16. låge i Altingets fotojulekalender: Nanna W. Gotfredsens hjemmebane

Lars Løkke Rasmussens Moderaterne var det parti med flest ukendte personer, der stillede op ved valget 1. november. Et af disse ny ansigter er Nanna W. Gotfredsen, der er bedre kendt som Gadejuristen. Ved at valgarrangement besøger Gotfredsen og Rasmussen et hjemløsested på Halmtorvet.

Jakob åbner sin bøtte med medicinsk cannabis og viser indholdet frem. De grønne, kompakte klumper dufter livligt, og det hjælper ham til at lægge låg på hans ADHD og med fantomsmerterne i det ben, som han mangler.

Nanna W. Gotfredsen har netop rakt Jakob bøtten, som hun har hentet for ham på et apotek, da Jakob har svært ved selv at gå op ad trapperne til apoteket.

Lars Løkke Rasmussen og Nanna Gotfredsen mødes med hjemløse på Halmtorvet. Gotfredsen er tydeligt på hjemmebane. Hun har arbejdet med dem i mange år gennem organisationen Gadejuristen. Gadejuristen yder udgående retshjælp og nødvendig støtte til udsatte borgere, stofbrugere, hjemløse og sexarbejder på gadeplan. Den respekt hun møder, og den omsorg hun uddeler efterlader dybt indtryk.

{{toplink}}

Men før de to politikere kommer til det egentlige formål for deres møde, bliver Lars Løkke Rasmussen overfaldet af en masse journalister ved hovedbanegården, hvor de mødes. Få dage forinden havde Altingets politisk analytiker, Erik Holstein, spurgt ind til partiprogrampunktet om opgør med folkepensionen, som Lars Løkke Rasmussen nu skulle svare på rigtig mange spørgsmål om.

Forrige artikel Løkke og Ellemann må forsvare valg af ministerposter: Løkke og Ellemann må forsvare valg af ministerposter: "I skal lade være med at være så bekymrede" Næste artikel EU-topmøde: Grønt lys til nye sanktioner mod Rusland, milliarder til den ukrainske statskasse og global selskabsskatteaftale EU-topmøde: Grønt lys til nye sanktioner mod Rusland, milliarder til den ukrainske statskasse og global selskabsskatteaftale