Margrethe Vestagers tale ved åbningsdebatten
DOKUMENTATION: Læs her gruppeformanden for De Radikales tale.
Det talte ord gælder
Danmark var et godt land at leve i. Vi havde bygget et rigt samfund på foretagsomhed, opfindsomhed og godt købmandskab. Vi havde skabt et samfund baseret på gensidig tillid og respekt. Vi havde skabt et rimeligt samfund, hvor de bredeste skuldre bar de største byrder.
Nu er vi i økonomisk krise. Der mangler vilje til at sikre den økonomiske holdbarhed. En højkonjunktur er sløset bort uden tilstrækkelige reformer og uden blik på fremtiden. Alt for længe er gode danske dyder taget for givet. Rummeligheden er blevet mindre. Tolerancen er blevet smallere og smallere.
Det eneste jeg for alvor kan genkende fra statsministerens smukke Danmarksbillede er, at der er ting, som vi både kan og skal gøre bedre. Men det er rigtig mange ting. Det er ikke bagatelagtigt få, nu-og-her justeringer eller mere straf og flere forbud.
Uanset om jeg træder to skridt frem eller to skridt tilbage for at se på vores Danmark, er der meget, der sejler, meget at forandre og meget at tage ansvar for: Økonomien, væksten, tilliden, vores demokrati og vores kultur. Der er brug for at skabe fællesskab om Danmarks udvikling.
Denne tale har stor set skrevet sig selv med alle statsministerens undladelser. Alt det, som ikke blev sagt: Om reformer, om demokrati, om EU, og om at bekæmpe angsten og finde modet. For os er det vigtigt, fordi der er to spørgsmål, som vi skal besvare:
Hvad skal vi leve af?
Hvordan vil vi leve med hinanden?
- 0 -
Hvad skal vi leve af?
Tja, kommende generationer skal i hvert fald finde ud af det, for de skal både finansiere renteudgifterne ved den statsgæld, der øges hver dag, og afdragene på gælden. Samtidig med det, skal de arbejde mere, end vi gør i dag - for generationerne på arbejdsmarkedet bliver små, og der bliver flere og flere at forsørge.
Det de kan få af regeringen og Dansk Folkeparti er fodlænker, kriminalisering, inddragelse af børnepengene og besparelser på deres uddannelser. Og samtidig viser hverken Dansk Folkeparti eller deres støtte-regering tegn på reel vilje til at gennemføre de reformer, der skal gøre fremtidens økonomi holdbar.
Det er faktisk værdipolitik. Dårlig økonomi bliver altid til dårlig hverdag for de mest sårbare og udsatte mennesker i vores samfund. De mærker det. De mærker det først. Og det slår hårdt. Mennesker med handicap, der skal kæmpe for indlysende rettigheder. Mennesker med psykiske sygdomme, der oplever, at de kommer bagest i køen til andres indlysende rettigheder, fx til rettidig behandling.
I denne uge har vi fået endnu mere dystre tal: Faldet i velstand er større, end regeringen frygtede, underskuddet er større end regeringen frygtede. Men vi vænner os jo til det, for nye tal er altid værre end regeringen havde frygtet. Det er smart af regeringen, for der er efterhånden ingen, der hæver øjenbrynene over regeringens utallige fejlskøn;-)
Der er brug for, at krisen bliver anledningen til at gøre op med de tabuer, der har sænket sig over danske politik. Tabuet om reformer. Tabuet om en helt nødvendig modernisering af vores dagpengesystem. Tabuet om efterlønnen. Hvis ikke det havde været så tragisk, ville det jo være til at grine af: Dansk Folkeparti og deres støtte-regering argumenterer med, at de 14-årige er mere modne i dag. Samme åbenhed gælder ikke for mennesker i efterlønsalderen. En stor del af dem er jo bedre stillet, end da efterlønnen blev indført. Der er massivt gode grunde til at fremrykke justeringen af efterlønnen - hvis modet til helt at afskaffe den fortsat svigter. For det ville være det bedste. Ligesom der stadig vil være mennesker, der har brug for en tidlig social pension.
