Referater fra folketingssalen teknisk ramt

REFERAT: Tekniske problemer efter en opgradering forsinker i øjeblikket online-referatet af forhandlingerne i folketingssalen.

Referatet af forhandlingerne i folketingssalen, der normalt løbende publiceres på nettet, er i øjeblikket forsinket på grund af tekniske problemer med tale til tekst-systemet, oplyser Folketinget. Problemerne er opstået efter en opgradering af systemet ultimo oktober 2008.

"Teknikere fra Folketinget og leverandøren arbejder ihærdigt på at kortlægge og løse problemerne, men der er næppe en løsning klar de nærmeste dage. Med de længere møder i folketingssalen kan man derfor ikke forvente, at et referat bliver færdigt i 1. udgave, samme dag et møde er holdt, men først næste eller eventuelt den derefter følgende dag," skriver Folketingets intranet Nettinget. 

 

Forrige artikel Red Barnet: Børnekonvention som dansk lov Red Barnet: Børnekonvention som dansk lov Næste artikel Folketinget køber boliger til politikerne