Hidsig debat om klagegebyrer

Tonen var usædvanlig hård, da Folketinget tirsdag førstebehandlede forslaget om at forhøje gebyret, når organisationer vil klage til Natur- og Miljøklagenævnet.

VKO har fremsat forslaget for at sikre en hurtigere sagsbehandlingstid i nævnet, men oppositionen mener, at forslaget er et udemokratisk forsøg på pleje landbrugets interesser og begrænse de grønne organisationers mulighed for at klage.

Baggrunden for forslaget er, at sagerne hober sig op i Miljøklagenævnet, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er over 500 dage. Ved at indføre et differentieret gebyr på 500 kroner for private og 3.000 kroner for organisationer, så håber miljøminister Karen Ellemann (V), at organisationerne vil tænke sig om en ekstra gang, inden de klager, således at nævnet kan koncentrere sig om de væsentligste sager, forklarede hun under førstebehandlingen.

"Vi skal have etableret et klagesystem, som sikrer en hurtig og effektiv behandling af klagesagerne. Sådan at ingen skal vente i årevis på en afgørelse," sagde hun.

Principiel uenighed om gebyr
Miljøministeren påpegede, at en klage har store konsekvenser. Det har konsekvenser for den, der klages over, som måske må vente i årevis med at udvide sin produktion, ligesom en klage aktiverer hele klagenævnet.

"Dette gebyr er med til at afspejle, at det ikke er en gratis proces, der sættes i gang," sagde hun.

Det synspunkt var oppositionen lodret imod. Flere partier fremførte, at det principielt burde være gratis at klage, fordi klagerne er med til at sikre, at reglerne om beskyttelse af naturen overholdes af kommuner og landbrug.

"Hvad bliver det næste? At vi skal til at betale 100 kr., når vi går ned og stemmer til kommunalvalget? Disse klagenævn er en fuldstændig integreret del af dansk demokrati, og begynde at lægge gebyr på, det er helt uacceptabelt," sagde Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, der fortsatte:

"Miljøministeren har fundet det skarpeste våben mod miljøorganisationerne for at få dem til at lukke kaje, og det er pengepungen. Det er uværdigt. Det er usagligt, og det vil skade naturen."

Både Karen Ellemann og Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, afviste, at forslaget var et forsøg på at lukke munden på organisationerne. De understregede, at ingen får frataget deres ret til at klage - der kommer blot et gebyr på klagen.

Husdyrlov er problem
Det er særligt husdyrloven, som har fået antallet af klager til at hobe sig op. Særligt i de første år efter lovens ikrafttræden blev mange kommunale afgørelser påklaget, fordi retspraksis ikke var lagt fast. Særligt Det Økologiske Råd har klaget mange gange, og under debatten lagde Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, ikke skjul på, at Det Økologiske Råd fremover skal overveje, hvilke sager de vil klage over.

"Det Økologiske Råd klager konsekvent over en stor del af miljøgodkendelses-sagerne. Jeg synes, at det er et stort problem, at den, der ønsker en miljøgodkendelse, bliver nødt til at sætte sig op på Det Økologiske Råds kontor og forhandle for at undgå at få sagen påklaget til Miljøklagenævnet," sagde Vesselbo.

Flere ordfører fra oppositionspartierne påpegede, at Det Økologiske Råd har fået ret i alle de husdyr-sager, der hidtil er blevet afgjort.

"Hvilke sager er det, der ikke skal påklages?" spurgte Radikales miljøordfører, Johs. Poulsen, og efterlyste eksempler på grundløse klager, der er indbragt for nævnet.

Mette Gjerskov påpegede, at klagerne har været med til at påvise mangler og uklarheder i husdyrloven, og at man derfor burde takke Det Økologiske Råd for, at det har klaget.

"Problemet i denne sag er den elendige husdyrlov, som regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget," sagde hun.

Problem med likviditet
Selv om de grønne organisationer har fået ret i de fleste af de sager, som de har påklaget, har de stadig mange sager liggende, som endnu ikke er afgjort. Havde der været gebyrer på disse sager, skulle organisationerne have deponeret et millionbeløb i nævnet, indtil sagerne er afgjort. SF's Ida Auken påpegede, at det ville skabe likviditets-problemer i de mindre organisationer.

"Gør det ikke indtryk?" spurgte hun.

Det gjorde det tilsyneladende ikke.

"Hvis de får ret i alle sagerne, så kan jeg ikke se problemet, for så får de jo pengene igen," svarede Eyvind Vesselbo med henvisning til, at gebyret betales tilbage, hvis klageren får helt eller delvis ret.

