Landmænd lystrer Det Økologiske Råd
MILJØGODKENDELSER: På grund af de lange sagsbehandlingstider i Miljøklagenævnet forhandler landmænd med Det Økologiske Råd for at få dem til at trække klagerne tilbage.
Helt uacceptabelt. Det er reaktionen fra Dansk Landbrugs viceformand Michael Brockenhuus-Schack, efter Landbrugsavisen forleden kunne fortælle, at de grønne organisationers store antal klager over kommuners miljøgodkendelser til Miljøklagenævnet har skabt en ny trend:
Landmænd, hvor Det Økologiske Råd har indklaget kommunens miljøgodkendelse til Miljøklagenævnet, er begyndt at kontakte den grønne organisation for at høre, hvad de kan gøre, for at rådet vil frafalde deres klage - og dermed spare landmanden mange måneders ventetid. Gennemsnitsventetiden på en afgørelse i Miljøklagenævnet er omkring ni måneder. Gennemsnitstallet dækker over landmænd, som har ventet langt over et år.
Ekspert: Problematisk
Dansk Landbrug forstår godt, at desperate landmænd gør alt, for at deres miljøgodkendelser ikke lander i Miljøklagenævnet, men det er meget uheldigt, mener de.
"Det er en uacceptabel situation. Hvis landmænd begynder at rette sig efter det Økologiske Råd, så er det jo ikke længe Folketingets lovgivning og kommunernes vurderinger, som gælder for landmændene," siger Michael Brockenhuus-Schack, der mener, at de massive ventetider i Miljklagenævnet er den absolut eneste årsag til, at landmændene kontakter Det Økologiske Råd.
Professor i miljøret Peter Pagh på Københavns Universitet er også kritisk over for, at landmænd i stedet for at vente på de uvildige eksperter i Miljøklagenævnet blot lytter til Det Økologiske Råd.
"Hvis det forholder sig sådan, er det problematisk. Meningen med at tillægge grønne organisationer og naboer klageret er, at afgørelsen skal tage hensyn til deres relevante indsigelse - men ikke at klagerettens forsinkelse skal bruges som pression for at underkaste sig vilkår, som man måtte mene er ulovlige", siger Peter Pagh.
Råd: Vi fik jo ret
Det Økologiske Råd har indklager omkring 90 miljøgodkendelser, mens Danmarks Naturfredningsforening mindst har indklaget 50 til Miljøklagenævnet. Formanden for Det Økologiske Råd tager kritikken afslappet.
"Vi fik jo medhold i den første og eneste klage, som Miljøklagenævnet har behandlet," siger Chrstian Ege.
Han mener, at landmændene ofte let kan efterkomme Det Økologiske Råd.
"De klager, vi sender ind til Miljøklagenævnet, er meget grundige og konkrete. Ofte så er det jo fordi, at landmændene ikke har gjort brug af den bedst tilgængelige teknologi, eller fordi at et sårbart område vil blive belastet," siger Christian Ege.
Ellers ringer vi til Kommissionen
Hvis I begynder at tabe klagesager i Miljøklagenævnet på stribe, vil I så selv frafalde de mange klager, I har indgivet over miljøgodkendelser?
"Det må vi jo vurdere til den tid. Men hvis Miljøklagenævnet ikke giver os ret i de indsigelser, vi har haft omkring den manglende brug af den bedst tilgængelige teknologi, så vil vi opfordre EU-Kommissionen til at indklage Danmark for EF-domstolen. I IPPC-direktivet er der nemlig krav om, at man skal gøre brug af den bedst tilgængelige teknologi," siger Christian Ege.
Miljøministeren indgik i sidste uge en aftale med Dansk Folkeparti om at give 2,5 mio. kroner ekstra til Miljøklagenævnet, for at de kan få ekstra ressourcer til at nedbringe den lange ventetid.
Danskerne: Usund mad skal koste mere
Genoptræningen i kommunerne halter
