Her er det nye regeringsgrundlag

Danmark 2020
Viden > vækst > velstand > velfærd

Hvert eneste menneske er nødvendigt i et velfungerende samfund. Det er vores udgangspunkt, både når økonomien boomer, og når krisen kradser.

Vi er dybt afhængige af hinanden. Vores egen frihed afhænger af andres accept. Vores egen velstand afhænger af andres samarbejde. Vores egen tryghed afhænger af andres velvilje.

Vi har hver vores forudsætninger og hver vores ideer, hver vores styrker og hver vores svagheder. Vi er alle forskellige, men tilsammen danner vi Danmark.

Vores land er ikke designet ovenfra, men groet nedefra. De vigtigste spilleregler i vores samfund er ikke de love, politikerne vedtager, men de normer, som er vokset frem imellem os over generationer. De giver os både frihed og holder os sammen.

Danskerne har betydelige ressourcer, både økonomiske og kulturelle. Men den internationale krise presser vores velstand. Konkurrencen fra nyindustrialiserede lande presser vores arbejdspladser. Det aldrende samfund presser vores velfærd. Normløsheden i visse subkulturer presser vores indbyrdes tillid. Ønskerne til produktion og livsførelse presser vores natur og miljø. Og stigende forventninger presser vores offentlige service.

På hvert af de områder, hvor Danmark er under pres, vil regeringen gå i offensiven og vende de truende udfordringer til nye muligheder.

Vi vil gribe muligheden for at konkurrere på globale markeder til at skabe nye, højproduktive arbejdspladser. Vi vil bruge muligheden for at give stadig flere danskere flere gode leveår til også at forlænge vores erhvervsindsats. Vi vil bruge muligheden for at stå vagt om - og forny - den stærke danske tillidskultur til at begrænse bandekonflikt, ungdomskriminalitet og etniske modsætninger. Vi vil udnytte muligheden for grøn vækst til at beskytte naturen og miljøet, sikre energiforsyningen og skabe nye erhvervsmuligheder. Og muligheden for at introducere nye ledelsesinstrumenter, ny teknologi og flere valgmuligheder vil vi bruge til at forny den offentlige service til glæde for borgerne.

Danmark er mulighedernes samfund. Og de muligheder vil regeringen dyrke for at skabe et fortsat frit, rigt og rimeligt samfund.

Regeringens mål er at lade det gro. Vi vil skabe grobund for vækst - og plads til vækst - både i kulturel, i økonomisk og i almen menneskelig forstand. Regeringens mål er, at vi hver især får plads til at udfolde os og udvikle os i respekt for vores omgivelser, så vi benytter os af det mulighedernes samfund, som Danmark er og fortsat skal være.

Vi skal kunne:

• arbejde og skabe et udkomme til gavn for os selv, vores kære og vores samfund. Det forudsætter en politisk kurs mod en stadig bedre uddannet arbejdsstyrke og et højt arbejdsudbud.
• bevæge os opad socialt i kraft af uddannelse og arbejde. Det forudsætter en politisk linje, hvor alle børn og unge får solide faglige kundskaber. Hvor vi udnytter potentialet hos alle børn og hjælper dem med den svageste baggrund.
• søge fredelige fællesskaber. Det forudsætter en politisk kurs, som ser med velvilje på frivillige foreninger, men skrider konsekvent ind over for tvang og intimidering i subkulturer.

• leve et liv uden trusler og vold. Det forudsætter en politisk kurs, hvor retsvæsenet er indrettet på at beskytte ofrenes liv, førlighed og værdier, mens man forebygger kriminalitet og straffer forbryderne konsekvent.

• trække vejret i ren luft, drikke rent vand og have adgang til uspoleret natur. Det forudsætter en politisk kurs, som lægger vægt på at nå en række ambitiøse miljø- og klimamål.

• nyde godt af vore fysiske og åndelige færdigheder så længe som muligt. Det forudsætter en politisk kurs mod et sundhedsvæsen i verdensklasse, og at vi hver især tager ansvar for at leve sundt.
• blive behandlet som myndige og selvstændige borgere, uanset om vi er rige eller fattige, raske eller syge. Det forudsætter en politisk kurs, hvor den offentlige sektor er til for borgernes skyld og ikke omvendt.

• opnå hjælp, når vi er syge eller på anden måde nødlidende. Det forudsætter en politisk kurs, der prioriterer de svage borgere højere end dem, der er i stand til at klare sig selv - og hvor de svage vitterligt bliver hjulpet til et godt og ligeværdigt liv frem for at blive parkeret på passiv forsørgelse i sociale ghettoer.

Vi er nået langt siden 2001

Regeringen bygger videre på det nybrud, som indtraf efter valget i 2001, ikke mindst i forhold til udlændingepolitikken, kulturpolitikken, uddannelsespolitikken, vækstpolitikken, sikkerhedspolitikken, skattepolitikken, retspolitikken, sundhedspolitikken og velfærdspolitikken.

Regeringen har gennemført en fast og fair udlændingepolitik for at fremme integrationen. Det antal udlændinge, der kommer til Danmark som følge af asyl og familiesammenføring, er nu reduceret til under en tredjedel af niveauet i 2001. Til gengæld er det blevet nemmere for udlændinge at komme til Danmark for at arbejde og studere. Antallet af tilladelser til arbejde og studier er næsten firedoblet siden 2001. Det har givet overskud til at forbedre integrationen. De sidste fire år er der kommet 26.000 flere nydanskere i arbejde. Blandt kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsen steget med hele 80 pct. siden 2001.

Vi har gjort op med tanken om, at alle værdier er lige gode. Danskerne ønsker respekt om dansk kultur og de principper, som det danske samfund bygger på. Væk er den slappe og eftergivende ligegyldighed. Nu er der krav om respekt for ytringsfriheden, ligestilling mellem kvinder og mænd og sondring mellem religion og politik.

Vi har lagt vægt på faglighed i folkeskolen. Det er det vigtigste bidrag til at bryde den negative sociale arv. Børnene læser bedre nu end før. Lige så godt i 3. klasse som før i 4. klasse. Børnene er bedre til naturfag. Lige så gode i 4. klasse som før i 5. klasse.

Vi har ført en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor Danmark lægger vægt på at yde et bidrag i kampen for egen sikkerhed. Derfor er danske soldater, politifolk og andre udsendte med til at bekæmpe terrorister i Afghanistan, beskytte mod pirater ved Somalia og sikre freden på Balkan og i andre af verdens brændpunkter. Vi har ført en aktiv europapolitik, hvor vi blandt andet bidrager til at sætte en offensiv vækstdagsorden for hele Europa. Og vi har ført an i kampen mod den globale opvarmning.

Vi har sænket skatten på arbejde, så det bedre kan betale sig at gøre en ekstra indsats. Inden for rammerne af skattestoppet har vi nedsat skatten på arbejde i tre omgange - i 2004, i 2007 og senest en meget omfattende skatte- og afgiftsomlægning i Forårspakke 2.0. Vi har fjernet mellemskatten for alle skatteydere. Antallet, der betaler topskat, falder med omkring 325.000. Vi har indført et særligt beskæftigelsesfradrag til dem i arbejde. Skatten af den sidst tjente krone er sat ned. Det er den mest omfattende sænkning af skatten på arbejde nogensinde, som blandt andet er finansieret ved at øge afgifterne på energi-, miljø- og sundhedsområdet. Og det er sket på en måde, hvor befolkningen har kunnet følge med og føle tryghed.

Vi har gjort op med den slappe retspolitik, der tager mere hensyn til forbryderen end til ofret. Nu er retsfølelsen for de lovlydige kommet i centrum. Vi har flere gange skærpet straffene for vold og voldtægt. Og vi har givet politiet bedre mulighed for at efterforske forbrydelser. Samtidig styrker vi indsatsen for at forebygge kriminalitet og indsatsen for at sluse forbrydere, der har afsonet deres straf, ud i friheden til et nyt liv uden kriminalitet.

Vi har gjort op med ventelisterne i sundhedsvæsenet ved at tilføre 28 mia. kr. ekstra til sundhedsområdet og indføre en frit-valgs-garanti for behandling, til at begynde med inden for to måneder, nu inden for én måned efter behovet for behandling er konstateret. For at nå den ambitiøse målsætning har vi skrottet den ideologisk betingede modstand mod privathospitaler. Det har ca. 300.000 danskere haft direkte glæde af.

Vi lukkede amterne og satte regioner med hovedansvar for sundhed i stedet. Snart skyder nye sygehusbyggerier op over hele landet. Vi har skærpet kravene til kvalitet i behandlingen. Overlevelseschancerne for danske kræftpatienter er forbedret for syv af otte kræftformer, og dødeligheden som følge af kræft er faldet markant.

Vi har gennemført en kommunalreform, som har skabt 98 nye, stærke kommuner, der har et bedre fagligt og økonomisk grundlag for at levere god service til borgerne.

Vi har gjort op med klientgørelsen i den offentlige sektor. Vi regner borgeren for et myndigt menneske, hvis individuelle behov skal tilgodeses. Vi har skabt en mere fleksibel offentlig sektor, hvor vi selv kan vælge - skole, sygehus, hjemmehjælp. Og langt de fleste brugere er tilfredse. Ni ud af ti forældre er tilfredse med den kommunale dagpasning. Fire ud af fem forældre er tilfredse med børnenes skole. Tre af fire ældre er tilfredse med hjemmehjælpen. Ni ud af ti patienter er tilfredse med deres indlæggelse.

Alt dette markerer et brud med tidligere regeringers linje.

Samtidig har vi - i et bredt samarbejde i Folketinget - fortsat bestræbelserne på at forbedre Danmarks muligheder i den internationale konkurrence.

Med globaliseringsstrategien, hvor vi investerer over 40 mia. kr. i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri frem til 2012. Det er den største investering i fremtidig vækst, som nogensinde er set i Danmark.

Med velfærdsreformen i 2006, hvor vi har gennemført en forhøjelse af tilbagetrækningsalderen for både pension og efterløn. Og dermed rustet Danmark til en fremtid med flere ældre.

Med infrastrukturfonden med en kapital på 97 mia. kr., hvor vi i de kommende år investerer massivt i et topmoderne, grønt transportsystem.

Tingene er gået op i en højere enhed. Det har været muligt at kombinere øgede bevillinger til velfærd med lavere skatter, der kan øge arbejdsindsatsen. Velfærd og tilskyndelse til at arbejde er ikke hinandens modsætning. Tværtimod er tilskyndelse til at arbejde en forudsætning for, at vi kan finansiere velfærden.

I takt med at vi har øget ambitionsniveauet i den offentlige sektor, har vi også øget bevillingerne markant. I alt 67 mia. kr. mere bruger vi på offentlig service i 2010 sammenlignet med 2001. Til sundhed og sygehuse. Til børn og ældre. Til uddannelse. Det offentlige forbrug er vokset mere end det private forbrug siden 2001.

Ikke desto mindre har vi brugt de gode tider til at lægge penge til side. Statens gæld var i 2009 reduceret med 180 mia. kr. i forhold til 2001, og nettogælden dermed vendt til et tilgodehavende. Den årlige udgift til renter var faldet med 19 mia. kr. Det giver råderum og handlefrihed nu, hvor der er blevet mere magre tider.

Krisen har påvirket rejseplanen, men ikke målet

Gennem de seneste årtier har vi haft medvind i økonomien. Vi har haft medvind i form af stadig flere unge på arbejdsmarkedet. Vi har haft medvind i form af globalisering og frihandel, der gav os billige varer og eksportmuligheder. Vi har haft medvind i form af en vis tilstrømning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Vi har desuden oplevet medvind for de udsatte grupper, som i stigende grad har fået plads på arbejdsmarkedet.

Og selvom medvinden er taget af i løbet af de senere år, fordi vi havde brugt de arbejdskraftreserver, der lå lige for, stod Danmark godt rustet, da krisen buldrede ind over os. Arbejdsløsheden var historisk lav. I de gode år valgte regeringen at betale af på gælden, konsolidere Danmark og undgå at solde opsvinget op. Det har vist sig at være en klog disposition.

Det seneste år har vi været vidne til det kraftigste tilbageslag siden 1930'erne både herhjemme og i de fleste andre lande. Regeringens førsteprioritet har været at dæmpe effekterne af krisen på dansk økonomi. Det er lykkedes i vidt omfang, selvom prisen har været høj i form af stigende offentlige underskud.

I disse år stiger statens gæld igen. Det er en følge af den internationale krise. En stigende gældssætning må imidlertid ikke blive noget permanent fænomen. Det ville sætte vore muligheder for at levere gode offentlige velfærdsydelser på spil. Stigende gæld kan være acceptabel i en kort periode. Men hvis det fortsætter, vil det svare til at sende regningen videre til fremtidige generationer.

