Engelske domstole i regeringens søgelys
INJURIETURISME: En række danske medier risikerer injuriesag i London. Altinget | EU har undersøgt mulighederne for den danske regering i forbindelse med den nye drejning i Muhammed-sagen.
Den saudiarabiske advokat Faisal Yamani lugter blod. Han vil gå til de britiske domstole for at sagsøge de danske medier for injurier mod profeten Muhammeds efterkommere. Regeringen går nu ind i sagen for at sikre de danske mediers ytringsfrihed. Altinget | EU har undersøgt regeringens muligheder.
Danmark har forpligtende aftale
Den såkaldte Bruxelles I-forordning fra 2001 pålægger EU-landene at anerkende hinandens civile og handelsretslige domme. Danmark har ikke tiltrådt denne ordning, idet forordningen er omfattet af det retlige forbehold. Danmark har i stedet indgået en såkaldt parallelaftale (gældende siden 2007) om forordningen med de andre EU-lande, som indebærer, at ordningen i praksis også gælder for Danmark.
"Parallelaftalen indebærer, at der inden for alle medlemsstater i EU kommer til at gælde samme regler om retternes kompetence (værneting) i internationale sager og om anerkendelse og fuldbyrdelse i andre EU-medlemsstater af retsafgørelser mv. på det civilretlige område, nemlig reglerne i Bruxelles I-forordningen," sagde daværende justitsminister Lene Espersen (K) i fremsættelsestalen i forbindelse med lovforslaget om parallelaftalen.
Danmark har derfor forpligtet sig til at anerkende en eventuel injuriedom mod de danske medier.
Da engelsk retspraksis stiller sagsøgere i injuriesager fordelagtigt, idet hele bevisbyrden tilfalder den anklagede frem for sagsøgeren, risikerer en række danske medier at blive straffet for trykningen af Muhammed-tegningerne.
Lars Barfoed reagerer
Det har fået den danske justitsminister til at reagere. Lars Barfoed (K) kalder det i Berlingske Tidende uacceptabelt for Danmark, hvis danske dagblade kan dømmes i London for ytringer, der er lovlige i henhold til dansk ret:
"Det vil være en meget ubehagelig og uacceptabel indskrænkning af ytringsfriheden. Derfor rejser jeg nu sagen over for EU-Kommissionen," siger Lars Barfoed til Berlingske Tidende.
Flere medier har påpeget, at Faisal Yamani ikke har en god sag, da han vil få svært ved at sandsynliggøre, at hans klienter er personligt berørt af Muhammed-tegningerne. Men det er stadig et problem for de danske dagblade, da muligheden for en injuriedom er langt større i det engelske retssystem end i det danske.
Lars Barfoed vil i første omgang have EU-Kommissionen til at se på, om de danske dagblade kan sikres ved at ændre den særlige regel, der pålægger EU-landene at anerkende hinandens civile og handelsretslige domme - den såkaldte Bruxelles I-forordning.
Begrænsede muligheder for den danske regering
Men handlerummet for den danske regering er meget begrænset. Professor og EU-ekspert Marlene Wind fra Københavns Universitet understreger over for Altinget | EU, at det for det første ikke er gangbart at melde sig ud af Bruxelles I-ordningen:
''Vi har en interesse i at være med i forordningen, da vi i andre sammenhænge kan have glæde af, at vores domme bliver efterlevet i udlandet. Det kan være alt fra børn, der bliver kidnappet, til international svindel," siger hun til Altinget | EU og fortsætter:
''Jeg tror, at Danmark, med forbehold og alle mulige aftaler, ikke har den højeste stjerne i EU. Det ville simpelthen virke useriøst, hvis vi på denne baggrund opsagde aftalen.''
Ordningen skal genforhandles i løbet af de kommende år, men Danmark sidder ikke med ved forhandlingsbordet på grund af det retlige forbehold.
