Kommunal skattegæld måske del af finansloven
SKATTEGÆLD: Kommunernes restancer hos borgerne bliver ved med at vokse. Nu overvejer Dansk Folkeparti at presse regeringen til handling i finanslovsforhandlingerne.
Kommunernes restancer hos borgerne vokser hastigt i disse måneder og år, og presset på skatteminister Kristian Jensen (V) for at få løst problemet vokser i Folketinget.
Dansk Folkeparti kalder nu situationen for "uacceptabel" og overvejer at gøre spørgsmålet om en mere effektiv opkrævning til en del af forhandlingerne om næste års finanslov.
"Det er ikke rimeligt, at der ikke er fundet en ordning endnu. Det er kilde til en dyb og voksende frustration, og jeg kan ikke forstå, at skatteministeren vil holde hånden under systemet," siger Dansk Folkepartis kommunalordfører Hans Kristian Skibby, der sammen med partiets skatteordfører Mikkel Dencker vil have sagen gjort til en del af finansloven.
Inddrivelsen af kommunernes gæld overgik ved kommunalreformen i 2005 fra at være håndteret af kommunerne selv til at blive en opgave for SKAT. Men siden nytår 2006 er restancerne mere end fordoblet fra i alt ca. 3 mia. kr. til mere end 6,6 mia. kr. pr. 1. juli i år. Og det er et problem, for selv om kommunerne får refunderet ca. 80 pct. af restancerne fra staten, så er det penge, der mangler i de offentlige kasser på den ene eller den anden måde, mener Hans Kristian Skibby:
"Det er dybt trist, at man ikke har fået den her kurve vendt. Kristian Jensen har også tidligere lovet, at der ville komme en mærkbar forandring, men den er jo endnu ikke kommet."
S: For få medarbejdere
Socialdemokraterne og SF har længe kritiseret SKATs håndtering af gælden voldsomt. De to partier mener, den voksende gæld skyldes sammenlægningen af de gamle skattecentre, og at SKAT har skullet reducere såvel sine udgifter som størrelsen af medarbejderstaben.
Partiets kommunalordfører Rasmus Prehn har netop genfremsat et beslutningsforslag i Folketinget om at give kommunerne mulighed for at tage opgaven med gældsinddrivelsen tilbage. Han mener, regeringen bevidst har forsøgt at svække SKATs muligheder for at inddrive restancerne:
"Regeringen har udhulet systemet systematisk, så antallet af medarbejdere er gået ned. Det betyder både, at den borger, som bevidst lader være med at betale, kan slippe med skrækken, det betyder også, at den lovlydige borger risikerer at få en uoverskuelig gæld, og det betyder generelt, at man som borger får en opfattelse af, at det ikke er så alvorligt at snyde fællesskabet," siger Rasmus Prehn.
Minister: Finanskrisen forværrer situationen
Skatteminister Kristian Jensen afviser imidlertid, at den voksende gæld skyldes mandskabsmangel, eller at det var en fejl at lægge opkrævningen over til staten i stedet for kommunerne. Han beklager, at beløbet er steget så voldsomt, men skyder skylden på indkøringsvanskeligheder i SKAT og det faktum, at it-systemerne ikke kom til tiden.
"Men der er altså kommet godt gang i en række initiativer. F.eks. har man i år inddrevet 40 pct. mere ved hjælp af automatisk løntilbageholdelse end tidligere. Når tallet stadig ikke er faldet, kan det også have at gøre med, at der er en finanskrise og en verden, der er præget af nedtur, og folks betalingsevne er derfor faldende," siger han.
Kristian Jensen mener, det vil være næsten umuligt at lægge opgaven tilbage til kommunerne, fordi der ikke længere er hverken systemet eller organisationen til at klare opgaven. Derudover påpeger han også et retssikkerhedsmæssigt problem:
"I det gamle system var der stor forskel på skyldnernes behandling i de forskellige kommuner. Det gjorde tilsynsrådet bl.a. opmærksom på."
Dræberbakterier på fremmarch
Aviserne om terrorplaner mod Danmark