Krisen har ikke ændret på regeringens ambitionsniveau. Løsningen på krisen er ikke at arbejde mindre, at spare mindre op, at investere mindre og sætte mindre i gang. Løsningen på krisen er ikke at vende sig indad og forsøge at begrænse globaliseringen. Løsningen på krisen er heller ikke at give los for de offentlige finanser eller opgive centrale danske værdier. Tværtimod. De målsætninger, regeringen har formuleret før krisen, vil være mindst lige så relevante, den dag vi kommer fri af krisen igen.

Sådan kommer vi fri af krisen

Ikke mindst i krisetider har vi brug for et samfund med stærke værdier. Et samfund, hvor vi samarbejder og har tillid til og respekt for hinanden. Vi har brug for globalt udsyn og national forankring. Vi har brug for økonomisk ansvarlighed i såvel den offentlige økonomi som i virksomhederne. Vi har brug for større virkelyst. Til at arbejde, uddanne os, spare op, investere og sætte i gang. Flid, sparsommelighed og opfindsomhed er nødvendige egenskaber for at bringe os gennem krisen og videre til ny vækst.

Regeringen vil derfor lægge en politisk linje med henblik på at skabe grobund for ny vækst, når krisen aftager.

I Danmark har vi imødegået krisen med en mere lempelig finanspolitik end i de fleste andre lande. De offentlige investeringer er steget mere end i alle andre OECD-lande. Og i år stiger de danske familiers realindkomster betydeligt i kraft af skattelettelser samt lave renter og høje satsreguleringer til pensionister og ledige.

Regeringen har skredet resolut ind på alle fronter ved at fremrykke offentlige investeringer i fx infrastruktur, ved at nedsætte skatten på arbejde, ved at øge virksomhedernes kredit, ved at opmuntre til renovering af byggeri og ved at øge de kommunale anlægsrammer. Bank- og kreditpakkerne har medvirket til at genoprette den finansielle stabilitet og tilliden til det finansielle system.

Samtidig har regeringen taget initiativ til at forebygge langtidsledighed, navnlig blandt unge.

Det ser nu ud til, at den internationale økonomiske udvikling er ved at vende. I store dele af verden er den globale økonomi i bedring.

Det betyder, at der nu også er grobund for vækst herhjemme. Men vi mærker fortsat krisen i form af stigende ledighed og faldende beskæftigelse. I Danmark er arbejdsløsheden på et klart lavere niveau end i andre lande. Men der vil gå nogen tid endnu, før vi får knækket ledighedskurven. Vi kan ikke forhindre et tab af arbejdspladser. Men ved hjælp af en balanceret og ansvarlig økonomisk politik vil vi sikre, at tabet bliver så begrænset som muligt.

Samtidig er det klart, at krisen og de mange tiltag, der er taget for at dæmpe virkningerne af krisen, har svækket den offentlige økonomi. Derfor bliver det nødvendigt at vende hver en krone, så vi igen får holdbare offentlige finanser. Ellers risikerer vi en betydeligt højere rente og skattestigninger, som vil bremse væksten. Det er ikke den vej, regeringen vil.

Alene rentebetalingerne på den øgede gæld vil lægge beslag på et betydeligt milliardbeløb, som derfor ikke vil kunne bruges til andre formål. Udgifterne til offentligt forbrug udgør samtidig en større andel af dansk økonomi end nogensinde før. Og den økonomiske udfordring skærpes af en befolkning, der bliver ældre, og af faldende indtægter fra olien og gassen i Nordsøen.

I de kommende år vil den centrale opgave blive at genskabe balancen i den offentlige økonomi uden at slå det spirende opsving i stykker. Regeringen vil føre en holdbar økonomisk politik. Det vil kræve en høj grad af ansvarlighed. Mulighederne for nye offentlige udgifter vil være meget begrænsede oven på den stærke stigning i de forgangne år.

Også på arbejdsmarkedet er det nødvendigt at udvise ansvarlighed. Danmark er afhængig af et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Derfor bør lønudviklingen på arbejdsmarkedet tage hensyn til konkurrenceevnen. Yderligere forringelser af konkurrenceevnen risikerer at presse ledigheden unødigt højt op i en periode.

Regeringen er bevidst om den store udfordring, som venter i tiden efter krisen. Danmark har mistet traditionelle arbejdspladser, hvoraf en del ikke kan vindes tilbage igen. De skal erstattes af nye højproduktive job. Det er regeringens intention at få Danmark tilbage på vækstsporet. Og blandt andet på den baggrund har regeringen nedsat et Vækstforum, som skal bidrage med nye løsninger på Danmarks udfordringer - veje til vækst.

Ud fra en økonomisk betragtning kan vi øge Danmarks velstand på to måder: Ved at være mere flittige og ved at arbejde klogere - det vil sige at få mere ud af ressourcerne gennem en højere produktivitet. Begge veje bliver nødvendige at følge. Men jo mere vi øger produktiviteten, jo lettere vil vi få ved at løse problemet med en arbejdsstyrke, der falder i de kommende år. Og det er trods alt mere udfordrende at arbejde klogt og lidt mere end at arbejde mindre klogt og meget mere.

Regeringens 10 mål for 2020

Regeringen har sat 10 ambitiøse mål for Danmark. Regeringens mål skal samle nationen og mobilisere de kræfter, som findes i os alle. Tilsammen sætter regeringens mål fokus på Danmarks langsigtede udfordringer.

Målet om, at Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden i 2020, er det overordnede mål. For høj velstand og vækst er forudsætningen for, at vi har frihed til at forme vores samfund, som vi ønsker det: Med tryg velfærd, en anstændig ældreomsorg, et sundhedsvæsen i verdensklasse og rent miljø.

Derfor er det første mål det centrale mål, som de øvrige ni mål peger hen i mod. Vi skal blive rigere ved at være dygtigere og flittigere, ved at satse på grøn vækst, ved at alle har lige muligheder for at bidrage til fællesskabet, ved at samfundet er velfungerende og trygt, og ved at den offentlige sektor fungerer godt og effektivt.

Arbejdet med at nå målene skal i gang med det samme, men målene er så ambitiøse, at det vil tage tid at realisere dem. Tag fx folkeskolen. De børn, som skal være blandt de dygtigste i verden i 2020, er de børn, som starter i skole nu til sommer.

Regeringens arbejdsprogram for de kommende år har fokus på at skabe forudsætningerne for, at vi sammen kan realisere målene og visionen for et Danmark med viden, vækst, velstand og velfærd.

Regeringens mål for Danmark 2020

1. Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden

2. Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden

3. Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden

4. Mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas top 10

5. Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst

6. Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande

7. Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder

8. Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration

9. Danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk

10. Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden

1. Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden

Danmark skal i 2020 være blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger. Og den økonomiske politik skal være holdbar på sigt. I 2020 skal Danmark være blandt de lande i verden, hvor virksomhederne er mest innovative. Og Danmark skal i 2020 være blandt de lande, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder.

Forudsætningen for, at vi fortsat kan finansiere vores velfærd, er en betydelig velstand. Derfor har regeringen sat det mål, at Danmark skal være at finde blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger.

Orden i økonomien er en helt grundlæggende forudsætning for varig velstand. Regeringen har siden 2001 ført en ansvarlig og holdbar økonomisk politik. Vi konsoliderede økonomien og betalte af på gælden i de gode tider. Derfor var Danmark bedre rustet, da krisen satte ind, end de fleste andre lande.

Det er regeringens mål, at den økonomiske politik skal være holdbar på sigt. Vi skal genskabe balance i den offentlige økonomi og sætte gældsætningen i bero. Det ville være uansvarligt at udskyde regningen til kommende generationer. Det indebærer i lyset af den økonomiske krise en indsats her og nu samt en indsats i 2011-13 og årene derefter.

På det korte sigt må vi tage udgangspunkt i, at selv om der er begyndende tegn på fremgang i dansk økonomi, så er fremgangen ikke selvbærende endnu. Håndteringen af den økonomiske krise er fortsat af afgørende betydning. Derfor er det også vigtigt, at krisepolitikken udfases på en kontrolleret måde, herunder den succesfulde understøttelse af finanssektoren og de midlertidige kriseordninger for erhvervslivet.

Samtidigt er det klart, at krisen har svækket den offentlige økonomi. Vi står i en situation, hvor store overskud på de offentlige finanser er vendt til store underskud på op mod 100 mia. kr. i 2010. Vi forventer, at Danmark i løbet af 2010 modtager en henstilling fra EU om at bringe det nuværende underskud ned under 3 pct. af BNP. Anbefalingen fra EU forventes at forudsætte initiativer, som styrker de offentlige finanser med ca. 24 mia. kr. over perioden 2011-2013, dvs. ca. ½ pct. af BNP pr. år i gennemsnit.

Vi står således i en ny tid. I årene forud for krisen var der markant fremgang i dansk økonomi. Vi kunne på grund af store overskud på de offentlige finanser nedbringe vores offentlige gæld, og der var plads til pæne stigninger i de offentlige udgifter, som nu ligger på det højeste niveau nogensinde. Den tid er forbi. I kølvandet på den internationale krise står vi med en stor regning, og det eneste ansvarlige er at få bragt denne regning ud af verden. Krisen har bragt os i en situation, hvor vi i den offentlige husholdning er nødt til at vende hver en krone og holde igen med de offentlige udgifter.

Vi skal i de kommende år fjerne underskuddet på de offentlige finanser og have et selvbærende opsving i dansk økonomi. Hvis vi udskyder genopretningen af den offentlige økonomi, er der risiko for et opadgående pres på renterne, som vil skade boligmarkedet, privatforbruget og investeringerne.

Vi skal samtidig skabe grobund for ny vækst efter krisen. Vi når kun målet om et Danmark blandt de 10 rigeste lande i verden, hvis vi får den økonomiske vækst i vejret. Så enkelt er det.

Regeringen har allerede forbedret vilkårene for innovation og iværksætteri, effektiviseret erhvervsreguleringen, og med globaliseringsstrategien er der iværksat en lang række initiativer, der styrker Danmarks konkurrenceevne.

En højere vækst forudsætter, at vi formår at øge vores produktivitet med en væsentlig større hastighed i det kommende årti, end vi formåede i det forgangne. Virksomhederne skal være mere innovative. Vi skal fastholde et stærkt fokus på forskning og blive bedre til at omsætte forskningsresultater i indtjening. Vi skal uddanne os mere og bedre. Vi skal effektivisere produktionen både i erhvervslivet og i det offentlige. Danmarks konkurrenceevne skal være i top. Samtidig skal endnu flere ind på arbejdsmarkedet, og flere skal blive længere i deres job.

Regeringen vil derfor målrettet arbejde for at styrke vækstvilkårene i Danmark frem mod 2020. Danmark skal i 2020 være blandt de lande i verden, hvor virksomhederne er mest innovative. Og Danmark skal i 2020 være blandt de lande, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder.

Det kræver et vedvarende fokus på Danmarks konkurrencekraft. Vi skal satse på viden, innovation og virkelyst. Vi skal ikke kun være flittigere. Vi skal også være dygtigere. Det er grundlaget for, at vi kan skabe nye vellønnede job. Regeringen vil finde konkrete løsninger med inddragelse af Vækstforum. Og vi vil følge fremskridtene i den årlige konkurrenceevneredegørelse og løbende sikre, at Danmark er på rette spor.

