Snit af målinger: Socialdemokratiet på højeste niveau i seks år

RISBJERGSNITTET: Oven på en tid med ballade i blå blok om finanslov, udlændinge og skattelettelser, belønner vælgerne Socialdemokratiet, der ikke har stået bedre i gennemsnittet af meningsmålingerne siden april 2011. Alternativet og LA fortsætter tilbagegang.

Vælgerne flokkes om Socialdemokratiet, som ikke har været lige så ombejlet af danskerne siden tiden, før Helle Thorning-Schmidt (S) blev statsminister i 2011.

Det viser det kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger, som professor Kasper Møller Hansen laver hver måned for Altinget.

Ifølge snittet vil 29,1 procent af vælgerne nu sætte kryds ved Socialdemokratiet. Det er det højeste niveau i meningsmålingerne for partiet siden april 2011 – og er en tilslutning til Socialdemokratiet, som ikke er set lige så høj ved et folketingsvalg siden 2001. 

Login