Minister vil begrænse profitjagt, før private dagtilbud kan få del i pengene til flere voksne

STATUS: Pengene til minimumsnormeringer skal helst komme alle børn til gode. Men det kræver, at problemstillingen med private institutioner, der kan trække overskud ud, "hegnes ind", mener Rosenkrantz-Theil. 

Pengene skal gå til flere pædagoger og ikke til at trække overskud ud.

Sådan lyder meldingen fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forud for forhandlingerne om den endelige model for de lovbundne minimumsnormeringer, der indledes i løbet af de næste uger.

Meldingen betyder dog ikke, at det er udelukket, at de private institutioner kan få del i de penge, der er afsat på finansloven til at indføre minimumsnormeringer i 2025.

Vil finde konkret model
Men Rosenkrantz-Theil vil på forhånd sikre sig, at pengene til flere voksne i landets dagtilbud ikke kan trækkes ud som overskud til virksomhedsejerne, som Ekstra Bladet senest har afdækket er sket på socialområdet, inden hun lægger sig fast på, om de private institutioner skal have mulighed for at få del i pengene.

”Jeg har ikke taget stilling til endnu, om de skal med i anden ombæring. Det er simpelthen fordi, at jeg i første omgang vil have afdækket, hvordan det ser ud med at tage overskud ud i den sektor. Herefter kan vi tage stilling til, hvordan det bedst tænkeligt kan skrues sammen,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Altinget.

Hun understreger, at målet er, at pengene kan komme børn i både private og offentlige institutioner til gode.

Enhedslisten har et forslag til, hvordan det kan undgås, at de private dagtilbud trækker overskud ud, hvis de modtager pengene. Læs om det og mere i den fulde artikel på Altinget Børn.

Forrige artikel Dan Jørgensen klar med skrappere regler for brug af biomasse Dan Jørgensen klar med skrappere regler for brug af biomasse Næste artikel V-borgmestre roser regeringens forslag om mere nærpoliti V-borgmestre roser regeringens forslag om mere nærpoliti