Opgøret med de tabuer kan give os en nøgtern, åben debat om kravene til dansk økonomi. Og det kan give det helt nødvendige rum til at investere i, at den økonomiske krise vender.
Mens nogen insisterer på at diskutere kriminel lavalder, burkaer og forældrestraf for dårlig opdragelse, er der altså mennesker, der mister deres arbejde. Virksomheder, der kommer i vanskeligheder. Og en økonomi der er stærkt på vej ned ad bakke.
Der er brug for overblik. For en vækststrategi for at komme ud af krisen og ind i et reform-årti. Vi skal investere i uddannelse, i forskning, i grønne løsninger, i højteknologi og i innovation. Og det skal være nu. Nu hvor det endelig må stå regeringen klart, at dens privatiserede kriseløsning ikke virker.
Vi skal være et grønt videnssamfund:
Det begynder med en grøn vækstplan
Med en folkeskole der reelt har tilbud til alle børn - velholdt og på et fundament af tillid. Vi har afsat 1 mia. Fuldt finansieret gennem omprioriteringer og uden skattestigninger.
Med en talentstrategi - så vi kan tiltrække dygtige mennesker fra udlandet og give danske unge de bedste chancer her.
Med "skat, der virker" - en ændring af skattesystemet, så den bliver grønnere og tilskynder til arbejde.
Med et reformprogram, der sikrer en ansvarlig økonomi. Så vi ikke skal skære i hjælpen til de syge, de plejekrævende ældre og børnene.
- 0 -
Hvordan vil vi leve med hinanden?
Vores forhold til hinanden, måden vi passerer hinanden på et fortov, står ved siden af hinanden i køen på biblioteket eller i supermarkedet, diskuterer med hinanden i boligforeningen eller som frivillige i sportsklubben. Hele måden vi lever sammen på er til diskussion. Jeg oplever os inficeret med angst. Den er her allerede - værre end den influenza, vi i tide og utide vasker hænder imod ;-).
Som fru Pia Kjærsgaard sagde ved et debatmøde for nylig, da hun blev foreholdt, at der kun er omkring 200.000 muslimer i Danmark: "Jamen det føles som 800.000".
De konservative har "det følte skattetryk". Danske Folkeparti har "muslim-følelsen" = den oplevelse, de hver dag forsøger at pådutte os, at vi er ved at blive oversvømmet, underlagt, fordrevet fra vores juletræer, nøgenbadning og tvivlsomme dyrevelfærd i svineindustrien.
Gi' os Danmark tilbage! Det frie, stolte, omsorgsfulde og venlige land. Netop fordi vi vil leve sammen, bliver det også et godt land. Noget, der er værd at bygge på. Noget vi kan bygge sammen - gennem krisen, gennem reformer.
De to spørgsmål hænger sammen: Hvad skal vi leve af, og hvordan vil vi leve med hinanden?
Uanset hvor rige vi er eller bliver, er det kun noget værd, hvis vores samfund er værd at leve i. Hvis vi tør leve med hinanden. Det er ikke nemt. Det er svært hver dag. Men tænk, hvor frigørende det er for hver enkelt af os at vide, at mangfoldigheden også er vores. Eller hvor frigørende det ville være, hvis vi vidste, at vi hver især havde tillid til hinanden. Det giver frihed til at gøre sit og tænke sit. Det bliver vores samfund bedre af. I hvert fald set med frihedens og de radikale briller.
