Professor kritiserer elkabel til England: Tvivlsom investering

INTERVIEW: Hele regnestykket bag nyt elkabel mellem Danmark og Storbritannien bør lægges frem, for umiddelbart ligner det en tvivlsomt investering, mener energiprofessor. 

Er det fornuftigt at kaste 11 milliarder kroner efter et nyt elkabel til Storbritannien?

Det er yderst tvivlsomt, mener energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, efter energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) mandag gav grønt lys til verdens længste elkabel, Viking Link, på 750 kilometer, der skal bygges mellem Danmark og Storbritannien.

”Jeg synes, det er bekymrende, at vi her har en politisk debat på baggrund af nogle tal, som ingen har nogen kinamands chance for at vurdere,” siger Brian Vad Matthiesen.

Han henviser til, at Energinet i investeringsanalysen af projektet har haft overstregstussen fremme ved alle deres vurderinger af økonomiske konsekvenser og baggrundsberegninger.

LÆS OGSÅ: Minister giver grønt lys: Verdens længste elkabel skal forbinde Danmark med briterne

Gavnlig med mere transparens
Der er offentliggjort en helt overordnet vurdering af prisen og den samfundsøkonomiske gevinst. Men det er ikke til at gennemskue, hvordan man er nået til den eller hvilke risici man har medregnet, lyder kritikken.

Energinet har argumenteret med, at de ikke kan lægge forudsætninger og beregninger frem, fordi det kan skade forhandlingerne med de kabelproducenter, som skal bygge forbindelsen.

Brian Vad Matthiesen peger på, at en investering på 11 milliarder kroner ikke er småpenge, og at risici ved sådan en investering bør belyses. Han mener, at investeringen er risikabel, da den baserer sig på, at vi i løbet af de næste 40 år vil se en prisforskel på elprisen mellem Danmark og Storbritannien, som kan bære investeringen.

”Risikoen er, at vi ender med at betale for et kabel, hvor vi har enormt meget vedvarende energi på begge sider på samme tid – nemlig når det blæser – og dermed ikke kan bruge kablet til at dele strømmen. Man skal huske på, at England i de kommende år udbygger med vedvarende energi, som svarer til tre-fire gange det danske elforbrug,” siger han.

Enhedslistens Søren Egge Rasmussen har mandag bedt energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) om at oplyse skriftligt til Folketinget, hvilke forudsætninger der ligger bag etableringen af Viking Link.

Læs hele interviewet på Altinget: energi & klima (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Forrige artikel Fyringer fortsætter i Verdensnaturfonden Fyringer fortsætter i Verdensnaturfonden Næste artikel Tag valgtesten: Hvem er du mest enig med? Tag valgtesten: Hvem er du mest enig med?