Strid om dansk milliardstøtte til svensk forskning

Skal Danmark investere cirka en milliard kroner i det fælleseuropæiske neutronspredningsanlæg ESS (European Spallation Source)?  

Det er et spørgsmål, som i øjeblikket deler de danske forskningsvande, viser nogle af de høringssvar, som universiteter og forskningsaktører netop har afleveret til Videnskabsministeriet.

Danmark som medvært
ESS-anlægget, som koster godt 11 mia. kroner i anlægsomkostninger, skal ligge i enten Lund i Sverige, i Spanien eller Ungarn. Den svenske regering vil gerne være vært for anlægget og stå for 30 procent af anlægsfinansieringen - vel at mærke, hvis Danmark og de øvrige nordiske lande også bidrager som såkaldte medværter.

Den danske andel er endnu ikke besluttet, men svenskerne ser gerne, at medværterne tilsammen lægger 20 procent af anlægsfinansieringen. For Danmarks vedkommende er et tal på en milliard kroner blevet nævnt. Penge, der for en stor dels vedkommende kan komme fra globaliseringspuljen. 

Dansk grundforskning i verdensklasse 
Og de penge kan være givet godt ud. Det påpeger både flere forhåndsanalyser af projektet og flere af de høringsberettigede parter, som netop har afleveret deres høringssvar til Videnskabsministeriet.

En analyse fortaget af CBS peger på, at et neutronbehandlingsanlæg i Lund kan løfte dansk grundforskning op i verdensklasse og styrke både den danske forskningsøkonomi og generelle samfundsøkonomi.

Samme holdning har man hos både Lægemiddelindustriforeningen (Lif), DI og Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR), som i deres høringssvar alle er positive over for at bruge en milliard danske kroner på placeringen af ESS i Lund.

Afledte effekter 
Lif understreger, at neutronspredningsteknologi ganske vist ikke i dag er nogen særlig vigtig teknologi for medicinalindustrien.

"Hovedårsagen til at vi er positive over for ESS er, at vi tror, det vil have stor betydning for dansk grundforskning generelt og især inden for den biomedcinske og bioteknologiske udvikling, som vores medlemmer samarbejder med," siger Allan Skårup Kristensen, chefkonsulent, Lif, som også mener, at der vil være mange afledte samfundsøkonomiske effekter af dansk involvering i ESS.  

At sætte Danmark på landkortet 
Også hos DI bakker man op om et dansk medværtskab af ESS under forudsætning af, at ESS bliver forankret stærkt i Danmark, og at der fastlægges en hensigtsmæssig finansieringsplan for det danske bidrag.  

"Vi synes, der er så mange perspektiver, der er værd at gå videre med, både samfundsøkonomisk og brandingmæssigt i forhold til at sætte Danmark og Øresundsregionen på landkortet, at vi har valgt at bakke op om projektet," siger chefkonsulent Claus Thomsen, DI.

ESS-projektet får også støtte af Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR), som i sit høringssvar blandt andet  skriver: "For Danmark - som for hele Norden og Østersøregionen - er etableringen af ESS i Lund i et tæt svensk-dansk samarbejde og opbygningen af et stærkt videncentrum en enestående mulighed, som vil give dansk forskning og erhvervsliv en række unikke udviklingspotentialer."

Bør ikke tages fra globaliseringspuljen
Både DI og DFR påpeger, at den ene milliard kroner, som et dansk engagement kan komme til at koste, ikke bør tages fra globaliseringspuljen, mens Lif ikke ser noget problem i, at dansk forskning også bidrager væsentligt til finansieringen.

"Forskningsbudgetterne bør ikke alene afholde udgifterne, men man kan ikke løbe fra, at det handler om forskningsinfrastruktur, så vi mener, at det for en stor dels vedkommende bør være forskningsmidlerne, der bør finansiere det," siger Allan Skårup Kristensen.

Universiteter melder pas
Og det er præcis frygten for, at det er dansk forskning generelt, via globaliseringsmidlerne, som må betale gildet i Sverige, der får de danske universiteter i samlet flok til at melde fra over for ideen om et dansk medværtsskab af ESS i Lund.

På DTU har rektor Lars Pallesen svært ved at se, at der er store forskningsmæssige fordele for dansk forskning ved ESS-projektet i Sverige.

"Der findes givet enkelte danske forskere, som vil have gavn af sådan en facilitet i Lund. Men bredt set må vi sige, at det er svært at se, hvorfor ESS-placeringen i Lund er i dansk interesse, og hvorfor danske skattepenge skal gå til at styrke svensk forskning," siger Lars Pallesen.

Han tror i modsætning til tilhængerne ikke på, at der vil være nogen særlig afsmittende effekt over Øresund ved placeringen i Lund og mener, at regeringen i stedet bør koncentrere sig om at bringe den danske forskningsinfrastruktur  - især på laboratorium og apparatursiden - op på højeste standard.

"Vi er glade for de investeringer, der er foretaget i dansk forskning de seneste år, og vi er glade for at samarbejde over grænserne - også med svenskerne. Men det her projekt har vi meget svært ved at se nogen fordel i for dansk forskning. Det vil være til gavn for Lund Universitet, og vi risikerer, at DTU og KU vil miste konkurrencekraft," siger Lars Pallesen.

Blot et regionalt udviklingsprojekt 
Han bakkes op af rektor på SDU og formand for rektorkollegiet Jens Oddershede:

"ESS-projektet i Lund er sikkert et udmærket beskæftigelsesprojekt, som vil skabe arbejdspladser især i Øst-Danmark og i Sverige. Men det har en begrænset effekt på dansk forskning, og jeg kan ikke se, hvorfor det skal finansieres af forskningsmidler fra globaliseringspuljen, så universiteterne støtter ikke forslaget i den form, det ligger i dag," siger Jens Oddershede om SDU's og universiteternes høringssvar. 

Danmark støtter ESS 
Det er allerede besluttet, at Danmark skal støtte ESS minimum som almindeligt medlem, hvor vi vil skulle betale 2-3 procent af de totale omkostninger, uanset hvor ESS i sidste ende bliver placeret. Det er også besluttet, at Danmark støtter Lunds kandidatur, oplyser man hos Videnskabsministeriet.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar til regeringens holdning fra videnskabsministeren, men via ministerens informationschef meddeler han, at regeringen sidst i marts vil komme med en udmelding om de danske ambitioner.

gammel@altinget.dk