For at nå målet vil regeringen:

• Fortsat krisehåndtering i 2010. Regeringen vil fortsat understøtte vækst og beskæftigelse med en ekstraordinært lempelig økonomisk politik i 2010. Det skal bidrage til, at det gryende opsving bider sig fast og bliver selvbærende. Regeringen vil tage yderligere initiativer til at mindske krisens menneskelige omkostninger, herunder særlige initiativer rettet mod unge og personer med meget lange ledighedsforløb. Vi vil i forlængelse af Erhvervspakken gøre status over indsatsen i foråret 2010, og vi vil efterfølgende tage stilling til, hvor der er behov for at justere eller forlænge indsatsen, herunder i forhold til adgangen til risikovillig kapital og i forhold til landbruget. Regeringen vil arbejde nationalt og internationalt for at styrke reguleringen og overvågningen af den finansielle sektor, herunder sikre bedre kontrol og større ansvarlighed.
• Genopretning af de offentlige finanser fra 2011. Regeringen vil i 2011 indlede en flerårig indsats for at genskabe balancen i den offentlige økonomi og sætte gældsætningen i bero. Regeringen vil efterleve en henstilling fra EU om genopretning af de offentlige finanser frem mod 2013 og vil skabe strukturel balance i den offentlige økonomi i 2015. Det er regeringens mål, at det offentlige forbrug højst må udgøre 26½ pct. af (konjunkturrenset) BNP i 2015. Et centralt element i genopretningen er at udfase kriseinitiativer som de historisk store offentlige investeringer og indfase finansieringselementerne i skatteomlægningen som planlangt. Skattestoppet, der har skabt økonomisk tryghed for den enkelte familie og virksomhed, vil blive videreført.
• Stram styring af de offentlige udgifter. Som led i genopretningen af de offentlige finanser vil regeringen sigte efter at holde det samlede offentlige forbrug i ro, så vi ikke øger det nuværende høje ressourceforbrug i den offentlige sektor. Inden for denne ramme vil regeringen foretage en række omprioriteringer. Regeringen vil fortsat tilføre ekstra ressourcer til sundhedsområdet. De ekstra midler skal tilvejebringes gennem budgetforbedringer i staten, kommunerne og regionerne. Ud over at holde det samlede offentlige forbrug i ro er der behov for yderligere initiativer for at genoprette de offentlige finanser. Regeringen vil på den baggrund iværksætte et arbejde, der skal munde ud i budgetforbedringer. De konkrete forslag vil blive fremlagt i de kommende års finanslovforslag. Den samlede planlagte opstramning i 2011 vil blive afstemt med udviklingen i de økonomiske konjunkturer.
• Langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Regeringen vil udarbejde en opdateret 2020-plan efter de samme principper, som ligger til grund for 2015-planen. Planen skal sikre en holdbar offentlig økonomi og sørge for, at vi lever op til henstillingen fra EU. Planen skal samtidig gøre det muligt at videreføre den meget væsentlige satsning på initiativer, der fremmer fremtidens vækst og velstand. For perioden fra 2015 og frem vil de overordnede pejlemærker fra 2015-planen blive fastholdt i den nye 2020-plan: En holdbar finanspolitik, strukturel balance på de offentlige finanser i 2015, en ansvarlig vækst i det offentlige forbrug, blandt andet i lyset af den demografiske udvikling, og en videreførelse af skattestoppet. Regeringen vil frem mod 2020 tage de nødvendige initiativer for at sikre holdbare offentlige finanser og dermed finansieringen af velfærdssamfundet på længere sigt.
• Styrket konkurrence. Regeringen har i begyndelsen af 2010 fremsat en konkurrencepakke, der blandt andet skaber en mere effektiv fusionskontrol og skærper sanktionerne for overtrædelse af udbudsreglerne. Regeringen vil tage yderligere initiativer til at bringe konkurrencen op på niveau med de bedste lande. Det skal blandt andet ske ved yderligere at styrke konkurrencemyndighederne. Desuden skal der ske en systematisk identifikation og screening af regler, der kan medføre utilstrækkelig konkurrence - både i den private og i den offentlige sektor. Regeringen vil gøre en særskilt indsats over for de brancher, hvor der er identificeret særlige konkurrenceproblemer, herunder mistanke om karteldannelse, ulovlige prisaftaler mv.
• Forenkling og færre administrative byrder. Regeringen har siden 2001 gennemført omfattende lettelser i virksomhedernes administrative byrder. Der er fremlagt en ambitiøs plan (LET Administration), der viser vejen til at nå målet med at lette byrderne med op til 25 pct. i 2010. Vi vil fortsætte denne indsats frem mod 2020, hvor regeringens mål fortsat er at minimere virksomhedernes administrative byrder, så vi kan fastholde en position blandt de tre bedste lande i Europa. Regeringen vil fortsat tage særskilte byrdejæger-initiativer i forhold til de administrative krav, som virksomhederne oplever som særligt irriterende og besværlige.
• Virksomhedsrettet innovationsstrategi. Manglende fornyelse af produkter og processer kan være en del af forklaringen på den svage danske produktivitetsudvikling. Regeringen vil udarbejde en strategi for styrket innovation i virksomhederne. Strategien vil have særlig fokus på styrket samspil mellem offentlig forskning og erhvervslivet, øget rettighedsbeskyttelse, mere viden om nye innovationsformer og udnyttelse af danske virksomheders potentiale inden for design.
• Vækst i små og mellemstore virksomheder. Regeringen vil præsentere en strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder. Målet er, at mindre virksomheder skal have bedre mulighed for at vokse sig store. Regeringen vil sætte fokus på de barrierer, der gør, at den nystartede iværksætter eller den lille etablerede håndværker vælger at forblive lille i stedet for at vokse sig større. Det gælder blandt andet manglende overblik over forpligtelser ved at have ansatte, adgangen til risikovillig kapital og små og mellemstore virksomheders kapacitet til introduktion af produkter og serviceydelser på de globale markeder.
• Strategi for offentlig-privat samarbejde. Regeringen vil lancere en strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde. Som en del af strategien vil regeringen forenkle regler og rammer for udbud og for offentlig-privat samarbejde generelt.
• Bedre adgang til risikovillig kapital. Regeringen vil stille yderligere 500 mio. kr. til rådighed for markedet for risikovillig kapital. Beløbet kommer oveni de 500 mio. kr. fra Erhvervspakken. Samtidig er der igangsat en evaluering af Vækstfonden. I forlængelse af evalueringen vil regeringen tage yderligere initiativer til at styrke markedet for risikovillig kapital, blandt andet ved at skabe mere fleksible rammer for institutionelle investorers investeringer i unoterede aktier mv. ved at give mulighed for at dispensere fra den nuværende 10 pct.-grænse. Og vi vil forbedre mulighederne for at investere i unoterede aktier for kapital- og ratepensionsmidler.
• Tiltrækning af investeringer, der skaber vækst. For at skabe indtjening og arbejdspladser skal Danmark være blandt de mest attraktive lande at investere, drive virksomhed og skabe arbejdspladser i. Regeringen har allerede taget en række initiativer, herunder nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 30 til 25 pct. Der er endvidere indført en ny selskabslov, der blandt andet gør det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark. Og det er besluttet, at den offensive indsats for markedsføring af Danmark fortsættes. Regeringen vil blandt andet med inddragelse af Vækstforum undersøge, hvordan vi yderligere kan styrke grundlaget for, at virksomheder etablerer sig og vokser i Danmark.

2. Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden

I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden.

Vores velstand afhænger naturligvis af, hvor kløgtige og dygtige vi er. Men den afhænger også af, hvor mange vi er på arbejdsmarkedet, og hvor mange timer vi lægger på jobbet. Jo mere vi arbejder, jo rigere bliver vi. Jo flere, der arbejder, jo færre skal forsørges. Jo flere, der arbejder, jo færre føler sig overflødige.

Regeringen har siden 2001 gennemført en lang række initiativer, der skridt for skridt har medvirket til at øge arbejdsudbuddet ved at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde - en linje der ligger i forlængelse af arbejdsmarkedsreformerne fra 1990'erne.

Vi har gennemført Velfærdsaftalen, som styrker arbejdsudbuddet gennem senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, når levetiden stiger. Vi har gennemført den fuldt finansierede omlægning af skatter og afgifter i Forårspakke 2.0, der øger tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats. Vi har indført loft over kontanthjælpen, startydelsen, 450-timers reglen og strammet rådighedsregler og regler for supplerende dagpenge. Og vi har generelt ført en aktiv arbejdsmarkedspolitik med vægt på en tidlig og effektiv indsats for at få ledige i job. Den gradvise tilpasning af beskæftigelsespolitikken har også været medvirkende til, at ledigheden i Danmark har været og fortsat er lavere end i de fleste andre europæiske lande.

Alligevel er ca. 700.000 danskere i den arbejdsdygtige alder ikke aktive på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, men i stedet afhængige af offentlige overførsler. Det kan vi ikke være bekendt, hverken over for de mennesker, som dermed holdes uden for fællesskabet, eller over for de mange, der hver dag går på arbejde og betaler skat, der finansierer overførslerne.

På den korte bane har regeringen løbende taget initiativer for at undgå, at ledigheden bider sig fast. Vi har gennemført en lang række initiativer rettet mod unge, herunder flere praktikpladser, forenklede kontaktforløb og tidligere aktivering. Senest har vi gjort det nemmere for fyringsvarslede at uddanne sig, og vi har forlænget den fleksible ordning for arbejdsfordelinger. Og regeringen vil tage yderligere initiativer for at undgå at ledigheden bider sig fast - og i værste fald sætter sig som langtidsledighed. Vi har særligt fokus på indvandrergruppen og på at undgå langtidsledighed blandt unge.

På den lidt længere bane vil regeringen fortsætte en aktiv reformpolitik og tage de nødvendige initiativer for at øge det samlede danske arbejdsudbud frem mod 2020. Flere skal i ordinær beskæftigelse, og færre skal forsørges af det offentlige. Vi vil blandt andet foreslå en ændring af førtidspensionsordningen mv., så langt færre henvises til en permanent tilværelse uden for arbejdsmarkedet. Og vi vil tilskynde studerende til at gøre deres uddannelser færdige tidligere.

I de kommende år må der også forventes et stigende behov for at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere fra udlandet, både til private virksomheder og til centrale velfærdsfunktioner som sundhedsvæsenet. Regeringen har allerede forbedret mulighederne gennem jobkortordningen, koncernordningen, Greencard-ordningen mv. Udenlandske forskere og andre nøglemedarbejdere har også let adgang til det danske arbejdsmarked. Men der er behov for en fortsat indsats, og regeringen vil tage yderligere initiativer.

For at nå målet vil regeringen:

• Særlig indsats mod ungdomsledighed. Den stigende ledighed indebærer en særlig risiko for de unge. Hvis de ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af krisen, kan det få konsekvenser gennem hele livet. Regeringen har derfor sat ind med markante initiativer for at forebygge ungdomsledighed. Vi har blandt andet skabt rammerne for etablering af 5.000 ekstra praktikpladser i 2010. Regeringen vil fortsætte denne indsats i 2011. I forbindelse med den aftalte evaluering af ungepakken i foråret 2010 vil regeringen tage initiativ til, at der inden for rammerne af AER-ordningen også etableres op til 5.000 ekstra praktikpladser i 2011. Regeringen vil følge udviklingen nøje gennem 2010.
• Særlig indsats mod langtidsledighed. Regeringen har taget kontakt til arbejdsmarkedets parter, virksomheder og praktikere for på den baggrund at komme med et offensivt udspil til forebyggelse af langtidsledighed. Udspillet vil blandt andet indeholde en bedre vejledning af de ledige i brugen af uddannelsestilbud ved at målrette hele uddannelsesindsatsen i den første del af ledighedsforløbet, så den er rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal fremover styrke omfanget af screeninger af almene kompetencer. Der skal oprettes særlige intensive og målrettede tilbud for personer med behov for et løft af elementære læse-, skrive- og regnefærdigheder. Og regeringen vil intensivere indsatsen mod langtidsledighed, ved at der holdes tættere kontakt med personer med særlig høj risiko for langtidsledighed. Konkret skal de ledige efter første aktiveringstilbud indkaldes til samtaler hver måned, hvor det i dag skal ske hver tredje måned.
• Reform af førtidspensionen og det rummelige arbejdsmarked. Regeringen vil optage forhandlinger med partierne om et helt nyt regime for førtidspension og fleksjob. Målet er, at langt flere skal opnå og kunne fastholdes i ordinær beskæftigelse, og at langt færre skal have tilkendt førtidspension og fleksjob. Regeringen vil målrettet styrke indsatsen for, at særligt unge ikke ender på førtidspension som følge af psykiske lidelser, der i stadig stigende grad kan behandles.
• Tidligere færdiggørelse af uddannelser. Regeringen vil vurdere mulighederne for at justere SU-systemet, så de studerende tilskyndes til at færdiggøre deres uddannelser tidligere. Regeringen vil samtidig evaluere de foreløbige erfaringer med den nye ordning, hvor der beregnes en forhøjet karakter fra den adgangsgivende eksamen, når videregående uddannelse påbegyndes inden for to år fra den adgangsgivende eksamen.
• Tiltrækning af udenlandsk nøglearbejdskraft. Regeringen vil gøre det lettere for højt kvalificerede udlændinge at komme til Danmark for at arbejde eller studere, herunder ved at sikre mere ubureaukratisk samarbejde på tværs af den offentlige sektor. Det kan blandt andet være tiltag, der gør det lettere at etablere sig i Danmark og skaber bedre rammer for medflyttende børn og ægtefæller, herunder sikrer det nødvendige udbud af pladser på internationale skoler og gymnasier. Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der gør det nemmere at tilvejebringe de nødvendige pladser på internationale skoler og gymnasier, og vi vil fortsat have fokus på det område. Regeringen vil tage spørgsmålet op i Vækstforum.

3. Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden

I 2020 skal danske skolebørn være i top fem internationalt - både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande.

Det er afgørende for Danmarks muligheder for vækst, at vi har et uddannelsessystem, som kan måle sig med de bedste i verden. Vi skal leve af menneskelig formåen. Og fundamentet for videre uddannelse bliver støbt i folkeskolen.

Derfor er det regeringens mål, at danske skolebørn i 2020 skal være i top fem i verden til læsning, matematik, naturfag og engelsk.

Regeringen har siden 2001 gennemført en række initiativer for at styrke folkeskolen. Vi har indført bindende nationale mål for undervisningen og flere timer i fagene dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk, historie samt idræt. Vi har styrket det faglige niveau og reformeret læreruddannelsen.