"Den eneste mulighed er, at vi kan få overbevist alle de andre lande om, at de også har et problem med den engelske injurielovgivning," siger Marlene Wind, som dog også understreger, at der er problemer forbundet med den model:
"Storbritannien vil givetvis ikke være interesseret i, at EU vil ind og ændre på deres straffelovgivning."
Mads Qvortrup, Seniorforsker ved University College i London, mener ikke, at det er en gangbar mulighed.
"England har et helt andet retssystem, der bygger på tidligere domme, og derfor er det dommerne, der skaber lovgivningen på området. Det er ikke noget, politikerne lovgiver om. Man skal derfor ændre på 800 års retspraksis, og det gør man ikke sådan lige. Det er faktisk først for nyligt, at man har fået en justitsminister," sagde han i DR2 Deadline.
Derfor er dommerne også de eneste, der ifølge Mads Qvortrup vil kunne ændre på systemet:
"Dommerne har en tendens til at favorisere sagsøgerne, da mange af dem selv er tidligere praktiserende advokater. Men det rykker sig hele tiden, da dommerne ofte følger folkestemningen."
Lissabon-traktaten giver nye muligheder
EU-Kommissionens juridiske rådgiver Matthew Newman mener ikke, at EU har kompetencer til at gå ind i sagen.
"Kommissionen har ingen magt til at intervenere i sådan en sag. Området er dækket af national lov. Mennesker er frie til at sagsøge andre, og Bruxelles er ikke i en position til at kunne stoppe dem. Det er deres ret," siger han til EU-observer.
Der er dog en tredje mulighed, som er blevet aktuel med Lissabon-traktatens charter for grundlæggende rettigheder for EU-borgere.
"Efter Lissabon-traktaten kan man godt forestille sig, at EU-domstolen kunne tage sådanne typer sager op," siger Marlene Wind til Altinget | EU.
Hun understreger dog, at traktaten stadig er så ny, at der ikke er dannet præcedens på området endnu:
"Det vil typisk vare et par år før, at domstolen tager sådan en type sag op, da det er et nyt område," siger hun, og fortsætter:
"Denne sag kunne godt blive en af de første, men jeg regner med, at der vil gå en rum tid, før at domstolen vil tage sådan en type sag op."
Danmark har forpligtende aftale
Den såkaldte Bruxelles I-forordning fra 2001 pålægger EU-landene at anerkende hinandens civile og handelsretslige domme. Danmark har ikke tiltrådt denne ordning, idet forordningen er omfattet af det retlige forbehold. Danmark har i stedet indgået en såkaldt parallelaftale (gældende siden 2007) om forordningen med de andre EU-lande, som indebærer, at ordningen i praksis også gælder for Danmark.
"Parallelaftalen indebærer, at der inden for alle medlemsstater i EU kommer til at gælde samme regler om retternes kompetence (værneting) i internationale sager og om anerkendelse og fuldbyrdelse i andre EU-medlemsstater af retsafgørelser mv. på det civilretlige område, nemlig reglerne i Bruxelles I-forordningen," sagde daværende justitsminister Lene Espersen (K) i fremsættelsestalen i forbindelse med lovforslaget om parallelaftalen.
Danmark har derfor forpligtet sig til at anerkende en eventuel injuriedom mod de danske medier.
Da engelsk retspraksis stiller sagsøgere i injuriesager fordelagtigt, idet hele bevisbyrden tilfalder den anklagede frem for sagsøgeren, risikerer en række danske medier at blive straffet for trykningen af Muhammed-tegningerne.
Lars Barfoed reagerer
Det har fået den danske justitsminister til at reagere. Lars Barfoed (K) kalder det i Berlingske Tidende uacceptabelt for Danmark, hvis danske dagblade kan dømmes i London for ytringer, der er lovlige i henhold til dansk ret:
"Det vil være en meget ubehagelig og uacceptabel indskrænkning af ytringsfriheden. Derfor rejser jeg nu sagen over for EU-Kommissionen," siger Lars Barfoed til Berlingske Tidende.
