Regeringen vil rydde op i lovjungle for ledige
FIK DU LÆST: Regelkomplekset for ledige har haft kronisk vokseværk, selv om politikere gang på gang har svoret at rydde op. Nu har regeringen og KL givet håndslag på en gennemgribende forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats. (Bragt første gang i juni 2016)
Da lov om aktiv beskæftigelsesindsats blev undfanget på daværende beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksens (V) skrivebord i 2003, var det meningen, at det skulle være en forenkling og harmonisering af reglerne for arbejdsløse.
I takt med knopskydninger og reformer er de oprindelige 8 målgrupper dog vokset til 80, hver med deres eget underliggende regelsæt. Og selv om samtlige efterfølgende beskæftigelsesministre har krævet fuld bak for regelmaskineriet, er det kun blevet værre – og kommunale sagsbehandlere bruger i dag tre fjerdedele af den effektive arbejdstid på at navigere i det 23.000 sider tunge lovkompleks.
Men nu er der håb forude for arbejdsløse og sagsbehandlere, der er ved at drukne i paragraffer.
I forbindelse med økonomiaftalen for 2017 er regeringen – i øvrigt i skikkelse af finansminister Claus Hjort Frederiksen – og Kommunernes Landsforening (KL) blevet enige om at gennemføre en gennemgribende forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
"Loven har behov for en gennemgribende forenkling, fordi kompleksiteten og volumen er blevet kæmpestor," siger Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), som er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL.
Tager afsæt i 12 anbefalinger
Den nye aftale mellem regeringen og KL er en udløber af beskæftigelsesreformen i 2014, hvor forligspartierne bestilte en foranalyse hos Deloitte af mulighederne for at forenkle loven. Analysen blev offentliggjort i maj og rummer 12 konkrete anbefalinger til, hvordan loven bliver lettere at forstå for borgerne og mere enkel at administrere for kommunerne.
Ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) går regelforenklingen godt i spænd med de nye refusionsregler, som alene belønner kommunerne for at få ledige i job, mens de selv må punge ud for den nødvendige aktivering.
"Detailstyringen vil på nogle områder blive overflødig, når vi har et logisk system, der gør det til sund fornuft at vælge den vej, der får flest ledige i job. Samtidig har vi en lovgivning, der over mange år er knopskudt i takt med nye reformer og initiativer. Den kaster vi os nu over at forenkle og gennemskrive. Naturligvis med respekt for det, der er intentionen i de politiske aftaler. Det blev aftalt med beskæftigelsesreformen og giver rigtig god mening," siger han.
KL: Kommunerne skal have større frihed
Thomas Kastrup-Larsen mener, at forligskredsen bag beskæftigelsesreformen har sat den rigtige ambition.
"Kommunerne skal have styrkede incitamenter og større frihedsgrader til at tilrettelægge en effektiv indsats for den enkelte ledige. Med refusionsomlægningen, hvor kommunerne betaler hovedparten af forsørgelsesudgifter, har kommunerne fået et markant øget incitament. Nu er tiden kommet til, at det bliver fulgt op med en forenklet lovgivning, der giver kommunerne større frihedsgrader. Derfor er KL meget tilfreds med, at vi i den netop indgåede økonomiaftale har aftalt med regeringen, at der skal ske 'en gennemgribende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats', som regeringen søger politisk tilslutning til fra relevante forligskredse," siger han.
Neergaard skal navigere mellem flere forligskredse
Jørn Neergaard Larsen kan dermed blive manden, som efter mange års tilløb får muget ud i regeljunglen.
Helt simpelt bliver det dog næppe, da reglerne stammer fra en stribe af forlig og derfor kan involvere flere forskellige forligskredse, der skal være enige om den samlede lov. Regeringen og KL har dog givet håndslag på, at regelforenklingen skal gennemføres, så der kan fremsættes lovforslag i Folketingssamlingen 2017-18.
Ifølge Thomas Kastrup-Larsen er det særligt vigtigt at forenkle regelkravene mellem borgere og jobcenteret, som i dag optræder i et utal af variationer alt afhængig af målgruppen.
"Fordi den nuværende lov bygger på utallige knopskydninger, som især har betydet, at der konstant er kommet nye målgrupper til med egne særlige regler, er det helt centralt at finde en ny struktur at skrive loven forfra ud fra. Det er KL’s vurdering, at det, der især vil give markante forenklinger, vil være at bygge loven op om et færre antal hovedmålgrupper med mere ensrettede regler," siger han.
Prøv quizzen: Hvor meget ved du om politik i 80'erne?
Nyt forslag: Lad frivillige rådgive patienter på supersygehuse
