Støjberg: EU’s ydre grænser på vej mod væsentlig styrkelse
Kasper Frandsen | |
Print
KONTROL: Så længe kontrollen af EU’s ydre grænser ikke fungerer, vil regeringen have grænsekontrol. Men med nye EU-tiltag på vej bliver de ydre grænser væsentligt styrket, vurderer udlændingeminister Inger Støjberg (V) i et svar til Folketinget.
Der er ikke styr på EU’s ydre grænser. Sådan har det igen og igen lydt fra blandt andet regeringspartierne.
Og derfor er der fortsat behov for grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland, står der blandt andet i det nye regeringsgrundlag fra trekløverregeringen.
Men en række nye og kommende EU-initiativer vil ”udgøre en væsentlig styrkelse af kontrollen med de ydre grænser og dermed kontrollen med, hvem der rejser ind i EU”.
Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i et nyt svar til Folketinget.
Det er EU-Kommissionens forslag til et nyt rejseregister, som man især kender det fra rejser til USA, samt forslag om en europæisk grænse- og kystvagt og systematisk kontrol af alle rejsende på de ydre grænser, der ifølge ministeren vil styrke kontrollen med EU-grænserne.
"Vi er inde i en meget positiv udvikling med de her tiltag, som også bør stå som et centralt indsatsområde i EU-samarbejdet. Nu kan vi nemmere afvise dem, der ikke skal ind i EU," uddyber Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, og fortsætter:
"Men det er alt, alt for tidligt at sige, om det med tiden bliver nok til at indstille den danske grænsekontrol. Vi har jo tidligere oplevet, at situationen kan ændre sig meget hurtigt,” siger han.
Om den danske grænsekontrol skal fortsætte, må ifølge V-ordføreren afvejes af en konkret vurdering, hvor man blandt andet kigger på antallet af flygtninge og migranter – og om risikoen for et nyt ryk mod Europa stadig ligger og lurer.
Grænsekontrol fortsætter
I månederne efter nytår er antallet af flygtninge og migranter, der kommer til Danmark, faldet kraftigt og ligger på det laveste niveau i flere år. Den udvikling skyldes ifølge Jan E. Jørgensen en række forskellige ting.
”Om vi skal have grænsekontrol eller ej, bliver meget ofte en slags ’hønen og ægget’-diskussion - kommer der ikke nogen flygtninge og migranter, fordi vi har grænsekontrol, eller skal vi droppe grænsekontrollen, fordi der ikke kommer så mange flygtninge og migranter,” lyder det fra V-ordføreren.
Det formentlig vigtigste element er dog Tyrkiet-aftale, der ifølge Jan E. Jørgensen stort set har bremset flygtningestrømmen fra Tyrkiet til Grækenland. Men også de danske udlændinge- og asylstramninger har gjort det mindre attraktivt at søge mod Danmark, mens også en ændret holdning til flygtninge i Sverige og Tyskland har mindsket strømmen af flygtninge.
"Eksempelvis Sverige har nærmest kopieret vores udlændingepolitik - en politik, de ellers før kritiserede," lyder det.
EU’s grænseagentur, Frontex, vurderer, at 1,2 millioner mennesker krydsede EU’s ydre grænser ulovligt i 2015. Blandt andet derfor er det nødvendigt at sikre grænser for at imødegå migrationsstrømme og terrortrusler, lyder argumentet fra EU-Kommissionen.
DF: Bedre, men ikke nok
EU-Kommissionen tiltag forventes at falde på plads inden længe. Først skal økonomien i forhold til øget kontrol ved de ydre grænser dog forhandles på plads i midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finansielle aftale, der forventes på plads inden nytår.
Og hvis Europa-Parlamentet og ministerrådet når til enighed om forslaget om indrejseregistret i løbet af 2017, vurderer EU-Kommissionen, at indrejsesystemet vil være færdigudviklet og klart til brug i 2020.
Socialdemokraternes EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, glæder sig over de nye tiltag, der er på vej.
”Det er jo stadig et stykke fra at blive effektiv politik. Men det er rigtigt godt, at vi ser en fælles forståelse af, at der er behov for at sætte kraftigt ind for at sikre de ydre grænser. Det er nødvendigt for at sikre fremtiden for Schengen-samarbejdet og den frie bevægelighed,” siger han.
EU-skabte problemer
Men for Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, er tiltagene langt fra nok.
”Jeg tror ikke, at det her er nok. Jeg siger ikke, at det er ligegyldige tiltag. Men det er de nationale tiltag, der virker, og løsningen på et EU-skabt problem er ikke mere EU-samarbejde. De ydre grænser er gennemhullede, og det har de nok altid været,” siger han og fortsætter:
”Og selvom de blev fuldstændig lukket, ville det stadig være bedst med en dansk grænsekontrol, så vi selv har styr på, hvem der kommer ind og ud af landet.”
Problemet er ifølge Martin Henriksen, at man kan søge asyl i alle EU-lande: ”Man kan jo stadig troppe op ved grænsen og bede om asyl,” siger han.
Derfor er der behov for en reform af asylsystemet, mener Martin Henriksen – og regeringen, der har indskrevet det som et mål i regeringsgrundlaget.
2. december: Aaja Chemnitz Larsen
S kalder Samuelsen i Europol-samråd
