Ministerier beskyldes for dårligt samarbejde
KLAGEREGLER: Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet beskyldes for dårlig koordinering af universiteterne, der kræver, at de får samme klageregler som professionshøjskoler og gymnasier.
En ny lovændring fra undervisningsminister Bertel Haarder (V) fjerner garantien for, at studerende på gymnasier og professionshøjskoler ikke kan få en dårligere karakter, hvis de klager.
Danske Universiteter kræver den samme mulighed og undrer sig over, at ministerierne ikke arbejder bedre sammen.
Klager kræver mange ressourcer
"Vi bruger enormt mange ressourcer på at behandle klager. Også mange grundløse klager. Som det er nu, er det fuldstændig omkostningsfrit at klage. Når man kun kan få den samme eller en bedre karakter, så kan man godt få den mistanke, at mange klager per automatik," siger Jens Oddershede, der er rektor på Syddansk Universitet og talsmand for Danske Universiteter.
Han mener, at de studerende vil tænke sig om en ekstra gang, før de klager, hvis man risikerer at få en dårligere karakter. Desuden kalder han det fornuftigt, at Undervisningsministeriet ændrer reglerne, og ønsker altså selv samme mulighed.
"En grundig sagsbehandling må kunne gå begge veje. Vores fejl går jo begge veje. Nogle gange giver vi en for lav karakter, andre gange en, der er for høj," siger Jens Oddershede.
Dårligt samarbejde
Han kritiserer ministerierne for at arbejde for dårligt sammen på området for videregående uddannelser og henviser til, at der er forskellige regler for alt lige fra eksamener, taxametre, institutionernes husleje og deres muligheder for at tilbyde uddannelser i udlandet.
"Det er dumt med forskellige regelsæt. Der burde gælde samme regler for professionshøjskoler og universitetsuddannelser. Men her ser vi endnu et eksempel på det modsatte. Og det er min fornemmelse, at de to ministerier går mere og mere i hver sin retning i stedet for at arbejde sammen. Det er bekymrende, og det burde have stor bevågenhed fra politikerne," siger Jens Oddershede.
Intern V-strid
I sidste uge beskrev Altinget.dk, hvordan der lige nu kører en intern strid i Venstre om fordelingen af globaliseringsmidlerne på de to ressortområder.
Britta Schall Holberg (V) foreslår ligefrem, at Videnskabsministeriet bør nedlægges, så al uddannelse igen kommer til at høre under Undervisningsministeriet. Bertel Haarders eneste kommentar til den kritik var følgende:
"Jeg har tidligere været minister for det hele, og det gik jo fint, men det går også fint nu," sagde han.
Venstres forskningsordfører Malou Aamund havde i sine dage som Ny Alliance-politiker holdningen, at alle videregående uddannelser skal samles under Videnskabsministeriet, så interessekonflikter og regelforvirring undgås i fremtiden.
Den holdning har hun som V-politiker nu justeret og ønsker i stedet en gennemgribende undersøgelse af de områder, som berører begge ministerier, så de bliver bedre til at koordinere.
Venstre ønsker dokumentation
Malou Aamund vil dog ikke love noget med hensyn til universiteternes konkrete ønske om samme klageregler som professionshøjskolerne.
"Nu ændrer Undervisningsminiteriet deres regler, og så må vi i universitetsforligskredsen se på, om vi vil gøre det samme. Jeg synes, at det lyder rimeligt, at karakteren kan gå begge veje. Men vi vil altså gerne se noget dokumentation for omfanget af klager, og hvor mange af dem, der er relevante. Det er ikke mit indtryk, at de studerende misbruger systemet," siger Malou Aamund.
Men er det ikke et skridt i den forkerte retning, hvis det ender med forskellige regler for de to ministerier også på dette område?
"Der er rigtigt nok behov for, at man ser på, om man kan nærme sig hinandens regler. Men vi vil gerne have et mere oplyst grundlag at gøre det på. Universiteterne vil jo altid gerne slippe for papirarbejde. Men vi skal ikke lovgive, fordi reglerne skal være ens, men fordi, at der skal være et reelt behov for det," siger Malou Aamund.
Bertel vil slagte gymnasiernes guldkalv
Metro for de levende eller døde