Flere medier har påpeget, at Faisal Yamani ikke har en god sag, da han vil få svært ved at sandsynliggøre, at hans klienter er personligt berørt af Muhammed-tegningerne. Men det er stadig et problem for de danske dagblade, da muligheden for en injuriedom er langt større i det engelske retssystem end i det danske.
Lars Barfoed vil i første omgang have EU-Kommissionen til at se på, om de danske dagblade kan sikres ved at ændre den særlige regel, der pålægger EU-landene at anerkende hinandens civile og handelsretslige domme - den såkaldte Bruxelles I-forordning.
Begrænsede muligheder for den danske regering
Men handlerummet for den danske regering er meget begrænset. Professor og EU-ekspert Marlene Wind fra Københavns Universitet understreger over for Altinget | EU, at det for det første ikke er gangbart at melde sig ud af Bruxelles I-ordningen:
''Vi har en interesse i at være med i forordningen, da vi i andre sammenhænge kan have glæde af, at vores domme bliver efterlevet i udlandet. Det kan være alt fra børn, der bliver kidnappet, til international svindel," siger hun til Altinget | EU og fortsætter:
''Jeg tror, at Danmark, med forbehold og alle mulige aftaler, ikke har den højeste stjerne i EU. Det ville simpelthen virke useriøst, hvis vi på denne baggrund opsagde aftalen.''
Ordningen skal genforhandles i løbet af de kommende år, men Danmark sidder ikke med ved forhandlingsbordet på grund af det retlige forbehold.
"Den eneste mulighed er, at vi kan få overbevist alle de andre lande om, at de også har et problem med den engelske injurielovgivning," siger Marlene Wind, som dog også understreger, at der er problemer forbundet med den model:
"Storbritannien vil givetvis ikke være interesseret i, at EU vil ind og ændre på deres straffelovgivning."
Mads Qvortrup, Seniorforsker ved University College i London, mener ikke, at det er en gangbar mulighed.
"England har et helt andet retssystem, der bygger på tidligere domme, og derfor er det dommerne, der skaber lovgivningen på området. Det er ikke noget, politikerne lovgiver om. Man skal derfor ændre på 800 års retspraksis, og det gør man ikke sådan lige. Det er faktisk først for nyligt, at man har fået en justitsminister," sagde han i DR2 Deadline.
Derfor er dommerne også de eneste, der ifølge Mads Qvortrup vil kunne ændre på systemet:
"Dommerne har en tendens til at favorisere sagsøgerne, da mange af dem selv er tidligere praktiserende advokater. Men det rykker sig hele tiden, da dommerne ofte følger folkestemningen."
Lissabon-traktaten giver nye muligheder
EU-Kommissionens juridiske rådgiver Matthew Newman mener ikke, at EU har kompetencer til at gå ind i sagen.
"Kommissionen har ingen magt til at intervenere i sådan en sag. Området er dækket af national lov. Mennesker er frie til at sagsøge andre, og Bruxelles er ikke i en position til at kunne stoppe dem. Det er deres ret," siger han til EU-observer.
Der er dog en tredje mulighed, som er blevet aktuel med Lissabon-traktatens charter for grundlæggende rettigheder for EU-borgere.
"Efter Lissabon-traktaten kan man godt forestille sig, at EU-domstolen kunne tage sådanne typer sager op," siger Marlene Wind til Altinget | EU.
Hun understreger dog, at traktaten stadig er så ny, at der ikke er dannet præcedens på området endnu:
"Det vil typisk vare et par år før, at domstolen tager sådan en type sag op, da det er et nyt område," siger hun, og fortsætter:
"Denne sag kunne godt blive en af de første, men jeg regner med, at der vil gå en rum tid, før at domstolen vil tage sådan en type sag op."
Hvorfor sundhedsreformen er så vigtig
Opposition: Svage indvandrere svigtes
