Ledertalent i politisk minefelt

Bragt første gang 30. marts 2017

Han må være embedsmændenes svar på en stuntman.

Det kan godt være, Kristian Hertz hverken skal lave fald fra store højder eller kaste sig ud af en bil, men afdelingschefens job i Skatteministeriet er fyldt med projekter, hvor risikoen for at falde dybt og slå sig synes overhængende.

39-årige Kristian Hertz er afdelingschef for koncernstyring, hvor han foruden ministeriets økonomi blandt andet er ansvarlig for at bygge de nye ejendomsvurderinger op. Derudover deltager han aktivt i arbejdet med at opbygge et nyt skattevæsen.

De mange arbejdsopgaver fyldt med faldgruber, politisk bevågenhed og stor befolkningsmæssig skepsis er dog ikke noget, der får Kristian Hertz til at ligge søvnløs.

“Man er nødt til at have en vis robusthed for at kunne trives i sådan en stilling og generelt i lederstillinger med stor politisk bevågenhed. Man må parkere tvangstankerne om, at bare jeg ikke gør noget galt, så bliver jeg nok fyret. For så bliver man ikke nogen succes,” siger han.

Systemer i frit fald
De fire år som leder i Skatteministeriet har været en lidt anden ledelsesopgave, end Kristian Hertz forventede, da han søgte jobbet som ny økonomichef i 2013.

Da han kom ind ad døren, lå der egentlig en bunden opgave om at effektivisere og finde penge på Skatteministeriets område.

“Der lå nogle store budgetanalyser, som jeg kunne tage fat i, men siden er der bare sket så meget. Flere administrationsområder er nærmest brændt sammen og er blevet til offentlige skandalesager, så det har taget rigtig meget ledelsesfokus de sidste år.”

Faktisk trives han med store komplekse problemstillinger, hvor løsningerne ikke ligger lige for.

Derfor sagde han i 2014 ja til at blive programchef med direkte ansvar for at bygge et nyt ejendomsvurderingssystem op.

Det gamle system var blevet skrottet efter i flere år at have været udsat for en sømmerlemmende kritik.

Tusindvis af boligejere oplevede, at den offentlige vurdering af deres ejendomme afveg væsentligt fra den reelle værdi.

Kristian Hertz gav sig i kast med at bygge en organisation op, der i dag er på cirka 100 mand. Det nye hold skulle lægge grundstenene til et nyt it-system, lave nye statistiske modeller og skrive en ny lov for området.

Vovemod giver pote
Modet til at kaste sig ud i vovede projekter er ganske kendetegnende for Kristian Hertz. Under studierne i statskundskab tog han eksempelvis et halvt år på Bologna Universitet i Italien, selv om undervisningen foregik på italiensk.

“Den første halvanden måned forstod jeg stort set ikke noget af, hvad der blev sagt i undervisningen, men så tog jeg nogle ekstra sprogkurser og kastede mig ud i at prøve at læse og tale italiensk, og så lykkedes det da rimeligt,” fortæller Kristian Hertz, der har det bedst, hvis han har en årlig tur til Italien.

Eksamenerne blev bestået, og foreløbigt er opbygningen af det nye ejendomsvurderingssystem også bestået.

Sidste år indgik regeringen nemlig en bred aftale om et nyt system for ejendomsvurderinger, og et forslag til en ny vurderingslov er sendt i høring.

“Nu skal systemet jo lige leveres og idriftsættes, før vi er i mål, men at udvikle en samlet model med den fornødne legitimitet og tilstrækkelige tyngde til, at politikerne også tror, det er muligt, ser jeg som et af mine største resultater og en stor sejr for huset,” siger Kristian Hertz, der investerede knap to år af sit liv som direkte chef for projektet, inden han i maj måned sidste år avancerede til afdelingschef.

Årets fighter
Andre må også anerkende bedriften, for sidste år blev han udvalgt som en af 18 deltagere i statens nyeste forløb for topledertalenter.

Programmet er rettet mod ledere i centraladministrationen, der har potentiale til på sigt at stå i spidsen for offentlige organisationer.

Som leder har Kristian Hertz allerede vist evner til at skabe resultater, udvist faglighed og analytiske kompetencer og vist sin sans for at træffe beslutninger og udstikke retningslinjer.