Kort høringsfrist
Gebyr-forhøjelsen blev diskret besluttet i de afsluttende finanslovsforhandlinger, og herefter blev lovforslaget sendt i høring med en høringsfrist på fire hverdage. En række organisationer påpeger i deres høringsvar, at så kort en høring er uhørt, uacceptabel og yderst kritisabel.

"Miljøministeriet bør rettelig spørge sig selv, om det med sådanne frister ikke giver indtryk af at være uinteresseret i, hvad offentligheden har af evt. kommentarer," skriver Jægerforbundet.

Men på trods af den korte høringsfrist har en række organisationer haft tid til at skrive høringssvar, der gennemhagler Ellemanns forslag. Flere fremhæver, at forslaget er direkte skadeligt for den demokratiske proces, ligesom flere påpeger, at gebyret kan give et likviditetsproblem for foreninger med en spinkel økonomi.

I strid med Århus Konventionen
Det Danske Center for Miljøvurdering opfordrer til, at forslaget om de forhøjede gebyrer trækkes tilbage, fordi det høje gebyr er i direkte modstrid mod Århus Konventionens artikel 9, der fastslår, at man skal arbejde for at "fjerne eller reducere" finansielle barrierer for at klage. Også DN, DOF, Friluftsrådet og Det Økologiske Råd mener, at forslaget er i strid med Århus Konventionen, som Danmark selv er vært for.

I høringsnotatet oplyser Miljøministeriet, at gebyret ikke vurderes at være i strid med konventionen.

Det forhøjede klagegebyr er i øvrigt slet ikke nævnt i den indberetning til konventionens sekretariat, som Miljøstyrelsen netop har haft i høring. Her oplyser Danmark, at der er et gebyr på 500 kroner for at klage til Naturklagenævnet.

Af lovforslaget fremgår det, at formålet med det høje gebyr er at opnå en mere effektiv behandling af klagerne og at rette fokus på de væsentligste sager. Men en række organisationer påpeger, at der i lovforslaget ikke er en analyse af, hvor meget antallet af klager skal nedbringes, og hvilke konsekvenser færre klager kan få. Dansk Botanisk Forening skriver:

"For at et sådant forslag overhovedet kan realitetsbehandles, bør der som minimum foreligge en grundig analyse af omfanget af klagesager og disses afgørelse herunder ikke mindst sandsynligheden for, at berettigede klager ikke ville blive fremsat med det høje gebyr."

Forringe naturen
Flere af de grønne organisationer påpeger, at de nøje udvælger, hvilke sager de påklager, og at de ofte får medhold i deres klager. Dette gælder især på husdyrlov-området. De afviser, at deres klager er uberettigede, men fremhæver derimod, at klagerne er med til at sikre, at loven overholdes af kommuner og landmænd. Et højere gebyr vil derfor forringe beskyttelsen af naturen, mener Dansk Ornitologisk Forening:

"Lovforslaget kan ikke opfattes på anden måde end som et forsøg fra regeringen og flertallets side på at stække de grønne organisationers muligheder for at agere vagthund over for en dårlig lovgivning og en lige så dårlig administration heraf," skriver foreningen i sit høringssvar.

Også Det Økologiske Råd påpeger, at problemet ikke er antallet af klager, men at problemet er en uklar lov, og at Miljøklagenævnet fra begyndelsen har haft for få ressourcer.

"Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at gebyret på 3.000 kr. til miljøorganisationerne er at rette bager for smed," skriver Rådet i sit høringssvar.

Opbakning fra DI
Det er dog ikke alle aktører, som er modstandere af det høje gebyr. DI bakker forslaget op, og anfører at gebyret er "en effektiv måde at få fjernet det mest åbenlyse misbrug ag klagesystemet". Organisationen påpeger, at mange virksomheder oplever, at der klages helt grundløst for at bremse lovlige udvidelser. På den måde sættes initiativer i stå i al den tid, det tager at få behandlet sagen i Miljøklagenævnet.

"Fuldt lovlige, ønskværdige og samfundsgavnlige udviklinger bliver på denne måde bremset. Det er hæmmende for væksten og den teknologiske udvikling i industrien og andre sektorer," skriver DI.

Landbrug & Fødevarer ønsker ikke gebyr-forslaget ændret. Dansk Byggeri mener, at det er godt, at der kommer gebyr på alle sager, mens Dansk Land- og Strandjagt gerne havde set et større gebyr.

red@altinget.dk