Landbrugsrådgiver: Drop nye randzoner
NYHED: En af landbrugets fremmeste planteavlsrådgivere advarer landmænd mod den frivillige ordning, som skal redde regeringens vandmiljøplan med flere randzoner.
"Små fordele og store ulemper" og "en stor skuffelse" - sådan betegner planteavlschef Claus Nørgaard fra Dansk Landbrug regeringens seneste randzoneordning.
Endnu en frivillig ordning, som efter flere års forgæves forsøg med andre frivillige ordninger skulle få landmændene til at oprette de 20 meter brede dyrkningsfri bræmmer langs søer og vandløb.
"Jeg vil ikke anbefale landmænd at gå med i ordningen, fordi den økonomiske fordel er for lille og usikker," skriver Claus Nørgaard i Landbrugsavisen i en stort opsat artikel.
Det sker, efter man i Dansk Landbrugsrådgivning har undersøgt ordningen for forskellige typer landbrug.
Både landmænd og rådgivere advares
Med den nye ordning kan landmændene få lov at bruge mere gødning, hvis de opretter randzoner.
Men der følger en stribe indviklede krav med ordningen, og de fleste landmænd vil tabe penge på at oprette randzonerne, og få vil i bedste fald få overskud, er konklusionen.
Hvis landmændene ikke selv har læst advarslen i artiklen i deres fagblad Landbrugsavisen, så har landmændenes konsulenter, der for de flestes vedkommende er en del af Dansk Landbrugsrådgivning.
De manglende randzoner har givet både miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og hans forgænger Connie Hedegaard (K) problemer, fordi de ifølge DMU er det eneste og vigtigste tiltag, der skal sikre en af hovedmålsætningerne i vandmiljøplan III - nemlig at mindske landbrugets forurening af fosfor - ligesom de også mindsker forureningen med pesticider og kvælstof.
Randzoner forsvinder
Problemet er, at landbruget, siden vandmiljøplan III trådte i kraft, ikke har øget antallet af randzoner, men derimod fjernet 5000 hektar.
Oppositionen, grønne organisationer, DMU og forskere har i forskellige vendinger afvist, at de nye såvel som de gamle tiltag er tilstrækkelige for at få landmændene til at etablere randzoner frivilligt.
Men selv om forskere samt grønne organisationer ikke tror på ordningen, og landbrugets fremmeste rådgivere nu direkte fraråder landmændene at benytte sig af den nye randzoneordning, er miljøminister Troels Lund Poulsen stadig fortrøstningsfuld overfor ordningen.
"Med brakindsatsplanen lancerede vi en ny randzone-ordning (den i artiklen omtalte ordning, red.), som skulle fastholde eksisterende eller få etableret nye randzoner. Landmanden vil få mere kvælstof til sin jord, hvis der udlægges randzoner langs vandløb og søer. Fristen for tilmelding for den enkelte landmand er ultimo april 2009, og derfor er det stadig for tidligt at sige noget fornuftigt om tilslutningen til ordningen," siger Troels Lund Poulsen, som dog nu åbent vedstår, at vandmiljøplan ikke har fungeret efter hensigten.
"Jeg er dog allerede nu bevidst om, at der er et stykke vej, til vi når målene i vandmiljøplan III - det peger de seneste tal for oppløjningen jo klart på. Men nu tager vi problemstillingen med over i arbejdet med Grøn Vækst," siger Troels Lund Poulsen til Altinget.
Professionshøjskolerne raser over globaliseringsaftale
Universiteter og energiområdet fik mest