Han har desuden en stålfast tro på, at tingene kan lykkes, og den kampgejst er ikke noget nyt. Som junior- og drengespiller blev han flere gange kåret som årets fighter.

Kristian Hertz er ikke bange for, at de mange komplekse bolde i luften skal overmande ham.

“Når der er travlt og store spændende opgaver, så giver det også noget adrenalin, et rush og et drive for at lykkes. Det er det, man skal ride på, men selvfølgelig er det en hårfin balance, hvor man skal passe på, man ikke bliver så fortravlet og stresset, at man ryger ud over en kant. Jeg synes dog, at jeg er rimelig god til at have fokus på det og mærke efter.”

Det betydningsfulde fællesskab
Når Kristian Hertz skal pege på en af sine største forcer som leder, er det derimod sin empati og evne til at forstå de menneskelige dynamikker. 

“Jeg tror, at jeg har en god fornemmelse af, hvordan medarbejdere og chefer tænker, og hvordan man får dem med ombord på den kurs, man udstikker. Det er vigtigt, at de også kan tage ejerskab til og bakke op om vores mål," siger Kristian Hertz og uddyber:

"Der mener jeg, det er vigtigt som leder at kunne bruge sine sociale egenskaber og at sætte sig selv og sin egen personlighed i spil.”

Fællesskab er et nøgleord for Kristian Hertz.

Det gælder fællesskabet om at nå mål på arbejdspladsen.

Og fællesskabet på Roskilde Festival, hvor Kristian Hertz nærmest har været fast inventar siden 1995.

Han har også et fællesskab i en uofficiel klub i Skatteministeriet med andre Liverpool-fans, hvor man deler skæbnen som lidelsesfæller på grund af svigtende fodboldresultater.

Ordet fællesskab går desuden igen, når Kristian Hertz skal forklare årsagen til, at han ikke blev hængende som konsulent i Deloitte, men vendte tilbage til centraladministrationen efter nogle års fravær.

“Det kan lyde lidt højtravende, men jeg synes, en ekstra dimension ved at arbejde i den offentlige sektor er, at man er med til at tjene fællesskabet. Det er en værdi i sig selv og er med til at motivere en i dagligdagen.”

Opvækstens værdier
Det at yde og nyde i fællesskab var da også en bærende værdi i opvæksten i barndomshjemmet i Lejre. Kristian Hertz beskriver det som to flipperforældre, der satte fællesskab, fest og farver i højsædet. Det gav sig blandt andet udslag i fællesspisning med naboerne og opstart af en lilleskole i lokalområdet.

Til gengæld fyldte de politiske diskussioner ikke meget i barndomshjemmet. Interessen for politik og samfund blev i stedet vakt på gymnasiet i timerne med samfundsfag og historie, hvor en meget engageret lærer fik ham sporet ind på ideen om at læse statskundskab.

“Hun var en klassisk 68’er og rødstrømpe, sådan virkelig indigneret på mange måder. Den energi og entusiasme for, hvordan man kan gøre en forskel og være med til at skabe et bedre samfund, smittede af på mig.”

Spillets regler
Som afdelingschef i Skatteministeriet er han nu helt tæt på store beslutninger med betydning for det danske samfund.

Og mange vil nok med særlig stor interesse følge, hvordan Skatteministeriet og Skat i fremtiden løser opgaven med at sætte værdi på danskernes boliger og genopbygge tilliden til skattevæsenet.

Selv om Kristian Hertz ikke ryster på hånden over de store opgaver, der ligger foran ham, så er han klar over, at kritiske øjne hviler på ham.

“Jeg trives fint i et miljø med store risici, men selvfølgelig kan det være, at jeg begår en fejl, eller der på et tidspunkt bliver behov for at placere et ansvar. Sådan er systemet jo også, og der skal man bare være villig til at acceptere, at sådan en dag selvfølgelig kan komme.”

 

Artiklen med Kristian Hertz er det første af flere interviews med deltagere i statens nyeste talentforløb for topledere. Se listen over alle deltagerne her.

Læs også et af de fire interviews med udvalgte topledere fra statens første talentprogram: Afdelingschef med sans for ølkasse-taler, Søren Wille baner vejen for tog og broer, “Det værste, der kan ske, er, at jeg keder mig” og Niels Ammitzbøll på lærerig rejse i DR

sine@altinget.dk