I Danmark har vi forudsætningerne for en rigtig god folkeskole. Vi er et af de samfund, der bruger flest penge pr. elev. Vi har et dygtigt og engageret korps af lærere, pædagoger og skoleledere. Vi har skoleelever, som er glade for - og gode til - at samarbejde, og som er glade for at gå i skole.

Men der er også ting, vi skal gøre bedre. I dag er danske elevers faglige færdigheder, når de forlader folkeskolen, kun gennemsnitlige set i forhold til andre lande. De dygtigste danske elever er ikke i top set i forhold til udlandet. Og knap hver sjette elev forlader stadig folkeskolen uden at kunne læse ordentligt.

For svage faglige kompetencer er medvirkende til, at vi er for langt fra at nå regeringens mål for 2015 om, at mindst 95 pct. af alle unge skal have mindst en ungdomsuddannelse og mindst 50 pct. skal have en videregående uddannelse.

Regeringen vil prioritere læsning højt i de mindre klasser. Tilsvarende skal andre grundlæggende færdigheder være på plads på et tidligt tidspunkt: Mundtlig og skriftlig formuleringsevne og basale kompetencer inden for matematik, naturfag og fremmedsprog. Det vil betyde et stærkt fokus på at få alle i klassen med, også de elever, der fx har sværere ved at lære at læse.

Samtidig skal vi fastholde alle de kvaliteter, der kendetegner danske skolelever: Nysgerrighed, selvstændighed, samarbejde og lyst til at lære.

Faglighed er ikke bare terperi. Det er øvelse. Præcis ligesom ingen forventer, at sportsfolk kan blive fantastiske til deres sportsgren uden at træne hårdt, er der ingen grund til at forvente, at elever bliver så dygtige som muligt uden at øve sig.

Endelig vil vi ændre på den måde, vi styrer folkeskolen på. Der skal være mere frihed til skolerne. Til gengæld skal de holdes fast på, at der skal leveres gode resultater.

For at nå målet vil regeringen:

• Læseløfte. Regeringen vil drage omsorg for, at alle børn kan læse sikkert inden udgangen af 2. klasse. Indsatsen skal fortsætte i det videre skoleforløb med et mål om, at ingen elever forlader folkeskolen uden at kunne læse ordentligt. De læsetest, der gennemføres i 2., 4., 6. og 8. klasse, skal være en hjælp for den enkelte lærer, så det sikres, at elevernes læsning udvikler sig tilfredsstillende. Der skal gøres en særlig indsats over for elever, der ikke er tilstrækkeligt gode til at læse, så de ikke af den årsag møder vanskeligheder i deres videre læring på andre områder. Tilsvarende vil regeringen lægge vægt på, at alle elever udvikler alderssvarende basale færdigheder inden for mundtlig og skriftlig formuleringsevne samt matematik, naturfag og fremmedsprog.
• 360-graders serviceeftersyn af folkeskolen. Regeringen har igangsat et 360-graders eftersyn af folkeskolen. En række områder indgår i eftersynet, herunder mulighederne for at styrke lærernes kompetencer som lærere, øge skoleledelsernes ledelsesrum, drage øget nytte af nye, dokumenterede læringsmetoder, øget frihed til at tilrettelægge undervisningen mod øget decentralt ansvar for at dokumentere resultaterne af indsatsen, bedre ressourceanvendelse osv. 360-graders eftersynet gennemføres med inddragelse af alle folkeskolens interessenter, herunder lærere, kommuner, aftagere og organisationer. På baggrund af eftersynet vil regeringen fremlægge sine konkrete forslag til et nationalt partnerskab til forbedringer af folkeskolen, så ændringerne kan besluttes og træde i kraft begyndende fra skoleåret 2011/2012.
• Fokus på talentudvikling. Som en del af opfølgningen på 360-graders eftersynet vil regeringen sikre optimale rammer for, at hvert eneste barn og ungt menneske udnytter sine særlige styrker, så langt talentet rækker, og for at den videbegærlighed og nysgerrighed, der er en forudsætning for, at et talent udvikles, fortsat gødes hele vejen igennem det danske skolesystem.
• Overskud fra bankpakken til læseløfte. Statens indtægter fra Bankpakken og Kreditpakken forventes at overstige udgifterne, hvilket skal ses som en kompensation for den risiko, staten har påtaget sig. Dette overskud indebærer lavere statsgæld og dermed lavere renteudgifter. Regeringen vil anvende en del af disse midler til at etablere en Læsefond for Folkeskolen, som kan investere op til 150 mio. kr. årligt som opfølgning på 360-graders eftersynet af folkeskolen, herunder særligt initiativer til indfrielse af læseløftet.
• Åbenhed om resultater. Regeringen vil give større lokal frihed til at tilrettelægge undervisningen. Som modstykke hertil skal skolerne dokumentere deres resultater, også for at sikre lærere og ledelse bedre redskaber til faglig udvikling. Regeringen vil derfor tage initiativ til, at elevernes testresultater fra de nationale test fremover gøres offentligt tilgængelige. For at sikre sammenlignelighed mellem skoler med forskellig elevsammensætning vil testresultaterne blive korrigeret for relevante socioøkonomiske forhold. I tillæg hertil sættes der et arbejde i gang med at udvikle supplerende indikatorer, der kan belyse elevernes daglige trivsel og alsidige udvikling mv.

4. Mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas top 10

I 2020 skal Danmark have mindst ét universitet i top 10 i Europa, og alle danske universiteter skal fastholde eller forbedre deres internationale ranking målt ved de mest relevante, anerkendte sammenligninger.

Universiteterne er helt centrale både for uddannelse af højtkvalificeret arbejdskraft og for banebrydende forskning - og dermed også for Danmarks vækst og velstand. Stærke faglige og forskningsmæssige miljøer smitter positivt af på de øvrige uddannelser, på virksomhederne og på resten af samfundet.

Derfor har regeringen sat det mål, at mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas top 10. Samtidig skal vi fastholde det høje internationale niveau, der er opnået for nogle af vores mere specialiserede forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Siden 2001 har regeringen gennemført en række initiativer for at styrke universiteterne. Vi har gennemført en universitetsreform, der er indført professionelle bestyrelser for universiteterne, og der er tilført væsentligt flere forskningsmidler, herunder ikke mindst basismidler. Vi har skabt færre, større og stærkere universiteter for at højne kvaliteten af undervisning og forskning. Vi har øget antallet af ph.d.-studerende. Der er afsat midler til eliteuddannelser til talentfulde studerende. Danske studerende har fået mulighed for at få betalt studieophold i udlandet. Internationaliseringen er styrket gennem bilaterale aftaler og universitetsnetværk, og i 2010 begynder etableringen af det danske universitetscenter i Beijing.

Regeringen vil inden for rammerne af globaliseringsmidlerne fortsætte indsatsen for at styrke de danske universiteters forskning og uddannelse, herunder internationaliseringen.

For at nå målet vil regeringen:

• Stærke uddannelsestilbud, der matcher samfundets behov. Det er vigtigt, at de danske uddannelsesmiljøer kan tilpasse sig samfundets skiftende behov for højt uddannede inden for en række områder og samtidig fastholde en høj kvalitet. Regeringen vil undersøge, hvordan vi kan forbedre de videregående uddannelsers muligheder for at tilpasse aktiviteten på det enkelte studium til det aktuelle antal studerende og samtidig fastholde et bæredygtigt miljø af kvalificerede undervisere og forskere. Vi skal undgå at komme ind i negative spiraler, hvor en periode med lidt lavere søgning til et givet studium kan føre til en forringelse af studiet og dermed til en endnu lavere fremtidig søgning. Tilsvarende skal det sikres, at der i tide sker kapacitetstilpasninger på de områder, hvor der i fremtiden bliver mindre behov for kandidater.
• Fortsat højt ambitionsniveau for forskning og innovation. Regeringen har nået målet om at øge de offentlige bevillinger til forskning og innovation til 1 pct. af BNP fra og med 2010 og til og med 2012. Vi skal videreføre det høje ambitionsniveau også i årene efter 2012. Samtidig skal vi sørge for, at vi som samfund også får det maksimale udbytte af forskningen. Derfor skal der satses både på grundforskning og på anvendt strategisk forskning og innovation samt på kommercialisering af forskningsresultater. Alle universiteter bør have klare og ambitiøse mål for kommercialisering i deres udviklingskontrakter. Regeringen vil som del af den kommende 2020-plan fremlægge forslag til, hvordan den styrkede indsats efter 2012 kan finansieres.
• Styrket grundforskning. Grundforskningsfonden har været særdeles god til at fremme verdensledende danske forskningsmiljøer. Regeringen ønsker at styrke Grundforskningsfonden mærkbart over en årrække med henblik på at øge støtten til fondens primære virkemiddel - de såkaldte Centres of Excellence, som er forskningscentre på højeste internationale niveau. I første omgang ønsker regeringen at afsætte 100 mio. kr. årligt fra 2011 inden for globaliseringsmidlerne til at øge Grundforskningsfondens uddelingsmuligheder.
• Ny matchfond. Regeringen vil sikre et endnu tættere samarbejde mellem private og offentlige institutioner om forskningsaktiviteter. For at fremme udviklingen vil vi gradvist opbygge en "matchfond". Matchfond'en skal gøre det muligt at belønne de universiteter og forsknings-institutioner, der formår at tiltrække nye forskningspenge fra virksomheder, fra fonde og fra privatpersoner med en tilsvarende offentlig merbevilling. I første omgang ønsker regeringen at afsætte 100 mio. kr. årligt fra 2011 inden for globaliseringsmidlerne til den nye matchfond.
• Internationalisering af universiteterne. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at internationalisere de danske forskningsaktiviteter og det internationale samarbejde mellem universiteterne. Regeringen vil i den løbende udmøntning af globaliseringsmidlerne søge at prioritere midler til danske universiteters deltagelse i internationale universitetspartnerskaber og netværk. Vi vil give prioritet til de netværk og partnerskaber, hvor danske universiteter får adgang til samarbejde med udenlandske universiteter, der er internationalt førende.

5. Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst

I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden.

Mange gode leveår er både en forudsætning for et godt liv for den enkelte og for samfundets velstand. Her kunne vi klare os bedre i Danmark. Der er ingen grund til, at vi danskere ikke skulle kunne leve lige så længe som fx svenskerne og nordmændene. Derfor har regeringen sat det mål, at Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst.

Regeringen har taget et reelt livtag med mange af de udfordringer og problemer, der eksisterede i sundhedsvæsenet ved regeringsskiftet i 2001. Patienterne har fået udvidet frit sygehusvalg og kan nu fravælge lang ventetid uanset pengepung. Det har ca. 300.000 danskere benyttet sig af. Behandlingen af livstruende sygdomme er forbedret markant, blandt andet med store investeringer i nyt udstyr og med indførelsen af pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet, der sikrer patienterne hurtige og sammenhængende behandlingsforløb. Og læger og hospitaler udfører mere end 100.000 flere operationer hvert år sammenlignet med 2001.

Der er allerede besluttet og sat et større milliardbeløb af til investeringer i en helt ny fremtidssikret sygehusstruktur for Danmark i perioden frem til 2018. En række byggerier af nye supersygehuse samt renovering, ombygning og udvidelse af eksisterende sygehuse er under forberedelse. Og der er taget initiativ til, at de nye sygehuse suppleres med et trygt og effektivt akutberedskab overalt i landet.

Dermed er der lagt et solidt fundament for at tage de næste skridt mod et moderne sundhedssystem. Med udgangspunkt i patienten vil regeringen både sikre en høj specialisering på de store sygehuse og et sikkerhedsnet af trygge sundhedstilbud i nærområdet.

Sammen med en styrket forebyggelsesindsats, der giver os alle sammen de bedste muligheder for selv at tage ansvar for vores helbred, vil det betyde flere gode leveår for danskerne.

For så vidt angår mulighed for gratis og skattefri motion kunne regeringen i forbindelse med skatteomlægningen konstatere, at det ikke inden for en fuldt finansieret omlægning var muligt at lade arbejdsgivere tilbyde medarbejdere gratis motion i fx fitnesscentre, uden at medarbejderne beskattes. I lyset af behovet for konsolidering af de offentlige finanser er der heller ikke i de kommende år udsigt til, at dette initiativ kan finansieres.

