Flertal imod blasfemiparagraf
YTRINGSFRIHED: S åbner nu op for en afskaffelse af blasfemiparagraffen, der beskytter religion mod hån og spot. Dermed tegner der sig et flertal uden om regeringen.
Pia Kjærsgaard (DF) og Per Clausen (EL) befinder sig traditionelt set i hver sin ende af det politiske spektrum. Men noget kan de to enes om: modstanden mod blasfemiparagraffen.
Senest har Enhedslistens Per Clausen - igen - foreslået politikerne at afskaffe den omstridte paragraf. Og denne gang ser det ud til, at Clausen måske kan skrabe et flertal sammen. Både S og SF er åbne over for at se på blasmefiparagraffen. Venstre ønsker ikke at røre ved den.
Blasfemi
Sagens kerne er straffelovens paragraf § 140 - bedre kendt som blasfemiparagraffen. I den hedder det:
"Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder."
Med andre ord er religionen særlig beskyttet mod hån og latterliggørelse, og det er denne særstatus, Clausen vil afskaffe. Han mener, det er et problem, at religionen sættes højere end ytringsfriheden.
En tryghed
Socialdemokraterne har tidligere været skeptiske over for en ændring af lovgivningen, men nu åbner partiets retsordfører, Karen Hækkerup, op for en revurdering af partiets politik på området.
"Jeg er absolut ikke afvisende over for at tage et fornyet kig på blasfemiparaffen," siger hun til Altinget.dk.
"Det har måske været en tryghed at have den i baghånden," forklarer Hækkerup og understreger, at injurielovgivningen efter hendes overbevisning er den rigtige måde at sikre enkeltborgere og religiøse samfund imod diskrimination.
I Norge befinder den socialdemokratiske statsminister Stoltenberg sig i et politisk stormvejr, efter regeringen gjorde det klart, at de ville afskaffe blasfemiparagraffen og i stedet udvide racismeparagraffen.
Men en udvidelse af racismeparagraffen ville i realiteten betyde en indskrænkning af ytringsfriheden. Stoltenberg og co. har derfor skrællet halvdelen af forslaget af, og vil nu nøjes med at afskaffe blasfemiparagraffen.
Dermed lægger de norske socialdemokrater sig i samme spor som deres danske søsterparti.
"Jeg har fulgt debatten i Norge med interesse og tror, de har taget en rigtig beslutning. Man skal som udgangspunkt have ret til at sige og tænke som man vil, og det er vigtigt, at man ikke bliver så religionsforskrækket, at man indskrænker ytringsfriheden. Det er en farlig udvikling," siger Karen Hækkerup.
SF bakker op
Også SF's retspolitiske ordfører er klar til at se på blasfemiparagraffen med friske øjne.
"Vi vil gerne være med til at afskaffe blasfemiparagraffen," siger Karina Lorentzen til Altinget.dk og tilføjer:
"Men det er vigtigt, at vi sikrer en juridisk rygdækning. En afskaffelse af blasfemiparagraffen må ikke betyde, at personer, der f.eks. begår hærværk med racistiske over- og undertoner, kun dømmes for hærværk."
Hun lægger dog ikke skjul på sin glæde over, at der nu tegner sig et flertal for at afskaffe paragraffen:
"Ingen holdninger er bedre end andre, og derfor er vi hos SF principielt modstandere af blasfemiparagraffen."
Senest har Enhedslistens Per Clausen - igen - foreslået politikerne at afskaffe den omstridte paragraf. Og denne gang ser det ud til, at Clausen måske kan skrabe et flertal sammen. Både S og SF er åbne over for at se på blasmefiparagraffen. Venstre ønsker ikke at røre ved den.
Blasfemi
Sagens kerne er straffelovens paragraf § 140 - bedre kendt som blasfemiparagraffen. I den hedder det:
"Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder."
Med andre ord er religionen særlig beskyttet mod hån og latterliggørelse, og det er denne særstatus, Clausen vil afskaffe. Han mener, det er et problem, at religionen sættes højere end ytringsfriheden.
En tryghed
Socialdemokraterne har tidligere været skeptiske over for en ændring af lovgivningen, men nu åbner partiets retsordfører, Karen Hækkerup, op for en revurdering af partiets politik på området.
"Jeg er absolut ikke afvisende over for at tage et fornyet kig på blasfemiparaffen," siger hun til Altinget.dk.
"Det har måske været en tryghed at have den i baghånden," forklarer Hækkerup og understreger, at injurielovgivningen efter hendes overbevisning er den rigtige måde at sikre enkeltborgere og religiøse samfund imod diskrimination.
