunerne på daværende tidspunkt var ligeglade med, hvad vi mener. På det tidspunkt havde de ikke brug for os til at opfordre dem til at overveje en ekstra gang, før de indgik en aftale med regeringen, og i stedet skyndte de sig at skrive under på en aftale og en økonomiaftale, som de ikke engang vidste, hvad indeholdet var af," siger hun.

Men er er det grund nok til ikke at samarbejde i dag?

"Bestemt ikke. Og vi samarbejder da også i dag. Det, vi gør, er at sige, at det ikke alene er kommunernes skyld, for det er jo regeringen, som i sidste ende har ansvaret for, hvilke nogle regler de har udstukket. Og det er nogle regler, som giver økonomisk incitament til kommunerne til at gøre noget, som måske er meningsløst, og som der ikke er kvalitet i. Selvom man reelt og nobelt burde sige, at man ikke kigger på penge og laver det bedste tilbud uanset, men kommunerne vender jo hver en krone, så sådan er virkeligheden ikke," siger hun.

Kommunerne skal sige stop
Derfor skal kommunerne selv skal råbe lidt højere og vende kritikken mod regeringen.

"Kommunerne burde sætte en fod ned og sige, at de ikke kan løse denne opgave på kvalificeret vis på denne måde. De er nødt til at indrømme, at systemet ikke er godt nok. De er nødt til at sige til regeringen, at incitamentssystemet ikke virker, og at de i stedet vil sætte sig ned med arbejdsmarkedets parter og få udviklet et system, som virker. Det er jo noget af det, de kunne gøre," siger hun.

Men indtil da har Lizette Risgaard et forslag til, hvordan dagbevægelsen og kommunerne kan samarbejde bedre i fremtiden.

"Vi vil meget gerne have partnerskabsaftaler alle steder, sådan så at forsikrede ledige kunne gå i deres arbejdsløshedskasse eller fagforening frem for at gå på jobcentrene. Og der er mange kommuner, som ikke har været særlig positive om det, selvom mange begynder at kunne se, at det vil være en god ide at samarbejde med arbejdsmarkedets parter om indsatsen til forsikrede ledige, og det er vi glade for," siger hun.

Forrige artikel Lars Løkke Rasmussens båltale Lars Løkke Rasmussens båltale Næste artikel Ny styrelse skal hedde Naturstyrelsen