For at nå målet vil regeringen:

• Et sikkerhedsnet af hurtig hjælp og nære tilbud. På en række sygehuse etableres nye fælles akutmodtagelser. Regeringen vil etablere et fintmasket net af nære sundhedstilbud, der supplerer og underbygger den nye sygehusstruktur. Den præhospitale indsats skal tilbyde hurtig og effektiv transport og tidlig livreddende indsats i form af ambulancer, lægebiler og akutbiler mv. bemandet med sygeplejersker eller paramedicinere og mulighed for helikopterindsats. Responstiden ved akut tilkald skal nedbringes, så hjælpen under normale omstændigheder kan være fremme inden for 15 minutter efter opkald til 112. Lokale skadesklinikker og lægehuse skal i områder med store afstande varetage de nære og mindre komplicerede sundhedsbehov. Vagtlægeordningen og skadestuerne skal i højere grad tænkes sammen, så ressourcerne til visitation og behandling bliver brugt bedst muligt.
• Ny meraktivitetspulje skal sikre fortsat høj aktivitet og korte ventetider. Regeringen vil ændre principperne for udmøntning af meraktivitetspuljen og samtidig synliggøre de gode præstationer på de offentlige sygehuse. Antallet af behandlede patienter skal have større vægt i afregningen af sygehusene. Målet er korte og effektive behandlingsforløb for patienterne og færre unødvendige indlæggelser og kontakter med sundhedsvæsenet. Den nye meraktivitetspulje vil sammen med det frie sygehusvalg give de enkelte sygehuse en stærk tilskyndelse til løbende at konkurrere på flere behandlinger, god service og behandlingskvalitet til gavn for patienterne.
• Bedre styring og gennemsigtighed. Styringen af regionerne og regionernes styring af sygehusene skal fremover i højere grad inddrage den viden, der er om forskelle mellem sygehusenes resultater. Det er et vigtigt redskab til at forbedre indsatsen og anvende ressourcerne mere effektivt. Regeringen vil opstille resultatmål for mere effektive patientforløb i form af en øget anvendelse af ambulant behandling, kortere indlæggelsestider, færre genindlæggelser og de såkaldte accelererede patientforløb - et nyt skånsomt behandlingskoncept, som har vist sig at give gode resultater. Målene skal fastlægges ud fra, at alle regioner og sygehuse skal nærme sig bedste praksis på de pågældende områder. Regeringen vil også i samarbejde med Danske Regioner udvikle bedre redskaber, der kan sikre en tæt og løbende opfølgning på den økonomiske udvikling på de enkelte sygehuse og i de enkelte regioner. Så kan regionsrådene i tide foretage de budgetændringer og omprioriteringer, der er nødvendige i lyset af den konstaterede udgifts- og indtægtsudvikling i den enkelte region.
• Kræftplan III. Regeringen vil lancere en ny kræftplan III. Den nye kræftplan vil afspejle regeringens målsætning om, at mulighederne for helbredelse fortsat skal øges. Kræft skal opdages så tidligt som muligt. Og rehabiliteringen skal styrkes, så de stadig flere mennesker, som lever længe med deres kræft eller bliver helbredt, kan finde tilbage til et normalt liv, når behandlingen er gennemført. Der skal samtidig fortsat gøres en indsats for at sikre en behandlingskvalitet i top og gode, trygge forløb for den enkelte patient.
• Øget kvalitet og specialisering i psykiatrien. Over de næste fire år afsætter regeringen i alt 820 mio. kr. til at forbedre psykiatrien. Vi vil specialisere behandlingen, så patienterne får behandling af personale, som har ekspertise i netop deres sygdom. Vi vil sikre bedre tilgængelighed til det psykiatriske behandlingssystem. Vi vil levere mere effektiv diagnostik. Og vi vil sikre en samlet indsats af høj kvalitet med sammenhæng på tværs af den regionale og kommunale indsats.
• Nyt Patientombud skal give patienterne nem og hurtig klageadgang. Regeringen vil pr. 1. januar 2011 oprette et enklere og smidigere patientklagesystem - et Patientombud. Det skal forbedre patienternes klagemuligheder og systematisk opsamle patienternes erfaringer og bruge dem til at forbedre sundhedsvæsenet. Patienterne skal have en udvidet adgang til at klage over tilsidesættelse af deres patientrettigheder mv. Regeringen vil desuden samle en række funktioner, som fx opgaver i relation til utilsigtede hændelser, hos det nye Patientombud.
• Kommunerne skal have fokus på god pleje, der forebygger unødvendige indlæggelser. Regeringen vil øge den kommunale aktivitetsfinansiering af sundhedsvæsenet fra aktuelt 11 til ca. 20 pct. Samtidig afskaffes det kommunale grundbidrag. Der er betydelig forskel på antallet af genindlæggelser fra kommune til kommune. Det viser, at mange kommuner har et potentiale for at lære af de bedste og derigennem forbedre indsatsen. Både for den enkelte og for samfundet er det bedst, hvis vi formår at forebygge sygdom og unødvendige indlæggelser på sygehus. Det vil give de enkelte kommuner en større tilskyndelse til at levere en effektiv forebyggelse og plejeindsats. Det vil ikke mindst være til gavn for ældre medicinske patienter.
• Dyrere tobak og færre rygere. Regeringen ønsker at gøre det dyrere at ryge for dermed at reducere antallet af rygere, herunder særligt at modvirke at unge begynder at ryge. Cigaretafgiften er pr. 1. januar 2010 forhøjet med 3 kr. pr. 20 stk. cigaretter. Det er sket i medfør af forårspakke 2.0 for at fremme folkesundheden. Regeringen vil i lyset af erfaringerne med de seneste afgiftsforøgelser på rygeadfærd og grænsehandel samt smugling vurdere mulighederne for en yderligere forøgelse af cigaretafgiften uden at udløse såkaldte "ketchupeffekter" i grænsehandelen. Vi vil desuden løbende arbejde for en forøgelse af minimumsafgiften på tobaksvarer i EU og for strammere fælles europæiske regler for tilsætningsstoffer til tobak. Og vi vil indføre krav om billedadvarselsmærkning på tobakspakker.
• Dyrere alkohol og et mindre alkoholforbrug. Regeringen ønsker at gøre det dyrere at drikke alkohol for dermed at reducere alkoholforbruget, herunder særligt at begrænse unges forbrug af alkohol. Vi vil vurdere, hvor meget det er muligt at øge afgifterne på alkohol. Og vi vil i EU løbende arbejde for højere minimumsafgifter på alkohol og alkoholholdige drikkevarer. For særligt at understøtte, at danske unge udvikler bedre vaner i forhold til at nyde alkohol med måde, vil regeringen desuden tage initiativ til en forhøjelse af aldersgrænsen fra 16 år til 18 år for køb af drikkevarer med en høj alkoholprocent. Regeringen vil endvidere opfordre til, at alle uddannelsesinstitutioner udarbejder og offentliggør alkoholpolitikker.
• Motion. Gode motionsvaner, der forbedrer sundheden, grundlægges, mens vi er børn. Regeringen vil derfor arbejde for mere fysisk aktivitet i skolen og fritidstilbud. Motion har også betydning for en række andre forhold, fx trivsel og integration.
• Medicin. Regeringen vil tage initiativ til at indføre en aldersgrænse på 18 år for køb af smertestillende håndkøbsmedicin. Det skal blandt andet bidrage til at begrænse antallet af selvmordsforsøg blandt unge.

6. Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande

I 2020 skal Danmark være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. Samtidig skal Danmark være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energi-andel mest frem mod 2020. I 2020 skal vi have mindst 100.000 hektar ekstra natur. Og i 2020 skal belastningen af vores vandmiljø med næringsstoffer reduceres yderligere i forhold til den aftalte reduktion på 19.000 tons kvælstof i 2015.

Danmark har over de seneste generationer haft en holdbar økonomisk vækst stort set uden at øge energiforbruget. Vi er blandt de mest energieffektive samfund i verden og er blandt de samfund, som har øget sin andel af vedvarende energi mest. Vi får hvert år nye naturarealer, og vi reducerer belastningen af vandmiljøet år for år.

Vi har solide styrkepositioner inden for grøn teknologi - i forhold til energi, miljøteknologi og klimatilpasning. Vi har en stærkt stigende eksport af grøn teknologi, som over en 10-årig periode er vokset betydeligt hurtigere end den almindelige vareeksport. Og inden for en række grønne brancher er danske virksomheder markedsledere.

Regeringen har taget en række initiativer for at understøtte og udbygge denne udvikling. Vi er godt i gang med at øge andelen af vedvarende energi til 20 pct. af det samlede energiforbrug og reducere energiforbruget yderligere. Der er etableret en infrastrukturfond på 97 mia. kr., som i vidt omfang skal investeres i forbedringer af den kollektive trafik. Med aftalen om Grøn Vækst er der lagt spor ud for en fortsat forbedring af vandmiljøet og naturtilstanden i Danmark. Vi har etableret en fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, som blandt andet skal understøtte udviklingen af nye klimavenlige løsninger. Og med skattereformen har vi sænket skatten på arbejde og øget skatten på energi og forurening.

Men det er kun de første skridt. Det er regeringens langsigtede mål, at Danmark skal være et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Regeringen vil understøtte en fuldstændig, grøn omstilling af det danske samfund.

Danske virksomheder skal udnytte den stigende globale efterspørgsel efter energi-, klima- og miljøteknologi. Dansk eksport af grøn teknologi skal fortsat vokse, og vi skal se flere grønne virksomheder, som er førende inden for deres felt. Dette vil regeringen understøtte gennem effektive rammevilkår.

Det skal ske samtidig med, at Danmark fortsat arbejder aktivt for at løse de globale klima- og miljøudfordringer. Regeringen vil fortsætte den aktive indsats på klimaområdet, herunder i vores egenskab af COP15-formandskabsland frem til mødet i Mexico i november 2010.

Vi skal efterlade et Danmark og en verden til de kommende generationer, hvor miljøet og naturen er i en bedre tilstand end i dag. Naturen skal have mere plads i det danske landskab og beskyttes bedre. Børn, unge og voksne i hele Danmark skal have adgang til gode naturoplevelser. Vores vand og luft skal være stadig renere, og vi skal have mere økologisk drift.

For at nå målet vil regeringen:

• Et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Regeringen vil i indeværende valgperiode fremlægge et mål for, hvornår Danmark kan blive uafhængigt af fossile brændsler, samt en strategi for, hvordan målet kan nås. Det vil blandt andet ske med udgangspunkt i Klimakommissionens rapport, der skal være færdig i efteråret 2010. Som led i strategien skal der både ske væsentlige energibesparelser og gennemføres en markant udbygning af den vedvarende energiforsyning. Regeringen vil som et led i indsatsen præsentere et oplæg til en ny energiaftale for perioden efter 2011, hvor den nuværende energiaftale udløber. Regeringen vil også præsentere en redegørelse for Danmarks langsigtede forsyningssikkerhed med fokus på, hvordan vi kan indpasse stadig større mængder af vedvarende energi i vores energiforsyning og samtidig fastholde vores handlefrihed.
• Grøn transport. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at forberede et helt nyt system med lavere registreringsafgifter for energiøkonomiske biler og grønne kørselsafgifter. Regeringens mål er, at det nye system for bilbeskatning skal være neutralt i forhold til valg mellem forskellige teknologier, der kan bidrage til at opnå de ønskede miljømål. Regeringen vil i sin løbende udmøntning af infrastrukturfonden fortsat prioritere et markant løft af den kollektive transport, så det meste af fremtidens vækst i trafikken løftes af den kollektive transport.
• Afgiftsfritagelse for elbiler til og med 2015. Regeringen vil som et led i den grønne bilbeskatning og indsatsen for at sikre en effektiv anvendelse af blandt andet vindmøllestrøm forlænge afgiftsfritagelsen for elbiler frem til og med 2015. Herefter vil afgiften gradvist blive normaliseret, indtil den når et teknologineutralt niveau i forhold til den enkelte elbils lave miljøbelastning. Provenutabet finansieres ved en samtidig forhøjelse af afgifterne på traditionelle biler.
• Danmark som grønt vækstlaboratorium. Regeringen vil skabe de bedste rammer for, at vi i Danmark kan udnytte vores særlige kompetencer til at blive et grønt vækstlaboratorium for forskning i samt udvikling, afprøvning og markedsføring af grønne teknologier. Regeringen vil inden for globaliseringsrammen løbende udmønte midler gennem hele værdikæden, fx i form af forskning, udviklings- og demonstrationsprojekter, testfaciliteter og markedsmodning. Regeringen vil desuden gennem klare mål og omkostningseffektiv regulering skabe rammer, som både giver nye grønne udviklingsmuligheder for dansk erhvervsliv og bidrager til renere miljø, rigere natur, bedre klima og tilpasning til klimaforandringerne.
• Bedre økonomi i landbruget. Landbruget står i en vanskelig økonomisk situation. På den baggrund vil regeringen fremrykke kompensationen for de nye byrder, landbruget pålægges i forbindelse med indførelse af en ny pesticidafgift samt en ny regulering af landbrugets kvælstofudledning i medfør af aftalen om Grøn Vækst. Der afsættes i den forbindelse 500 mio. kr. årligt i 2011-12.
• Landbruget som leverandør af grøn energi. Regeringen vil fortsætte den kurs, der er udstukket med Grøn Vækst-aftalen, som styrker landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Der afsættes i perioden 2010-12 100 mio. kr. årligt til at understøtte udbygningen af biogasanlæg. Målet er, at op til 50 pct. af al husdyrgødning i 2020 udnyttes til grøn energi. Regeringen har også fremlagt forslag om at modernisere landbrugslovgivningen, så det bliver lettere for danske landmænd at udvikle deres produktion i respekt for natur, miljø og klima og på vilkår, der i højere grad minder om vilkårene for andre erhvervsvirksomheder.
• Renere vandmiljø og bedre natur. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at gennemføre aftalen om Grøn Vækst. Regeringen vil iværksætte en målrettet og grøn omlægning af miljøreguleringen af landbruget. Med udgangspunkt i en model baseret på omsættelige kvoter skal kvælstofreguleringen ændres, så den bidrager til en omkostningseffektiv reduktion af kvælstofbelastningen af natur og miljø samt til en reduktion af landbrugets drivhusgasudledning. Målet er en kvælstofregulering, hvor landmanden på den ene side får større handlefrihed og på den anden side klare tilskyndelser til at reducere kvælstofbelastningen mest muligt og handle miljømæssigt forsvarligt. Omlægningen af miljøreguleringen skal ske i overensstemmelse med skattestoppet, så merprovenuet bliver tilbageført over jordskatterne.

