20 nye sagsanlæg på vej fra tidligere Godhavnsdrenge
Simon Lessel | |
Print
46 Godhavnsdrenge har allerede indgået forlig med staten og fået godtgørelse for de overgreb, de blev udsat for. Nu har yderligere 20 personer rejst krav om erstatning. Der bør etableres et nyt system uden om domstolene til at håndtere lignende sager, lyder det fra Godhavnsdrengenes advokat.
Statsminister Mette Frederiksens (S) officielle undskyldning til Godhavnsdrengene fortsætter med at kaste erstatningskrav af sig.
46 Godhavnsdrenge har allerede indgået forlig med staten i sagen og har fået 300.000 kroner i godtgørelse for de overgreb, de blev udsat for på børnehjemmet Godhavn i 1960’erne.
Og nu har yderligere 20 Godhavnsdrenge rejst et tilsvarende erstatningskrav, fortæller deres advokat, Mads Pramming, til Altinget.
Erstatningskravet er ifølge advokaten i første omgang afvist, og det betyder nu, at de 20 tidligere Godhavnsdrenge stævner staten for et samlet beløb på seks millioner kroner.
“For mig giver det hverken som advokat eller skatteborger nogen som helst mening, at staten tvinger borgere til at anlægge retssager, når man ved, at man har krænket deres menneskerettigheder og alligevel har tænkt sig at betale,” siger han.
Social- og Ældreministeriet har ikke modtaget stævningen endnu, og derfor kan social- og ældreminister Astrid Krag (S) ikke svare på, hvordan hun forholder sig til stævningen, oplyser ministeriet i en mail til Altinget.
Advokat foreslår nyt system
Tidligere har henholdsvis 17 og 29 tidligere Godhavnsdrenge i kølvandet på statsministerens undskyldning lagt sag an mod staten.
I begge sager har Godhavnsdrengene rejst kravet om erstatning via domstolene, og begge gange er sagsanlægget endt med et forlig på 300.000 kroner i erstatning til hver af de tidligere børnehjemsbørn.
Mads Pramming mener, at det haster med at etablere et nyt system, der kan håndtere den slags sager.
Den ene årsag er, at borgerne i eksempelvis Godhavnssagen er oppe i alderen. De 20 nye erstatningskrav, der er sendt af sted, kunne have været 21, men et dødsfald har i mellemtiden bragt antallet ned på 20.
”De har ikke tid til det her, fordi de er gamle. Det taler for at finde en ordning, så man kan løse det uden advokater og domstole,” siger advokaten.
Han oplyser samtidig, at der er syv nye erstatningskrav på vej fra tidligere Godhavnsdrenge.
Minister afviser generel kompensationsordning
Den anden årsag er af mere principiel karakter, ifølge Mads Pramming. Han mener, at det bør være statens opgave at undersøge sagerne, når overgrebene er sket i statens varetægt.
Han foreslår, at det nye system skal have mulighed for at udbetale erstatning i de sager, hvor overgrebene allerede er dokumenterede, og hvor der er givet en undskyldning, så borgerne ikke behøver gå rettens vej med deres krav.
”Det er et systemisk problem, at staten ikke tager ansvaret på sig, men overlader problemet med at føre de tunge sager til dem, man har krænket,” siger han.
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) er dog ikke klar til at indføre et nyt system. Lignende sager skal også fremover behandles individuelt gennem retssystemet, mener ministeren.
“Jeg anerkender, at det for nogle vil ses som et yderligere plaster på såret at få udbetalt nogle penge, men jeg tror dog ikke, at det for de fleste er det primære,” skriver hun i en mail og fortsætter:
“Det er mindst lige så vigtigt, at vi bruger den viden, vi har, til at gøre det langt bedre i nutiden, og at vi anvender ressourcerne på at sikre, at nutidens udsatte børn ikke ender som udsatte voksne. Derfor er der ikke oprettet en generel kompensationsordning.”
{{toplink}}
Ny historisk udredning på vej
Til foråret offentliggøres en ny historisk udredning af svigt og overgreb begået i sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1931 til 1980.
Børns Vilkår har for nylig givet udtryk for, at de forventer, at undersøgelsen vil kaste nye henvendelser af sig, og det er også en sag Mads Pramming følger med stor interesse.
Han påpeger, at udredningen er en oplagt anledning til at få indført det nye erstatningssystem.
”Hvis rapporten konkluderer, at man udsatte personerne for nogle ting, de ikke skulle være udsat for, ville det være klædeligt, hvis staten fra start af havde en ordning, hvor man kunne henvende sig med henblik på at få undersøgt sin sag af dem,” siger Mads Pramming.
Grønne iværksættere flygter fra DI på grund af uambitiøs klimapolitik
Nu får ukrainske flygtninge direkte adgang til arbejdsmarkedet
