Politik er ikke længere et kald

TIDSÅND: Svindende partiloyalitet, nye medieplatforme og krav om at realisere sig selv er ifølge Hans Engell og Henrik Byager hovedårsager til tidens mange partidannelser.

For mange er politik ikke længere et kald. Det er blevet en profession. Der er ikke samme partitilhørsforhold som tidligere, og der skal mindre til, før man i dag bryder ud af sit gamle parti.

Det er ifølge politisk kommentator Hans Engell forklaringen de seneste års udvikling, hvor nye partier skyder op som paddehatte. At det dog langtfra er alle nye partidannelser, der ender med succes, er der gode grunde til:

"Det er afgørende, at bruddet med det gamle parti handler om politik - og ikke er et resultat af, at man er blevet sur på ledelsen i sit gamle parti. Det var en af grundene til, at Simon Emils projekt blev en maveplasker. For det var så åbenlyst, at det var hans uoverensstemmelse med Vestager, der var hovedårsag til partidannelsen," siger Hans Engell.

En ny tidsånd
Kommunikationseksperten Henrik Byager peger på nye medieplatforme og svindende partiloyalitet som en del af forklaringen på de mange nye partier. Men han ser det samtidig som udtryk for en ny tidsånd:

"Hverken Simon Emil eller Christian H. Hansen kunne leve med tilstandene i deres gamle partier. Og så prøver de selv. Det er på mange måder tidstypisk. Tidligere havde folk bare forladt politik," siger Henrik Byager og fortsætter:

"Der er en tendens til, at man i hvert fald skal prøve tingene af. Prøve at realisere sine egne drømme. Det skal være helt rigtigt, ellers gider man slet ikke være med. Simon Emil er en typisk eksponent for den holdning."

Læs hele baggrundsartiklen på Altinget | Christiansborg.

,

Forrige artikel Flere lejere sættes på gaden Flere lejere sættes på gaden Næste artikel Det handler om, hvad vi skal leve af i fremtiden