• Færre pesticider, flere randzoner og bedre beskyttelse af det åbne land. Regeringen vil som led i aftalen om Grøn Vækst fremsætte lovforslag om omlægning af pesticidafgiften, så der sikres en markant reduktion i pesticidernes skadevirkninger på mennesker, dyr og natur. De mest miljø- og sundhedsbelastende pesticider pålægges den højeste afgift, så landmændene får en klar tilskyndelse til at bruge de mindst belastende pesticider, idet der tages højde for specielle afgrøder. Merprovenuet bliver tilbageført til erhvervet via jordskatterne. Regeringen vil desuden som aftalt styrke beskyttelsen af vandløb, åer og søer ved at stille krav om udlægning af sprøjte-, gødsknings- og dyrkningsfri randzoner på i alt 50.000 ha. Regeringen vil gennemføre en evaluering af den eksisterende indsats for at beskytte de mange mindre naturarealer i det åbne danske land

(§ 3-arealer). Evalueringen skal fokusere på kommunernes administration og håndhævelse på området og inddrage initiativerne i aftalen om Grøn Vækst.

• Danmark i balance. Regeringen ønsker et Danmark i balance. Mulighederne for at bo samt for at skabe vækst og erhvervsudvikling skal være gode i hele landet. Med de nye store kommuner og den regionalt forankrede vækstindsats er der større kapacitet til at sikre udvikling i udkantsområderne. Regeringen vil understøtte denne indsats ved at fremlægge et regionalpolitisk udspil. Udspillet skal bidrage til, at man også lokalt og regionalt kan udnytte mulighederne i ny grøn vækstøkonomi - fx i form af grøn turisme og udvikling og anvendelse af avanceret grøn teknologi. Generelle regler må ikke bremse lokalt initiativ og virkelyst, men der må heller ikke lokalt gås på kompromis med samfundsmæssige hensyn til fx natur og miljø. Regeringen vil understøtte denne udvikling med en mere differentieret planlov, fx via en grøn udfordringsret for kommunerne.

7. Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder

Danmark skal i 2020 fastholde sin position som et af de rige lande i verden, hvor indkomstforskellene er mindst, og hvor vi bekæmper fattigdom, men ikke rigdom.

Regeringen ønsker et Danmark, hvor vi alle har lige muligheder for at leve vores liv og forfølge vores ambitioner, som vi hver især ønsker det. Det skal altid kunne betale sig at arbejde, og så mange som muligt skal kunne forsørge sig selv og deres familie på et rimeligt niveau.

Derfor har regeringen sat det mål, at Danmark fortsat skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder. Sammenhængskraften i samfundet skal ikke styrkes ved at bremse dem, der klarer sig godt, men ved at sikre, at så mange som muligt får del i fremgangen. Derfor vil regeringen ikke bekæmpe rigdom, men vi vil bekæmpe fattigdom.

Regeringen har siden 2001 arbejdet målrettet på at bryde den negative sociale arv og forbedre vilkårene for de svage grupper. Der er hvert år blandt andet via satspuljen afsat betydelige beløb til de mest udsatte grupper i samfundet. Med satspuljeaftalerne for 2009 og 2010 er der eksempelvis afsat 5,3 mia. kr. i perioden 2009-13 til initiativer målrettet alkoholmisbrugere, stofmisbrugere, prostituerede, hjemløse, sindslidende og udsatte børn og unge.

Det er lykkedes at reducere antallet af danskere, for hvem det ikke eller kun dårligt kan betale sig at arbejde, fra 146.000 i 2001 til 64.000 i 2009. Og selvom den verdensomspændende økonomiske krise også har ført til en stigning i ledigheden i Danmark, er ledigheden fortsat langt lavere i Danmark end i de fleste andre europæiske lande.

Danmark er da også blandt de rige lande i verden, hvor den økonomiske forskel mellem rig og fattig er mindst, og hvor den sociale tryghed er størst takket være et fintmasket socialt sikkerhedsnet. Men der er desværre stadig mennesker og familier, der hver dag slås med meget vanskelige vilkår - økonomisk og på anden vis. Både i opgangstider og i sværere økonomiske tider som nu.

Regeringen ser det som en samfundsopgave at støtte op om personer og familier, så færrest muligt oplever sociale problemer eller mister tilknytningen til samfundet i længere perioder. Regeringen vil derfor fortsat løbende forberede målrettede initiativer, der kan forbedre vilkårene for vanskeligt stillede og socialt udsatte enkeltpersoner og familier, herunder udsatte børn. Samtidig vil vi tage målrettede og markante initiativer i forhold til boligghettoer, så parallelsamfund ikke får fodfæste, og så alle byer og boligområder sikrer trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge.

For at nå målet vil regeringen:

• Styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i det sociale arbejde. Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. Regeringen vil derfor udarbejde en strategi for systematisk inddragelse af civilsamfundet og kvalificerede frivillige organisationer i arbejdet med socialt udsatte personer og familier. Strategien skal blandt andet identificere områder, hvor brug af frivillige og private kan styrke den sociale indsats. Det kan fx være i forhold til at opsøge personer og familier, som er i fare for eller har mistet tilknytning til samfundet eller i forhold til at etablere og drive tilbud målrettet sårbare grupper. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. i 2011 fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil regeringen løbende øge bevillingen i de følgende år.
• Opgør med hjemløshed. For regeringen er det afgørende, at ingen er nødt til at sove på gaden. Og ingen bør være henvist til at leve permanent på forsorgshjem uden udsigt til at få egen bolig. Det gælder særligt unge. Ifølge den seneste optælling er der i dag ca. 5.000 hjemløse i Danmark. I forlængelse af den nuværende hjemløsestrategi vil regeringen derfor arbejde for, at der på landsplan kan etableres et tilstrækkeligt antal rummelige og fleksible botilbud til hjemløse. Herunder "skæve" boliger, så problemet med hjemløse, der ikke har nogen form for bolig, kan være løst senest i 2014. Desuden skal den målrettede socialpædagogiske indsats forstærkes. Regeringen vil følge indsatsen mod hjemløshed tæt gennem tilbagevendende landsdækkende optællinger af antallet af hjemløse. Endvidere vil regeringen undersøge, hvordan hjemsendelsen af udenlandske hjemløse kan gøres mere effektiv.
• Udvikling af retvisende fattigdomsindikatorer for Danmark. Vanskelige vilkår bunder først og fremmest i, at det enkelte menneskes eller den enkelte families ressourcer til at klare hverdagen ikke er tilstrækkelige. Regeringen vil igangsætte udvikling af operative fattigdomsindikatorer for Danmark, der inddrager de relevante parametre, som gør det muligt konkret at identificere fattige familier og enkeltpersoner, og som gør det muligt at iværksætte konkrete politiske initiativer for at hjælpe de pågældende grupper, blandt andet i forbindelse med de årlige udmøntninger fra satspuljen. Det skal understreges, at lav indkomst ikke nødvendigvis er det samme som få personlige ressourcer. Man kan godt være ressourcestærk og have en lav indkomst, fx som studerende på SU, som selvstændig med en i perioder svingende indtægt, eller fordi man har indrettet sit liv på et lille materielt forbrug og en tilsvarende lille arbejdsindsats. Andre relevante parametre for en vurdering af en families samlede sociale situation kan fx være boligforhold, uddannelsesniveau, beskæftigelsesmuligheder og sundhedssituationen.
• Samlet ghettostrategi for at modvirke social udstødelse. Regeringen vil udarbejde en samlet ghettostrategi, der sætter målrettet ind over for både fysiske rammer og beboersammensætning i ghettoområder. Det skal være lettere at lægge de mest utidssvarende lejemål sammen og at rive "sorte pletter" ned. Marginaliserede beboere og familier skal tilbydes målrettet hjælp både til fraflytning fra ghettodannelser og til en ny start et nyt sted. Samtidig skal nye ressourcestærke beboere tiltrækkes. Der skal etableres flere attraktive fritids- og kulturtilbud i belastede områder. Og der skal søges indgået partnerskaber med det lokale erhvervsliv om blandt andet fritidsjobs og beskæftigelsesmuligheder for voksne beboere med ingen eller sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Handlingsplan for stofmisbrug. Danmark har fortsat et højt antal af narkorelaterede dødsfald sammenlignet med andre europæiske lande. Samtidig er stofmisbrug i mange tilfælde invaliderende og medfører sociale problemer, kriminalitet mv. Der er behov for nytænkning på området. Regeringen vil i forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2011 udarbejde en ny handlingsplan for stofmisbrug ("Kampen mod narko II"), der skal revurdere den nuværende indsats og komme med forslag til nye initiativer. I forlængelse af handlingsplanen kan der om nødvendigt igangsættes flere forsøgsordninger, blandt andet vedrørende gravide stofmisbrugere, så de foreslåede initiativer kan efterprøves, og effekten dokumenteres.

8. Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration

Danmark skal i 2020 fastholde sin position som et af de lande i verden der er mest frie, både hvad angår politiske rettigheder og generelle frihedsrettigheder. Vi skal være verdensmestre i demokratisk integration. Samtidig skal Danmark i 2020 være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet målt ved beskæftigelsesfrekvensen.

Vi skal være bedre til at udnytte de potentialer, som ethvert menneske har at tilbyde. Derfor har regeringen sat som mål, at Danmark skal være blandt de bedste lande i Europa til at integrere de mennesker, der kommer hertil, både i vores demokratiske værdier og på arbejdsmarkedet.

Regeringen har siden 2001 ført en fast og fair udlændingepolitik. Det har givet overskud til en fordomsfri, effektiv og målrettet integrationsindsats, der virker. Men resultaterne må ikke blive en sovepude. Regeringen vil derfor give såvel udlændingelov som integrationslov et fornyet serviceeftersyn. Regeringen vil også styrke den demokratiske integration, dvs. bevidstheden blandt danskere med indvandrerbaggrund om Danmark som et stærkt fællesskab med frihed til forskellighed, men samtidig med pligt og ansvar over for det fælles.

Regeringen har taget en række markante initiativer for at sikre forståelsen for vores fælles dannelseshistorie og kulturelle grundlag. Vi har fremlagt en kulturkanon og en demokratikanon, og vi har løbende søgt at bevare og formidle kulturarven, fx gennem gratis adgang til udvalgte museer. Kvalitetsbegrebet er i dag centralt for kunststøtten, så det sikres, at de bedste kunstnere bliver tilgodeset, og at borgerne får den bedste kunst for skattekronerne. Regeringen vil fortsætte indsatsen for at styrke og udvikle et frit og aktivt kulturliv. Der skal være gode muligheder for at møde kulturen i kraft af et mangfoldigt kulturudbud. Og vi vil holde fast i og sikre bevarelsen af vores kulturarv.

Et solidt frihedsbåret folkestyre forudsætter en vidtgående ytringsfrihed, der sikrer en kritisk debat til gavn for samfundets udvikling. Derfor skal vi opretholde og styrke den demokratiske debat. Det forudsætter tilstedeværelsen af en fri presse. Regeringen vil sikre, at mediestøtten fortsat bidrager til et tilgængeligt og mangfoldigt medieudbud.