I Norge befinder den socialdemokratiske statsminister Stoltenberg sig i et politisk stormvejr, efter regeringen gjorde det klart, at de ville afskaffe blasfemiparagraffen og i stedet udvide racismeparagraffen.
Men en udvidelse af racismeparagraffen ville i realiteten betyde en indskrænkning af ytringsfriheden. Stoltenberg og co. har derfor skrællet halvdelen af forslaget af, og vil nu nøjes med at afskaffe blasfemiparagraffen.
Dermed lægger de norske socialdemokrater sig i samme spor som deres danske søsterparti.
"Jeg har fulgt debatten i Norge med interesse og tror, de har taget en rigtig beslutning. Man skal som udgangspunkt have ret til at sige og tænke som man vil, og det er vigtigt, at man ikke bliver så religionsforskrækket, at man indskrænker ytringsfriheden. Det er en farlig udvikling," siger Karen Hækkerup.
SF bakker op
Også SF's retspolitiske ordfører er klar til at se på blasfemiparagraffen med friske øjne.
"Vi vil gerne være med til at afskaffe blasfemiparagraffen," siger Karina Lorentzen til Altinget.dk og tilføjer:
"Men det er vigtigt, at vi sikrer en juridisk rygdækning. En afskaffelse af blasfemiparagraffen må ikke betyde, at personer, der f.eks. begår hærværk med racistiske over- og undertoner, kun dømmes for hærværk."
Hun lægger dog ikke skjul på sin glæde over, at der nu tegner sig et flertal for at afskaffe paragraffen:
"Ingen holdninger er bedre end andre, og derfor er vi hos SF principielt modstandere af blasfemiparagraffen."
Man skal tænke sig om
CEPOS offentliggjorde d. 12. februar en rapport, der viste, at godt halvdelen af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande gerne ser bedre muligheder for at straffe personer, der kritiserer eller latterliggør religion.
Det fik velfærdsminister Karen Jespersen (V) og politisk ordfører Inger Støjberg (V) til at fare i flint: Ytringsfriheden skulle ikke antastes af religiøse fornemmelser.
Alligevel vil regeringspartiet ikke pille ved blasfemiparagraffen.
"Vi er ikke aktuelt tilhængere af en afskaffelse," siger Venstres retspolitiske ordfører, Kim Andersen, til Altinget.dk.
Han ser paragraffen som et element i en større sammenhæng af lovgivning, som netop sikrer retssikkerhed, ytringsfrihed og trosfrihed.
"Paragraffen er med til at afstemme de forskellige hensyn," mener Kim Andersen, og ytringsfriheden og blasfemiparagraffen står derfor ikke i et modsætningsforhold.
"Jeg synes, blasfemiparagraffen har en status, der går på, at man skal tænke sig om, når man siger noget", fastslår han over for Altinget.dk.
CEPOS offentliggjorde d. 12. februar en rapport, der viste, at godt halvdelen af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande gerne ser bedre muligheder for at straffe personer, der kritiserer eller latterliggør religion.
Det fik velfærdsminister Karen Jespersen (V) og politisk ordfører Inger Støjberg (V) til at fare i flint: Ytringsfriheden skulle ikke antastes af religiøse fornemmelser.
Alligevel vil regeringspartiet ikke pille ved blasfemiparagraffen.
"Vi er ikke aktuelt tilhængere af en afskaffelse," siger Venstres retspolitiske ordfører, Kim Andersen, til Altinget.dk.
Han ser paragraffen som et element i en større sammenhæng af lovgivning, som netop sikrer retssikkerhed, ytringsfrihed og trosfrihed.
"Paragraffen er med til at afstemme de forskellige hensyn," mener Kim Andersen, og ytringsfriheden og blasfemiparagraffen står derfor ikke i et modsætningsforhold.
"Jeg synes, blasfemiparagraffen har en status, der går på, at man skal tænke sig om, når man siger noget", fastslår han over for Altinget.dk.
Prøvet før
Men det kan Per Clausen trække på skuldrene af. Med stemmer fra S, SF, Borgerligt Centrum og DF kan Enhedslisten mønstre et flertal på mindst 98 mandater for et forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen.
Det vil utvivlsomt glæde Per Clausen, der nok trods alt gør klogt i ikke at skrue forventningerne alt for højt op.
Afskaffelse af blasfemiparagraffen har været på den politiske dagsorden adskillige gange over de sidste år, uden at det har ført noget resultat med sig.
Senest blev et forslag fra Dansk Folkeparti nedstemt i Folketinget. Dengang stemte både SF og Enhedslisten imod, fordi formuleringen af DF's forslag vakte tvivl om partiets motiver.
KL siger nej til LO's hjælpende hånd
