Statsministeren om folkeskolen

"Her for kort tid siden blev der jo offentliggjort de seneste resultater fra Pisa-testen, som er en test af de 15-åriges færdigheder. Og det går jeg ud fra, alle har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med.

Hvis man skal sammenfatte resultatet ganske kort, så kan man jo sige, at vi har en god skole i Danmark. Vi har en god skole, som også bevæger sig i den rigtige retning. Så sent som i sidste uge fik vi et tal frem fra en dansk undersøgelse, der viste, at det går markant fremad med læsefærdighederne i de små klasser.

Men målt på de 15-åriges færdigheder, der står vi stille, mens resten af verden bevæger sig. Det skal vi lave om på. Den vigtigste enkeltårsag til, om unge mennesker, når de forlader folkeskolen, får en ungdomsuddannelse, det er den faglige ballast, de har fået med fra folkeskolen.

Derfor skal vi gøre en god folkeskole bedre. Og det er grunden til, at jeg som noget af det første, da jeg blev statsminister satte folkeskolen til politisk debat. Det var også et omdrejningspunkt i min nytårstale for snart 1 år siden. Vi har en god folkeskole, en dyr folkeskole. Den skal blive bedre.

Derfor fremlægger regeringen i morgen et udspil til en ny og bedre folkeskole.

Ambitionen er, at danske skolebørn skal flyttes fra det midterfelt, de i øjeblikket befinder sig i, helt op i top-5 i læsning, matematik, naturfag og engelsk. Og nøgleordene for at sikre, at det kommer til at ske - det er to: Det er faglighed, og det er frihed.

Undervisningsministeren offentliggør som sagt udspillet, der består af 19 hovedinitiativer i morgen, det skal jeg ikke gøre her i dag, men jeg vil gerne fremhæve 4 initiativer.

For det første, så skal vi lave et kundskabsløft. Hvis man skal udtrykke det lidt hurtigere, så skal ambitionen være, at de elever, der er startet i skolen her til sommer - de, når de er 9 år ældre, er 10 år dygtigere. Vi skal simpelthen give skolen et kundskabsløft ved at hæve overliggeren, hæve målene for de enkelte fag, for de enkelte klassetrin, så det afspejler, at 8-klasses-niveauet hæves et helt klassetrin. Det er ambitionen. Det er dét, der skal til, hvis vi skal løfte danske skoleelever fra at ligge placeret i midterfeltet til at ligge i top-5.

For det andet, så ønsker regeringen at lave en 6-timers sammenhængende skoledag for de små elever. Vi bruger mange professionelle ressourcer omkring vores børn i skole og i skolefritidsordning. Vi ønsker nu at udvide skoletiden, så vi får en skole for de mindste børn, der strækker sig fra kl. 8 til kl. 14, og som giver en langt bedre ramme for at nå alt det, man skal nå, hvis man skal tage imod læring. En sammenhængende skoledag, hvor der bliver mere tid til læring, til leg, til fysisk aktivitet. Det vil gavne indlæringen, det vil skærpe lysten til at lære mere. Vi ved specielt, at det kniber lidt med de små drenge. Og vi ved rundt omkring fra de skoler, hvor man har øvet sig med det her, at de steder, hvor man tænker fysisk aktivitet med ind i undervisningen, der er man i stand til at få drengene til bedre at tage imod læring, hvis de først får pulsen op, inden de kommer ned at sidde på en stol og skulle lære.

For det tredje, så indfører vi med det udspil, der kommer i morgen, det læseløfte, som jeg gav til danske skoleelever i min nytårstale - løftet om, at børn, som de er absolut flest, skal være sikre og gode læsere, når de forlader 2. klasse og starter i 3. klasse. Det løfte vil vi indfri ved at skabe fagopdelt danskundervisning i børnehaveklassen, ved at uddanne 900 læsevejledere, ved at lave en obligatorisk sproglig vurdering af de små børn i 1. klasse, så man hurtigere får øje på, hvem der har brug for en særlig håndholdt indsats. Vi vil lave en national test i læsning inden jul i 2. klasse og en intensiv læseindsats i sidste halvdel af 2. klasse for dem, der ikke læser godt nok. Og ved udgangen af 2. klasse vil vi følge op med endnu en national test i læsning for alle elever for at sikre, at læseløftet nu er opfyldt. Ingen skal lades i stikken. Læsning, det er nøglen til at åbne den skattekiste af viden, som skolen i øvrigt byder på. Og de elever, der trods intensiv læseindsats endnu ikke kan læse ved udgangen af 2. klasse, de skal have ret til fortsat læsestøtte. Der indføres altså en pligt for skolerne til meget målrettet i forhold til de elever, der ikke har alderssvarende læsefærdigheder ved udgangen af 2. klasse, at følge op.

For det fjerde så skal vi udvikle vores folkeskole efter det pejlemærke, der hedder, vi skal have mere af det, der virker, og mindre af det, vi tror, der virker. Vi skal kort sagt have mere faglighed ind i folkeskolen. Det skal vi bl.a. have ved at uddanne 100 ph.d.er, der skal forske i, hvad der virker i folkeskolen og flytte den viden helt ud i klasselokalet. Det skal vi gøre ved 900 læsevejledere, ved 500 matematikvejledere, og det skal vi gøre ved at styrke læreruddannelsen, så den i højere grad baseres på den nyeste viden om, hvad der virker. Det skal være mere attraktivt, og det skal nok også være lidt sværere at blive skolelærer.

Vi kan ikke fjernstyre en god folkeskole fra Christiansborg. Man kan heller ikke fjernstyre en god folkeskole fra et borgmesterkontor. Den gode folkeskole, den skal skabes ude i klasseværelset på den enkelte skole, og derfor frihed, men jeg vil gerne understrege - frihed under ansvar.

Den skole, der skal udbygges under overskriften faglighed og frihed, det skal være en skole, hvor der er mindre procesregulering, færre stive regler om, hvad man må, og hvad man ikke må - mod at der så til gengæld er fuld offentlighed om skolens resultater inklusive de nationale test.

Vi ønsker at give mere tillid til de professionelle, men vi ønsker så til gengæld også, at de professionelle klarere skal stå til mål for, at de når de resultater, vi i fællesskab opstiller. Og vi skal opstille mere ambitiøse mål, for det er godt, at vi har en god folkeskole, og det er godt, at eleverne læser lige så godt i 3. klasse som før i 4. klasse.

Det er godt, at eleverne er lige så dygtige i naturfag i 4., som de før var i 5. klasse. Men vi lever også i en verden, hvor andre har appetit både på vores velstand og vores viden, og hvor det går stærkt, og så skal vi følge med.

Derfor fremlægger regeringen et samlet udspil i morgen. Vi indbyder kredsen af forligspartier til drøftelser, og jeg har den ambition, at det kan munde ud i en stærk politisk aftale om at gøre en god folkeskole endnu bedre."

Udskrift fra statsministerens pressemøde den 7. december 2010