Oppositionen vil støtte internetmedier og kritisk journalistik

DOKUMENTATION: Fredag fremsætter oppositionen et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om en ændring af den eksisterende mediestøtte.

Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten fremsætter fredag beslutningsforslag i Folketinget, der pålægger regeringen inden den 1. april 2011 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at fritstående internetmedier, kritisk undersøgende journalistik og dagbladenes omlægning til digital distribution fremover kan opnå del i den eksisterende mediestøtte til trykte medier.

Konkret foreslår partierne:
 
1. at ændre Dagbladsnævnets støtteuddeling og navn, så der fremover kan gives støtte til oprettelse af internet- og mobilmedier samt udvikling af sideaktiviteter for dagblade
2. at indføre støtte til fritstående internetmedier som etableringsstøtte i 3-5 år
3. at der oprettes en fond for kritisk undersøgende journalistik

Det forudsættes, at ændringerne i mediestøtten sker inden for rammerne af den eksisterende støtte til trykte medier.

Programmer fra Public Service-puljen skal være reklamefri
Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten fremsætter samtidig et beslutningsforslag, der forbyder medievirksomheder, som modtager støtte fra public service-puljen, at bringe reklamer i de udsendelser, som er produceret med licensmidler, da det ifølge dansk reklamelovgivning ikke er tilladt at afbryde udsendelser med reklamer.

Endvidere pålægges regeringen med beslutningsforslaget at undersøge mulighederne for generelt at forhindre medievirksomheder, der ikke overholder dansk lovgivning, i at få licensbetalt støtte.

 

Forrige artikel Strid om meningsløs aktivering Næste artikel 17. december: Peter Skaarup 17. december: Peter Skaarup