Ammitzbøll: LA er ikke længere et protestparti
Erik Holstein | |
Print
(Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix)
INTERVIEW: Det var kulminationen på en længere udvikling, da Liberal Alliance droppede sit ultimative krav om topskattelettelser, siger den nye økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll. Partiet er nu klar til kompromiser.
Der er slet ingen grund til overraskelse.
Når LA valgte at pakke sit ultimative krav ned i en lille boks, der blev byttet for seks ministerposter, var der blot tale om kulminationen på en længere udvikling. Væk fra protestpartiets rebelske rolle og over i de ansvarlige partiers rækker.
Det er i hvert fald udlægningen fra Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll, som Altinget mødte i en pause fra en af hans første folketingsdebatter som ny økonomi- og indenrigsminister.
Han repræsenterer nu et parti, der accepterer de grumsede kompromiser, der kendetegner et regeringssamarbejde – netop den type kompromiser, som LA var fuld af foragt over for. Men det var dengang.
Forvandlingen
”Igennem de sidste tre år er vi gået igennem en transformation fra et protestparti til et liberalt reformparti. Et parti, der er parat til kompromiser. Jeg har selv stået på et LA-landsmøde og sagt: ”Det kommer også til at gøre ondt på os”,” siger Simon Emil Ammitzbøll.
Så I er simpelthen ikke et protestparti længere?
”Nej. Jeg mener ikke, vi gik til valg i 2015 som et protestparti. Vi gik til valg som et liberalt reformparti med et program, der var gennemregnet af Finansministeriet. Den slags er noget, Anders og jeg har med fra De Radikale.”
Efter den mildt sagt overraskende udgang på krisen i blå blok har LA markedsført den udlægning, at det hele tiden var partiets primære mål at komme i regering - og at det ultimative krav om sænkning af topskatteprocenten kun var et midlertidigt surrogat for den ønskede regeringsdeltagelse.
Men den argumentation har I jo aldrig brugt før?
”Nej, ikke i det åbne rum.”
”Men forslaget om at danne en større borgerlig regering tog vi også op under krisen om landbrugspakken, så det er ikke noget nyt mål for os. Der har så været et forløb, hvor vi har sagt, at enten fik vi topskattelettelser, eller også var der ikke nogen Venstre-regering….”
I sagde, at uden minimum fem procentpoint på topskatten er der ”slet ikke en borgerlig regering”.
”Du kan finde formuleringen i forskellige udgaver. Men man kan i hvert fald sige, at Lars Løkke Rasmussen II-regeringen er væk, for den er blevet afløst af LLR III. ”
Hvorfor siger I ikke bare åbent, at I har ændret strategi – i stedet for de der sjove forklaringer?
”Fordi sådan er det ikke. Den sandfærdige historie er, at vi forsøgte at komme i regering både i 2015 og 2016.”
Læs hele interviewet på Altinget: christiansborg.
Hørt til den ekstra åbningsdebat: Så gik der tid med det
Ammitzbøll får en særlig rådgiver