Mit grundsynspunkt er, at det ikke er alt, jeg ikke kan lide, der skal forbydes. Så ville i givet fald være helt slut med blødkogte æg. Jeg kan ikke fordrage dem ;-)
Og apropos gult: EU - jeg så ikke den mindste gule plet på statsministeren. Ikke så meget som spidsen af en stjerne. Men hvis der ikke er personligt engagement i den europæiske vision, hvem vil så tro statsministeren? Jeg tror, at det eneste, der for alvor kan give troværdighed til politiske løfter om at løse problemer og finde muligheder er gennem et helhjertet ønsket om et fuldt EU. DET VIL VI HAVE NU!
Udvikling: Foghs prestigeprojekt - privatiseret bistand til Afrika - skal gå ud over samme verdens børn. Besparelsen på Unicef - FN's roste børneorganisation - får ordene med på vejen: De har godt af at få noget pisk.
Kristeligt Dagblad 3. september 2009: "Desværre er det sådan, at Unicef, som jo er en stor organisation, ikke rigtig spiller med på den dagsorden. Derfor kan man sige, at Unicef her får et dask med pisken i håb om, at de vil blive mere imødekommende over for den dagsorden," siger Ulla Tørnæs.
- o -
Der virker som om, regeringen synes, alle har godt af at få noget pisk - gad vide, om det er egen erfaring?: Unge på vej ud på en kriminel løbebane, forældre til unge, der ikke er "i gang", enlige, der selv vælger at bliver gravide, børn, der trænger til at få en elektronisk fodlænke. Listen er lang. Rigtig lang. På listen er også FN-organisationen Unicef.
Det er en tankevækkende holdning, at man kan piske sig igennem. Vi har brug for det modsatte. Vi har brug for en ny begyndelse. På at finde de kræfter, der skal til.
For bandekrigen skal standses. Børn skal ikke kunne rekrutteres. Vores forslag er flere medarbejdere på gaden efter succesfulde forsøg med såkaldte "hot spot". Og socialrådgivere på skolerne. Politiet har fået en blanco check til at bekæmpe bandekrigen. Nu skal den sociale indsats op i samme gear.
For uddannelserne skal være ordentlige og attraktive - uanset om det er til tømrer eller til talepædagog. Og det koster både penge og menneskeligt engagement hos lærere og ledelser. Vi vil prioritere uddannelse - større taxametre og bedre uddannelse til lærere.
For papirtyraniet skal brydes. Skemaer bestemmer alt for meget og tager alt for meget tid. Tilliden skal findes frem og være det fundament, som en god, borgernær offentlig sektor bygger på - og det vi bygger med er faglighed og ledelse.
Vores forslag er tillidsreform - gode grunduddannelser, efteruddannelser, plads til ledelse og et hidtil uset effektivt lugearbejde i regler m.v. Det som skal give plads til at vokse er menneskelighed og faglighed og ledelse. [det kan være, at vi skal gå så effektivt til værks, som jeg har set min far gøre overfor skvalderkål: Det kræver, at jorden sigtes for at alle rodtrævler fjernes...]
For værdigheden skal genoprettes. En dement gammel mand sættes i fængsel, fordi han er flygtet fra trusler og efter at hans café blev sprængt i luften. Det kan ikke være rigtig, at Danmark sender mennesker ud med fly om natten til en situation, som Danske Folkeparti og deres støtte-regering ikke vil tage ansvar for.
For Danmark skal være helt og fuldt medlem af den Europæiske Union. Det er vor tids mulighed for at tage et solidarisk og effektiv ansvar for vor tids problemer og muligheder - organiseret kriminalitet, miljø, klima, kapitalens rå magt, osv. osv.
For vores demokrati skal udvikles. Vi står lige over for et af de afgørende valg: Kommunalvalg og regionsvalg. Det har betydning for velfærd for hver borger. Og der er brug for at genoprette tilliden mellem kommuner og stat - så det bliver politisk arbejde og ikke bare administration.
- o -
Der er en dagsorden for det næste Danmark. Danmark efter Dansk Folkeparti og deres støtteregering. Et mangfoldigt, frit, venligt, stolt og åbent Danmark. Vores Danmark. Og det er der!