For at nå målet vil regeringen:

• Fornyet serviceeftersyn af udlændinge- og integrationsloven. Regeringen vil fastholde og styrke de grundlæggende elementer i den nuværende udlændinge- og integrationspolitik. Derfor vil regeringen foretage et fornyet serviceeftersyn af udlændinge- og integrationsloven, der både bygger på de gode erfaringer og opnåede resultater og foretager de nødvendige justeringer blandt andet som følge af et markant ændret indvandringsmønster. Integrationslovens formål og de betingelser, der stilles for at få tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingeloven, skal i højere grad tage sigte på det personlige ansvars betydning for en vellykket integration. Tidsubegrænset opholdstilladelse knyttes op på et pointsystem, hvor evnen til integration, fx i form af arbejde eller uddannelse, belønnes, mens manglende vilje til integration trækker ned. Og det skal være lettere at udvise personer, der misbruger deres ophold til at begå socialt bedrageri eller forstyrrer den offentlige orden fx ved at stille sig hindrende i vejen for politiets eller andre myndigheders arbejde.
• Demokratisk integration/antiradikalisering. Regeringen vil nøje overvåge og evaluere den igangsatte indsats til forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Regeringen vil have særlig fokus på behovet for yderligere initiativer, der kan sikre ejerskab til de værdier, som det danske samfund bygger på, fx i form af en styrkelse af demokrati- og medborgerskabsundervisningen. Regeringen vil desuden styrke undervisningen i kultur og samfundsforhold for voksne nyankomne udlændinge for at forbedre den enkeltes muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet.
• Det skal være slut med parallelsamfund. Regeringen vil ikke acceptere forsøg på at etablere parallelsamfund eller på at ødelægge den praksis for gensidig omgang, som findes i danske skoler og institutioner i øvrigt. Derfor har regeringen understreget, at burka og niqab ikke hører hjemme i Danmark, og at vi er fast besluttet på at bekæmpe det menneske- og kvindesyn, som burka og niqab repræsenterer. Vi opfordrer kraftigt til, at de eksisterende regler og muligheder for at begrænse brugen af burka og niqab anvendes fuldt ud.
• Et tilgængeligt og mangfoldigt medieudbud. Regeringen vil inden for rammerne af armslængdeprincippet sikre, at mediestøtten fortsat bidrager til et tilgængeligt og mangfoldigt medieudbud. Regeringen vil fremlægge sit forslag til en fremtidig mediepolitisk aftale for de elektroniske medier til forhandling med partierne. Regeringen vil også følge op på mediestøtteudredningen med fokus på at sikre sammenhæng i mediestøtten samt fortsat gode vilkår for den trykte presse.

9. Danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk

I 2020 skal Danmark fortsat være i den absolutte verdenselite, når det gælder borgernes tillid til hinanden og til myndighederne. Danmark skal i 2020 fastholde sin topplacering af lande uden korruption. Og i 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en alvorlig forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa.

Danmark er et land præget af tillid mellem borgerne. Internationale undersøgelser viser, at danskerne er et af verdens mest tillidsfulde folk, og at korruption og magtmisbrug er stort set fraværende. Vi stoler på hinanden, og vi forstår normalt hinandens motiver. Det gør os til et af verdens mest fredelige samfund. Det gør os til et succesrigt og effektivt samfund i den forstand, at vi kan indgå aftaler, der holdes, og omgås hinanden uden de store problemer.

Regeringen ønsker, at danskerne fortsat skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk.

Tillid er først og fremmest et spørgsmål om normer og opdragelse, respekt og tolerance. Regeringens indsats siden 2001 har på den ene side søgt at skabe tillid til, at samfundet reagerer tilstrækkeligt hårdt og konsekvent over for kriminalitet og anden asocial adfærd. På den anden side har regeringen søgt at tilskynde borgerne til at tage et større medansvar - fx gennem nye ordninger med retsmægling og konfliktråd.

Der er desværre alt for mange eksempler på, at vi ikke udviser den nødvendige respekt og tolerance. Både i forhold til hinanden og i forhold til de autoriteter, der er i vores samfund. Det gælder i folkeskolen, hvor der ikke er nok respekt om læreren, og hvor elever mobber hinanden. Det gælder i forhold til miljøet, hvor der bliver forurenet og smidt affald i byen og naturen - i forventning om at andre rydder op. Der er også eksempler på danskere, der ikke viser respekt og indlevelse over for mennesker, der kommer hertil med et andet sprog og en anden kulturel bagage.

Regeringen ønsker et skifte mod væsentlig større respekt mellem danskerne, trods vores forskelligheder.

Kriminalitet er det måske mest synlige bevis på, at samfundets grundlæggende normer er under pres. Kriminalitet fostrer et parallelsamfund og nedbryder samfundets bærende værdier, mens lav kriminalitet opnået ved konsekvens og forebyggelse styrker tilliden mellem folk og øger tryghed og vækst. Regeringen har flere gange skærpet straffene for personfarlig kriminalitet og har - senest ved bandepakken - vist, at vi er villige til at slå hårdt ned over for den grove kriminalitet. At knække kriminaliteten vil kræve en stærk og systematisk videreførelse af indsatsen både over for den grove og den mindre grove kriminalitet. Og det vil kræve en stærk videreførelse af den markant styrkede forebyggende indsats med øget konsekvens over for kriminelle unge, som er en del af regeringens pakke af initiativer mod ungdomskriminalitet.

For at nå målet vil regeringen:

• Tillid til det offentlige. Regeringen ønsker et Danmark, hvor borgerne har fuld tillid til offentlige myndigheder. Det er afgørende for et velfungerende samfund, at der ikke er tvivl om, at embedsmænd og politikere agerer loyalt og ordentligt. Vi skal fastholde den høje tillid til de danske myndigheder. Regeringen vil blandt andet revidere offentlighedsloven for at sikre størst mulig åbenhed, samtidig med at forvaltningens effektivitet sikres. Det er særligt vigtigt, at befolkningen har tillid til politiet. Hvis man er utilfreds med politiets opførsel, bør man kunne klage til en uvildig instans. Regeringen vil derfor snart gennemføre en helt ny politiklageordning.
• Borgeransvar. Det er vigtigt, at vi alle som samfundsborgere påtager os et ansvar for samfundets udvikling. Respekt og bedre forståelse for vores medmennesker udspringer ikke først og fremmest af politiske initiativer. Det skal i højere grad læres via relationer, rollemodeller og samvær med andre. Men regeringen vil løbende søge at præge og understøtte indsatsen. Regeringen vil blandt andet sikre, at enhver kan vidne trygt og sikkert i retten uden frygt for repressalier. Vi vil bekæmpe den asociale tendens til at købe hælervarer og opføre sig hensynsløst i trafikken. Og vi vil styrke indsatsen mod socialt bedrageri.
• Mindre kriminalitet. En af regeringens vigtigste prioriteter er at bekæmpe den alvorlige kriminalitet, blandt andet i bandemiljøerne. Regeringen vil sikre, at politiet udnytter ressourcerne effektivt og hensigtsmæssigt. Det er samtidig vigtigt, at forebyggelse og opklaring af den mindre alvorlige kriminalitet også prioriteres. Den skal bekæmpes, fordi den bidrager til utryghed, og fordi den mindre grove kriminalitet for nogle er starten på en kriminel løbebane, hvor grovheden løbende eskalerer. Regeringen vil blandt andet fremlægge en sammenhængende indsats mod indbrud. Regeringen vil også fortsat bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed ved hjælp af tv-overvågning.
• En tidlig og effektiv præventiv indsats. Regeringen har fremlagt et ambitiøst udspil mod ungdomskriminalitet med fokus på konsekvens. Regeringen vil fastholde et stærkt fokus på den forebyggende indsats, for det bedste middel mod kriminalitet er nu engang at sikre, at børn og unge slet ikke begiver sig ud i kriminalitet. Det er derfor afgørende, at unge mennesker, der er i risikozonen for at blive tiltrukket af kriminelle miljøer, kan se et alternativ. Regeringen vil synliggøre "de gode alternativer" til banderne, herunder ved at øge brugen af mentorer og rollemodeller.
• Tillid til, at mennesker kan forbedre sig. Det er vigtigt, at ingen - uanset hvor langt de er kommet ud på et sidespor - får det indtryk, at samfundet har opgivet dem. Tiden i fængsel skal bruges til aktivt at påvirke de indsatte til en tilværelse fri for kriminalitet - og fri for stoffer og alkoholmisbrug, hvis det også har været et problem. I forbindelse med overgangen fra fængsel til frihed skal kriminalforsorgen og de sociale myndigheder sikre en tæt og konsekvent opfølgende indsats. Der skal gøres mest muligt for at sikre en meningsfuld tilværelse efter løsladelse - fx ved at have et arbejde, en uddannelse og en bolig klar. Regeringen vil iværksætte en samlet undersøgelse af, om indsatsen kan omprioriteres, så der bliver mulighed for at styrke den resocialiserende indsats - både i forhold til kriminalforsorgen og de sociale myndigheder. I den forbindelse skal der udvikles værktøjer til afradikalisering fx i form af et exitprogram for fængslede terrordømte med afsæt i nærtstående landes viden og erfaringer.
• Terrorbekæmpelse. Regeringen vil fastholde et stærkt fokus på at sikre danskerne så godt som muligt mod terrorisme. Det er vigtigt, at efterretningstjenesterne har de bedst mulige midler til at forebygge, afværge og efterforske terrorangreb. Derfor har regeringen gennemført to omfattende terrorpakker. Og derfor vil regeringen - blandt andet på baggrund af den kommende evaluering af terrorlovgivningen - ikke tøve med at tage nye skridt, hvis det viser sig nødvendigt og forsvarligt. Da terrorangreb typisk planlægges og udføres på tværs af landegrænser, vil regeringen fortsætte og udbygge det gode internationale samarbejde. Sideløbende vil regeringen evaluere, korrigere og udbygge den allerede igangsatte indsats til forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge i Danmark.

10. Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden

I 2020 skal produktiviteten i den offentlige sektor være blandt de højeste i EU. Samtidig skal den danske offentlige sektor være blandt de mindst bureaukratiske i OECD.

En velfungerende offentlig sektor understøtter et Danmark med viden, vækst, velstand og velfærd.
Regeringen har gennemført en vidtgående kommunalreform, som har strømlinet det offentlige Danmark og sikret en klar ansvarsfordeling mellem kommuner, regioner og stat.

Næste skridt er den kvalitetsreform, som er ved at blive ført ud i livet i alle landets kommuner og regioner. Reformen tager sit afsæt i, at bedre offentlig service skal gro frem nedefra, ikke dikteres ovenfra. Derfor er det kvalitetsreformens omdrejningspunkt at give øget frihed og ansvar til kommuner, regioner, børneinstitutioner, plejehjem og sygehuse. Der skal være lokalt spillerum og redskaber til at finde de bedste løsninger for borgerne og få mere service for pengene. Derfor styrker regeringen ledelsen på institutionerne. Vi forbedrer den faglige udvikling og opkvalificering af medarbejderne. Vi rydder op i regler og papirarbejde, der hæmmer arbejdsglæde og indsats. Og vi investerer et større milliardbeløb i modernisering af skoler, ældreboliger og daginstitutioner mv. samt i anvendt borgernær teknologi.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at der sker en fortsat udvikling og modernisering af den offentlige sektor. De stramme økonomiske rammer, som er nødvendige i de kommende år for at genoprette de offentlige finanser, skal gå hånd i hånd med nytænkning, der udvikler servicen til borgere og skaber mere attraktive arbejdspladser for medarbejderne.

Regeringens udgangspunkt er, at mennesket altid er før systemet. Det er regeringens mål, at det skal være mindre bøvlet at være dansker. Derfor har regeringen iværksat en ambitiøs plan for at nedbringe erhvervslivets papirbøvl. Derfor har vi netop sat en plan i værk, der skal frigøre de offentligt ansatte for unødigt bøvl.

Borgerne er det næste trin i en tretrinsraket for at nedbringe bureaukrati. Regeringen vil udarbejde en "væk med bøvlet"-plan, hvor vi inddrager borgernes egne erfaringer med, hvilke regler og arbejdsgange der er unødigt besværlige.

Ud over at gøre dagligdagen lettere for danskerne vil nytænkning af rutiner og regler føre til, at ressourcerne bruges bedre. Det er der ekstra brug for i disse år, hvor de økonomiske rammer ikke længere vokser, og det kan være svært at rekruttere medarbejdere til erstatning for de mange, der når pensionsalderen.

