Her er VKO's reform af dagpengesystemet

Reformen af dagpengesystemet består af tre elementer.

1. Dagpengeperioden halveres
I dag er der ret til 4 års dagpenge inden for en periode på 6 år. Fremover vil der være ret til dagpenge i 2 år inden for 3 år.

Set i en international sammenhæng er dagpengeperioden i Danmark lang. Fx er dagpengeperioden omtrent dobbelt så lang som i Norge. Reduktionen af dagpengeperioden til 2 år betyder, at det danske dagpengesystem kommer mere på linje med systemerne i andre lande.

Erfaringen med at forkorte dagpengeperioden i 1990'erne er, at det bidrager til at reducere den strukturelle ledighed. Langt de fleste ledige finder beskæftigelse inden dagpengeperiodens udløb.

Den kortere dagpengeperiode træder i kraft den 1. juli 2010. Personer, som bliver ledige efter forslagets ikrafttræden, vil være omfattet af de nye regler. Alle, der er ledige i dag og modtager dagpenge, bevarer retten til at modtage dagpenge i den periode, som de hidtil har forventet, dog højest i 2 år efter forslagets ikrafttræden, som er den 1. juli 2010. Det betyder, at forslaget først får fuld virkning i 2013, hvor ledigheden ventes at være lavere end i dag. Afkortningen ventes umiddelbart at tilvejebringe 1,5 mia. kr. i 2013.

2. Vilkår for optjening og genoptjening af dagpengeretten harmoniseres
Der er i dag forskellige krav til optjening og genoptjening af dagpengeretten. For at harmonisere reglerne er parterne enige om, at kravet til optjening og genoptjening af retten til dagpenge i alle situationer skal være 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for 3 år. Det tilvejebringer 35 mio. kr. i 2012 og 75 mio. kr. i 2013.

3. Ændret periode for beregning af dagpenge
Dagpengenes størrelse skal afspejle den stabile indtægt over en længere periode i stedet for arbejdsindkomst i en kort og vilkårlig periode. Beregningen af dagpenge vil fremover ske med afsæt i indkomst de seneste 12 måneder før overgangen til ledighed. I dag beregnes på en periode på 13 uger. Det tilvejebringer 10 mio. kr. i 2012 og 20 mio. kr. i 2013.

De tre elementer medfører et væsentligt bidrag til større beskæftigelse, men betyder samtidig, at flere mister dagpengeretten. Forslaget skal som nævnt derfor også ses i sammenhæng med regeringens udspil om en styrket forebyggende indsats mod langtidsledighed. Samlet sikres et mere tidssvarende dagpengesystem, som understøtter fremtidig vækst og beskæftigelse. Reformen af dagpengesystemet ventes sammen med de øvrige initiativer at øge beskæftigelsen med omkring 11.000 personer.

Øvrige tiltag på arbejdsmarkedet

Loft over fradrag for faglige kontingenter
Der indføres en grænse for fradrag for lønmodtageres faglige kontingenter på 3.000 kr. årligt. Det vil blandt andet styrke tilskyndelsen til at nedbringe omkostningerne og dermed kontingentet i de faglige organisationer. Det umiddelbare provenu skønnes til cirka ¾ mia. kr. Kontingenter til a-kasser er fortsat fuldt fradragsberettigede. Desuden gennemføres en forhøjelse af private og offentlige arbejdsgiveres bidrag til arbejdsmarkedsformål mv. med henblik på at opnå et samlet provenu på ¾ mia. kr. Heri vil indgå en begrænsning af arbejdsgivernes fradrag for faglige kontingenter i den skattepligtige indkomst. Tiltagene betyder samlet set, at der tilvejebringes i alt 11,3 mia. kr. frem mod 2013. Familiernes gennemsnitlige rådighedsbeløb reduceres med ca. 1,3 pct. i 2013 i forhold til gældende regler, og indkomstfordelingen er stort set uændret.

Omprioritering af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet
En analyse peger på, at styringen og koordineringen af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet ikke fuldt ud er målrettet indsatsen på arbejdspladserne. Parterne er på den baggrund enige om at omlægge partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Det tilvejebringer 50 mio. kr. årligt i 2011-2013.

Beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge
For at sikre en bedre balance mellem optjeningskrav, ydelsesstørrelse og periode på tværs af blandt andet dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge øges beskæftigelseskravet for, hvornår en person er berettiget til sygedagpenge fra 13 uger til 26 uger. Det tilvejebringer ca. 35 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013.

Harmonisering af regler om sygedagpenge på søgnehelligdage
Der udbetales ikke sygedagpenge på søgnehelligdage i de tre første uger af fraværsperioden. Reglerne harmoniseres, så dette videreføres i hele fraværsperioden. Det tilvejebringer 65 mio. kr. i 2012 og 215 mio. kr. i 2013.

Afskaffelse af feriedagpenge til dimittender
Nyuddannede medlemmer af en a-kasse har ret til feriedagpenge i op til 30 dage uden forudgående optjening. Dimittender ligestilles med andre, der er nye på arbejdsmarkedet, og som ikke har optjent ret til ferie hos en arbejdsgiver. For at harmonisere reglerne for optjening af feriedagpenge afskaffes retten til feriedagpenge for dimittender. Det medfører et provenu på 25 mio. kr. i 2011, 75 mio. kr. i 2012 og 100 mio. kr. i 2013.

Feriedagpenge ved voksen- og efteruddannelse
Deltagere i voksen- og efteruddannelse med Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU) eller VEU-godtgørelse optjener ret til feriedagpenge, mens det ikke er tilfældet for SU-modtagere. Reglerne harmoniseres, så optjeningen af feriedagpenge ved voksen- og efteruddannelse afskaffes. Det tilvejebringer 5 mio. kr. i 2012 og 8 mio. kr. i 2013.

Det statslige tilskud til frivillig indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af efterløn og fleksydelse
Staten yder tilskud på 50 pct. af ATP-bidraget til personer på tilbagetrækningsordninger. For førtidspensionister, efterløns- og fleksydelsesmodtagere er det frivilligt at indbetale ATP-bidrag. Det statslige tilskud til indbetaling til ATP for efterløns- og fleksydelsesmodtagere efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet afvikles. Det tilvejebringer et provenu på 90 mio. kr. årligt i 2012-2013.

Uddrag fra Aftale om genopretningen af dansk økonomi.