Lobbyister bør vide mere om EU
LOBBYISME: Konference på Christiansborg torsdag eftermiddag diskuterer, hvad god lobbyisme er. Ekstern lektor og erfaren lobbyist, Trygve Ilkjær giver her et indblik i lobbyisme i Danmark og i EU.
Lobbyisme er ofte lig med forestillingen om lyssky møder og store frokoster. Men lobbyisme er i stigende grad blevet en professionel disciplin til at komme i dialog med politikerne, der også har bidt sig fast i Danmark.
Her giver ekstern lektor på statskunskab ved Københavns Universitet og erfaren lobbyist i Bruxelles Trygve Ilkjær et indblik i, hvad en lobbyist er, og hvad forskellen er mellem lobbyisme i EU og i Folketinget.
Hvordan ser en lobbyists hverdag ud?
"Lobbyisten skal helt sikkert have et fitness-abonnement for at overleve i Bruxelles. Det er ikke bare Europas politiske hovedstad. Det er også hovedstaden for kraftigt øl, pommes frites, chokolade og god mad. Det er kutyme, at man spiser frokost ude i Bruxelles. Ofte 1,5 time. Det gælder langt de fleste medarbejdere i Kommissionen. Set med danske briller er det lettere uhørt, at produktiviteten falder midt på dagen. Men som lobbyist kan man lige så godt udnytte den "systemfejl" og slå to fluer med et smæk ved at holde en masse frokostmøder. En lobbyists hverdag følger den politiske kalender. De forskellige aktiviteter må så rettes ind derefter. Og så følger den naturligvis tidsplanen for eksekvering af lobbystrategierne."
Hvad kendetegner god lobbyisme?
"For at få indflydelse er det alfa og omega at forstå den politiske proces, afkode den politiske dagsorden og indse de politiske behov. Hvis man ikke kan det, kommer man ingen vegne. Lobbyistens valuta er information, og den gode lobbyist forstår at vinkle, time og dosere informationen, så den veksles til bedst mulig kurs i den politiske arena."
Er det en forudsætning at have et stort netværk?
"I et lille land som Danmark betyder netværk unægtelig en del. Det er et ufravigeligt grundvilkår. Spørgsmålet er så, om netværk er en betingelse for politisk adgangstegn? Det mener jeg ikke, det er, og jeg har aldrig forsøgt at sætte et møde i stand med en dansk politiker, der var kategorisk afvisende. I EU betyder netværk mere på den måde, at der er flere lobbyister, der hiver og flår i toppolitikerne med ansvar for en bestemt sag. På den anden side er der forholdsvis stor udskiftning i Bruxelles-miljøet, som gør, at netværk på sin vis er en mindre betydningsfuld faktor."
Hvad er de største forskelle på lobbyisme i EU og i Danmark?
"Den største forskel på lobbyisme i EU og i Danmark er, at der ikke er nogen egentlig europæisk offentlighed. Det gør en gigantisk forskel. I Danmark forsøger mange - med stort held - at udøve medielobbyisme. Det kan man gøre, fordi politikerne læser de samme aviser og onlinemedier, og fordi det ikke er så vanskeligt at komme igennem med budskaber, hvis man er en forholdsvis veletableret virksomhed eller organisation. Det kan man ikke i EU, for der er ingen fælles medier - hvis man ser bort fra ugeavisen European Voice, et par sider i Financial Times og et par webportaler. Der er heller ikke nogen forbrugere eller noget marked, som man skal kommunikere med i Bruxelles, og på den måde bliver lobbyisme i EU mere regulatorisk og "tekst-tungt" end i Danmark. Her taler vi af samme årsag sjældent om lobbyisme som sådan, men mere om public affairs som en mere bredt funderet disciplin."
Er der en særlig lobbyist-kultur i EU, og kan lobbyister i Danmark lære noget af lobbyisterne i EU?
"Antallet af deciderede lobbyister i Danmark er vel til at overse. I Bruxelles er der virkelig mange tusinde. Så på den måde er miljøet et helt andet. Det mærker man på den måde, man omtaler lobbyisme i Bruxelles. Ordet lobbyisme nævnes som en naturlig del af den politiske proces. Sådan er det ikke i Danmark. Det hænger vel sammen med den særlige konstruktion, som EU nu engang er, hvor Kommissionen har initiativretten til ny lovgivning. Kommissionen er afsindig afhængig af at modtage input fra virksomheder og organisationer, hvis nye direktiver, forordninger og beslutninger skal kunne fungere i de enkelte medlemslande. EU-Parlamentet er notorisk underbemandet, og de enkelte parlamentarikere har ofte behov for kyndig sparring, hvis de skal kunne forholde sig kritisk til de tunge embedsmandsapparater i medlemslandene og i Kommissionen."
Hvor meget fylder EU i en dansk lobbyists hverdag?
"Danskere på alle niveauer ved generelt for lidt om EU. De fleste danske lobbyister ved slet ikke nok om EU-processer og -procedurer. Det er jo problematisk i den forstand, at en stor del af den erhvervsrelevante lovgivning udspringer fra EU-systemet. Man kan sagtens være lobbyist i Danmark uden at vide noget om EU. Men jeg ville sgu ikke hyre ham eller hende som rådgiver."
Lobbykonferencen på Christiansborg finder sted torsdag 11. februar fra 16-18 i Landstingssalen. Blandt deltagerne er skatteminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen, formand for Folketingets Finansudvalg og gruppeformand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl og Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup samt professor Anker Brink Lund, CBS og en lobbyist i skikkelse af Anders Thomsen, public affairs manager i TDC, der også er kendt for sit engagement i Det Radikale Venstre.
Ekspert: Fedmeoperationer er ingen hastesag
Ny EU-Kommission, men mægtigere Parlament