For at nå målet vil regeringen:

• Fortsat mindre bureaukrati. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at mindske bureaukratiet i den offentlige sektor. Kommunerne, regionerne og de offentlige ledere og ansatte skal have større frihed til at beslutte, hvordan opgaverne skal løses. Det vil skabe større rum for lokal prioritering og nytænkning. Og det vil frigøre ressourcer, der i dag går til administration, så de i stedet kan anvendes til service til borgerne. Regeringen vil i 2011 fremlægge en ny afbureaukratiseringsplan "Mere tid til velfærd II", som skal forenkle statslige regler og dokumentationskrav. Planen skal supplere de 105 forenklingsforslag, som regeringen offentliggjorde i efteråret 2009, og skal ses i tilknytning til kommunernes udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at en kommune kan få adgang til forsøgsvist at fravige gældende statslige regler for at afprøve nye måder at gøre tingene på. Regeringen opfordrer samtidigt kommuner og regioner til at udarbejde egne planer for, hvordan interne krav og procesregler reduceres, så der flyttes yderligere ressourcer fra papirarbejde til borgernær service.
• Mere frihed i de offentlige overenskomster. Regeringen ønsker, at der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2011 for det offentlige område skal ske en forenkling af de overenskomstfastsatte regler, så barrierer for en moderne ledelses- og personalepolitik fjernes, og der bliver bedre rammer for opgaveløsningen i stat, kommuner og regioner. Den nedsatte lønkommission vil i maj 2010 komme med sin redegørelse til overenskomstparterne på det offentlige område med henblik på, at den kan indgå som fælles baggrundsmateriale ved forhandlingerne i 2011. Regeringen ønsker en forenkling, der reducerer omfanget af centrale aftaler, så der bliver større rum for lokale aftaler mellem medarbejdere og ledere om arbejdsregler og for lokal løndannelse.
• Anvendt borgernær teknologi. Regeringen vil fortsat fremme anvendelse af ny teknologi og nye arbejdsformer i den borgernære service, så medarbejderne på serviceområderne kan få mere tid til service og omsorg. Som led i regeringens kvalitetsreform er der afsat i alt 3 mia. kr. i en fond for anvendt borgernær teknologi (ABT-fonden). Fonden skal medfinansiere investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer i perioden 2009-2015. Midlerne vil blive fordelt til konkrete projekter i forbindelse med aftaler om de årlige finanslove. Der er indtil videre fordelt ca. 650 mio. kr. til over 40 projekter inden for blandt andet omsorgsteknologi i plejesektoren, robotteknologi og kommunikationsteknologier.
• Offentlig digitalisering. Regeringen vil i samarbejde med kommuner og regioner udbrede anvendelsen af it, så it-teknologien bliver brugt som løftestang for nye arbejdsgange i den borgernære service og frigør offentlige medarbejdere fra unødige rutineopgaver. Omdrejningspunktet er anvendelse af de fællesoffentlige borgerportaler "borger.dk" og "virk.dk", den nye digitale signatur samt udveksling af skriftlig kommunikation via borgernes og virksomhedernes dokumentbokse. Regeringen vil yderligere øge borgeres anvendelse af digital selvbetjening, så borgerne selv indtaster de oplysninger, som det offentlige skal anvende i sin sagsbehandling, sådan som det i dag sker på fx skatteområdet. Vi vil arbejde for at udbrede de gode eksempler på sammentænkt, digital selvbetjening, som er indført og løbende udvikles i flere kommuner.
• Effektiv organisering af de administrative opgaver. Regeringen vil i samarbejde med kommuner og regioner udbrede en mere effektiv organisering af de administrative opgaver, så den offentlige sektor bruger færrest muligt ressourcer på papirarbejde og interne procedurer. En af vejene hertil er at samle administrative opgaveområder i én eller få enheder, hvor der kan anvendes fælles systemer og skabes stærke faglige miljøer. Regeringen vil undersøge mulighederne for øget anvendelse af administrative servicecentre i kommuner og regioner og for at udvide opgavegrundlaget for de eksisterende statslige servicecentre. Regeringen ønsker at samle den objektive sagsbehandling, som de enkelte kommuner i dag udøver inden for blandt andet folkepension og boligstøtte, og som ikke forudsætter lokale prioriteringer og vurderinger, i et mindre antal enheder. Der skal endvidere ske en effektivisering af administrationen på de videregående uddannelser.
• Øget offentlig konkurrenceudsættelse. Regeringen vil fremme anvendelse af udbud for at sikre, at opgaver løses af de offentlige eller private leverandører, der er bedst og billigst. For regeringen er det ikke afgørende, om det er en offentlig eller privat leverandør, der leverer en bestemt offentlig serviceydelse til borgerne. Regeringen ønsker at forlænge den nuværende aftale med kommunerne om øget konkurrenceudsættelse, når den udløber i 2010. Det er regeringens mål, at kommunerne år for år udvider den andel af de kommunale opgaver, der udsættes for konkurrence, så den kommer op på mindst 31½ pct. i 2015 for kommunerne under ét. Det svarer til et løft på yderligere 1 procentpoint pr. år.
• Styreform i de større byer. Oven på kommunalreformen vil regeringen også normalisere styreformen i de større byer. København, Århus, Odense, Aalborg og Frederiksberg har i dag mulighed for at vælge magistratsstyre, mellemformstyre eller udvalgsløst styre i stedet for det gængse kommunale udvalgsstyre. Der er fra flere sider rejst berettiget kritik af disse alternative styreformer. Regeringen vil derfor justere styrelsesloven, så de større byer efter næste kommunalvalg overgår til almindeligt flertalsstyre. Dermed bliver det ligesom i landets øvrige kommuner klart, hvem der kan holdes ansvarlig for de politiske resultater, både når det går godt, og når det går mindre godt. I samme forbindelse vil regeringen vurdere vilkårene for de ledende politikere i partier, der ikke indgår i konstitueringen i kommunerne, herunder disses vederlag.
• "Væk med bøvlet"-plan. Regeringen vil gennemføre en omfattende brugerorienteret screening af alle de områder, hvor borgeren møder "systemet" - fx ved ansøgning om offentlige ydelser, udstedelse af tilladelser og godkendelser og ved kontrol. Målet er en bedre borgernær offentlig service. Utidssvarende og unødigt bebyrdende regler skal afskaffes. Komplicerede regler, sagsgange og procedurer skal forenkles og om muligt digitaliseres, og der skal som hovedregel indføres bagatelgrænser for, hvornår det offentlige rejser krav mod en borger. Regeringen vil på baggrund af screeningen fremlægge et katalog med konkrete forslag til borgernær afbureaukratisering, der skal give bedre borgernær service. Indsatsen skal ses i lyset af, at regeringen allerede har iværksat en ambitiøs indsats for sikre mindre bureaukrati for erhvervslivet samt afbureaukratisering på det kommunale, regionale og statslige område. Regeringen vil bygge videre på de gode erfaringer med at inddrage brugernes og borgernes egne ønsker til afbureaukratisering.

Det internationale samarbejde

Danmark skal være placeret i hjertet af Europa. Vi har et langvarigt historisk og kulturelt fællesskab med de øvrige europæiske lande. EU's udvidelse har skabt frihed, demokrati og økonomisk udvikling i de nye EU-lande. Det er i vores interesse, at Europas fælles udfordringer løses i et demokratisk og stærkt EU med ens regler for alle. Det er i vores interesse, at EU styrker sin globale rolle og udvider samarbejdet med sine nabolande og fremmer demokratiske og økonomiske reformer i disse lande.

Danmark er globalt og i EU en af de stærkeste fortalere for frihandel og lige konkurrencevilkår samt for et stærkt og forpligtende internationalt bistandsarbejde med fokus på bekæmpelse af fattigdom.

Udviklingspolitik skal fortsat være centralt for en aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi skal fremme den frihed, vi selv nyder: Frihed fra frygt. Frihed fra fattigdom. Frihed til at forme sit eget liv og det fællesskab, man er en del af.

Regeringen vil også fortsætte den meget aktive indsats for at understøtte international stabilitet og fred, herunder ved at fastholde et moderne forsvar med kapacitet til relevante internationale operationer.

Regeringen vil fortsat føre en aktiv udenrigspolitik:

• Folkeafstemning om EU-undtagelserne. De danske EU-undtagelser hæmmer fortsat varetagelsen af danske interesser. Det så vi senest med finanskrisen, hvor vi i et vist omfang blev unødvendigt hårdt ramt på økonomien af et stigende rentespænd og ikke sad med om bordet, da en række af de væsentlige beslutninger skulle træffes. Og vi ser det nu, hvor Euro-landene styrker deres samarbejde yderligere. Regeringen har derfor fortsat planer om at sætte undtagelserne til folkeafstemning. Regeringen vil på et passende tidspunkt optage drøftelser blandt Folketingets partier for at sikre bred politisk opbakning til afstemningen og dermed den bedste chance for et positivt resultat.
• Frihandel. Den nuværende økonomiske krise gør det særligt vigtigt, at Danmark fastholder sin høje profil og de høje ambitioner i kampen for frihandel. Regeringen ønsker en snarlig positiv afslutning af Doha-runden i WTO. Danmark har særligt tætte bånd over Atlanten. Vi vil i EU og i forhold til blandt andet USA arbejde aktivt for et fremtidigt transatlantisk frihandelsrum.
• Menneskerettigheder og demokrati. Det kræver en aktiv udenrigspolitik at fremme danske interesser i en globaliseret verden. Gennem et styrket europæisk og transatlantisk samarbejde og gennem det internationale samarbejde inden for rammerne af FN kan vi fremme danske interesser og værdier og varetage vores sikkerhed. Regeringen vil have et særligt fokus på menneskerettigheder og demokrati.
• International bistand. Regeringen vil udarbejde en udviklingspolitisk strategi, hvor formålet fortsat er at bekæmpe fattigdom, og hvor hovedparten af dansk bistand fortsat vil gå til Afrika. Men regeringen vil yde en mere fokuseret bistand, så effekten bliver større. Der vil blive stillet skarpt på vækst og beskæftigelse; miljø, energi og klima; sikkerhed og udvikling samt demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse. Vi vil samarbejde med NGO'er, der arbejder for åbne samfund, demokrati og menneskerettigheder. Vi skal også sikre, at vi får mest mulig udvikling for pengene. Resultaterne af hvert enkelt udviklingsprojekt skal dokumenteres, kommunikeres og nyttiggøres i forhold til fremtidige indsatser. Regeringen vil inden for ulandsbistanden tage initiativ til et nyt internationalt orienteret forskningsprogram, der skal forske i og dokumentere, hvad der virker, og hvad der opnås ved indsatsen i samarbejde med internationale eksperter, universiteter og succesfulde private bistandsorganisationer. Regeringen vil som bidrag til at sikre den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser i perioden 2011-13 fastholde ulandsbistanden nominelt på samme niveau som i 2010, idet det sikres, at bistanden ikke falder til et niveau under 0,8 pct. af BNI.
• Internationalt klimasamarbejde. Danmark har spillet en meget aktiv rolle i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af klimatopmødet i København i december 2009. Resultatet af topmødet blev en aftale - Copenhagen Accord - støttet af størstedelen af verdens lande om at nedbringe det globale udslip af drivhusgasser, så den globale opvarmning kan begrænses til maksimalt to grader. Samtidig var der enighed om, at verdens rige lande skal afsætte betydelige ressourcer, for at verdens fattige lande kan fortsætte deres økonomiske udvikling, samtidig med at udledningen af drivhusgasser begrænses. Regeringen vil fortsætte den aktive indsats på klimaområdet, herunder i vores egenskab af COP15-formandskabsland frem til mødet i Mexico i november 2010.
• Stabilitet og fred. Regeringen er gået forrest i indsatsen for stabilitet og fred i Afghanistan. Det er en vanskelig opgave, hvor danske soldater, politifolk, diplomater og civile rådgivere hver dag gør en stor indsats under svære forhold, og hvor der heldigvis sker mærkbare fremskridt. Det øgede internationale engagement skaber mulighed for, at Afghanistan gradvist kan overtage ansvaret for sin egen sikkerhed. Og i takt med at vores soldater med tiden frigøres fra kampen i Afghanistan, vil forsvaret i stigende grad kunne bidrage til fredsstøttende operationer andre steder i verden under FN og NATO og, den dag forsvarsundtagelsen i EU er ophævet, under EU. I lyset af vores erfaringer fra blandt andet Afghanistan vil vi styrke vores evne til at samtænke den civile og militære indsats i konfliktområder.
• Et moderne forsvar. Regeringen har netop indgået et forsvarsforlig, der styrker udviklingen af et moderne forsvar, der kan udsendes i internationale opgaver. Målet er at kunne udsende kapaciteter svarende til op til 2.000 soldater i internationale missioner. Forsvarsforliget indebærer, at vi tilfører yderligere ressourcer til forsvaret, samtidig med at vi fokuserer forvaret yderligere på de nye opgaver, herunder for så vidt angår investeringer i nyt materiel. Værnepligten fastholdes.

Et stærkt rigsfællesskab

Regeringen ønsker et stærkt rigsfællesskab baseret på gensidig forpligtelse og respekt.

Både i forholdet til Grønland og til Færøerne fører regeringen en politik, der bygger på overtagelse af ansvar, så langt mulighederne tillader, og de grønlandske og færøske ønsker rækker. Færøerne har gennem de seneste år overtaget ansvar på en række nye områder. Grønland fik selvstyre i 2009, og Selvstyret har allerede overtaget de første nye sagsområder.

Inden for rigsfællesskabets rammer skal Grønland og Færøerne fortsat have den størst mulige frihed til selv at træffe beslutninger om egne forhold.