Egoisme og mistroiskhed kan forgifte vores forhold

NYTÅRSTALE: Dronningen brugte sin nytårstale til også at lufte sin bekymring for tegn på danskerens egoisme og mistroiskhed, der rækker ud over den økonomiske krise.

Danskerens snigende egoisme og mistroiskhed truer med at forgifte vort forhold til hinanden. 

Det formanede dronning Margrethe i sin nytårstale 2010 fra Amalienborg.

"Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi hver især får det, vi selv mener at have krav på? Er vi ved at blive mistroiske overfor hinanden og tillægge hinanden mindre pæne motiver," spurgte regenten og svarede umiddelbart i tv-transmissionen til nationen:

"Så er det ikke alene en økonomisk krise vi befinder os i, så er det vore holdninger, der er ved at komme i skred. Det er en krise, der kommer snigende og som kan forgifte vort forhold til hinanden. Så er vi ved at sætte noget over styr, som kan være uopretteligt."

Grundfæstet fællesskab
Dronningen kom også ind på det oprindelige, danske fællesskab, som opstod allerede forud for grundloven af 1849. Margrethe udtrykte det således, idet hun tog afsæt i den økonomiske krise globalt og herhjemme:

"Gennem krisen har det hjulpet os, at vi her i Danmark har haft velstand og opsparing at tære på. Men det, vi har at stå imod med, er ikke alene vores solide materielle rigdom. Vi er også rige på andre måder. Vi har et grundfæstet fællesskab, som vi er stolte af. Det går langt, langt tilbage i vor historie, tilbage til den frie forfatning; ja, længere endnu, for Grundloven af 1849 kan netop ses som en bekræftelse af et fællesskab, som allerede eksisterede."

Altinget.dk bringer neden for nytårstalen til dokumentation.

Forrige artikel Carl Holst nævnes som ny V-partisekretær Carl Holst nævnes som ny V-partisekretær Næste artikel Regeringen vil helt udfase efterlønnen Regeringen vil helt udfase efterlønnen