Den finske skole er overlegen på alle områder

Danmark og Finland ligner hinanden på mange punkter, men på en lang række detaljer inden for folkeskolen ligger finnerne hestehoveder foran, og det betyder, at landet næsten per definition topper PISA-undersøgelserne år efter år.

Adjunkt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Frans Ørsted Andersen har forsket i det finske skolesystem og har direkte sammenlignet danske og finske skoler.

"Det er interessant at sammenligne Danmark og Finland, fordi landene er lige store befolkningsmæssigt, har stort set samme økonomi og samme velfærdsmodel, og børnene har de samme livsvilkår med forældre, der går op i karriere og kondital. Det er altså en masse detaljer omkring folkeskolen, der samlet giver de gode resultater," siger Frans Ørsted Andersen.

I de seneste årtier har Finland, hvis ikke toppet, så ligget højt i OECD's PISA-undersøgelser og er flere gange blevet udnævnt som verdens bedste skolesystem. Og da Danmark i den seneste undersøgelse fra 2006 lå på en beskeden 28. plads i naturvidenskab, er blikket rettet mod nord for at lære af det finske skolesystem. Og det er et skolesystem, som ifølge Frans Ørsted Andersen også brokker sig over bevillinger og nedslidte bygninger, men som alligevel kun koster to tredjedele af, hvad den danske folkeskole koster.

Én ud af 11 optages på læreruddannelsen
En af de markører, der siger noget om skolesystemet, er læreruddannelsen. Her til efteråret bliver kun én ud af 11 ansøgere optaget på den finske læreruddannelse. Det kræver høje karakterer, man skal til en ansættelsessamtale og en praktisk pædagogisk prøve.

"I Danmark er det lige modsat, hvor alle kommer ind. Bare på det område er der tale om et helt andet felt og et fag, der er langt mere attraktivt. De unge siger, at faget er højt respekteret, de føler, at de gør nytte og opnår anerkendelse. Lærerfaget har en helt anden status end i Danmark," siger Frans Ørsted Andersen.

Han peger på, at danske lærere er stressede over mange faktorer som det kollegiale samarbejde, ledelsen og det vanskelige samarbejde med forældrene og endelig en uddannelse, der ikke klæder dem ordentlig på. I Finland er det billede modsat, siger DPU-forskeren.

Krav om motion og sund kost
Når man bevæger sig ind i de finske klasseværelser, viser der sig også en række forskelle. Blandt andet det store fokus på sundhed og motion. Som noget elementært er der gratis morgenmad og frokost til alle skolebørn i alle aldre.

"Det er med til at dæmpe de urolige børn, hvis de ikke har fået morgenmad eller for meget slik. Hvis børn skal sidde ned og lære matematik eller lære at læse, er det vigtigt, at de får rørt sig og får noget ordentligt at spise," siger Frans Ørsted Andersen.

Og det fysiske element bliver skoleeleverne nærmest tvunget til. I hvert fald er der ingen mulighed for at være inden døre i frikvartererne, for det er et krav, at man skal udenfor i de 15 minutter, der adskiller timerne på 45 minutter. Til gengæld er der gjort en del ud af aktiviteterne udendørs med klatrebaner og hockeybaner og andre ting, der indbyder til aktivitet i 15 minutter.

"Finske skolebørn har ikke flere idrætstimer, men fem gange et kvarter giver også noget," siger Frans Ørsted Andersen.

Kan vi få noget ro!
Når eleverne i Finland sidder ned i klasselokalerne, er der ifølge DPU-forskeren markant mere ro i timerne end i et dansk klasselokale. En af grundene til den forskel er den femårige læreruddannelse, hvor de studerende - modsat danske lærerstuderende - bliver undervist i ledelsesteorier i klasserumsledelse, der er et selvstændigt fag. På den måde bliver finske lærere bedre til at kunne håndtere 28 elever i et klasseværelse.

Desuden tager de særlige lærerassistenter presset fra lærerne, siger Frans Ørsted Andersen.

"Lærerassistenterne kan tage sig af umulige børn, løse konflikter, og gøre praktiske ting som at kopiere og sætte udstyr op til undervisningen. Det er en stor hjælp for læreren, der dermed kan holde fokus rettet mod selve undervisningen og ikke skal lade sig stresse eller distrahere af andet," siger Frans Ørsted Andersen.

Finland har i årtier haft assistenterne til at aflaste lærerkræfterne, og udover at hjælpe lærerne koster det også markant mindre end eksempelvis to-lærerordningerne i Danmark.

Ingen snak med forældre om aftenen
Generelt har læren mere tid med den enkelte elev i Finland. Danske lærere bruger mere tid på at holde møder og lave ting, som ikke direkte er undervisning end finske lærere. Det betyder mere tid med eleverne i Finland, og den anderledes lærerkultur gør også, at finske lærere har fri, når de har fri.

"De bliver ikke ringet op af forældrene uden for arbejdstiden. De finske forældre ved, at de kan få fat i læren om morgenen, men ikke om aftenen efter arbejdstid. Forældresamarbejdet sker generelt på skolens og lærerens præmisser, og det gør også, at finske lærere er mindre stressede end de danske," siger Frans Ørsted Andersen.

I sammenligningerne mellem Danmark og Finland ligger langt de fleste elever på linje med hinanden fagligt. Forskellen er de svageste elever, som udgør cirka 25 procent. Her rykker Finland forbi Danmark, så ifølge Frans Ørsted Andersen skyldes succesen i Finland ikke mindst, at landet er det bedste til at løfte de svage elever op.

Bedste til svage elever
"Netop den mere professionelle fokus på problembørn og specialundervisning er markant. Lærerne er specialuddannede, og der er et støttesystem, som ikke ses i Danmark. Her er indsatsten mere tilfældig og har nogle gange karakter af, at skolelederen skal have fyldt et hul i skemaet og derfor sætter lærere med få kompetencer på området til at tage sig af specialundervisningen," siger Frans Ørsted Andersen og peger på, at eksempelvis somaliske børn klarer sig markant bedre i Finland end i Danmark.

"Skal skolen løfte de svage elever, handler det også om, at eleverne skal mærke et vist pres. Det er et tveægget sværd, for man må heller ikke presse for meget, men det er generelt, at finske elever føler et større fagligt pres end danske elever, der slet ikke mener, at de skal 'performe'," siger DPU-forskeren.

Finske skoleledere underviser også
Også på ledergangene i Finland er der forskelle. Finske skoleledere har modsat deres danske kollegaer direkte undervisning.

"Danske skoleledere er meget tynget af administrativt arbejde i forhold til deres finske kollegaer. De er ude i klasserne og har mere tid til at støtte lærerne. Desuden har de selv undervisning, og det gør, at de måske modsat danske skoleledere selv støder på problemerne i klasseværelset, og derfor har nemmere ved at sætte sig ind i lærernes problemer," siger han.

Trods topplaceringer i PISA-testene er det ikke altid en solstrålehistorie i Finland. For ligesom vi kan lære af finnerne, kan de lære af os, siger Frans Ørsted Andersen.

"Finnerne vil gerne have, at deres elever bliver mere selvstændige, at de bliver mere kreative og får flere tværfaglige elementer i deres undervisning, som måske er den danske skoles varemærker. Og det hænger nok sammen med, at læreren styrer mere i Finland, mens der er mere frihed i den danske skole," siger DPU-forskeren.

Har vi været for langsomme i Danmark til at adoptere de finske metoder?

"Det er svært at sige, men vi har kendt metoderne i en del år, så derfor kunne vi også have indført dem langt tidligere," siger Frans Ørsted Andersen.

ah@altinget.dk