Budgetmanøvre skærer over to milliarder af ulandsbistanden

Med en budgetmanøvre er der uden offentlig debat flyttet to milliarder kroner fra ulandsbistanden over til kommunerne, hvor pengene bruges til at integrere flygtninge.

I årevis har man brugt ulandsbistand til at betale for udgifter i forbindelse med modtagelse af asylansøgere. Men fra 2015 er ulandsbistanden ikke kun brugt på modtagelsen, men også til de efterfølgende udgifter, som kommunerne har til flygtninge, der har fået midlertidig opholdstilladelse.

Denne budgetmanøvre har gjort et massivt indhug i ulandsbistanden i forhold til, hvis man fortsat som i 2014. Her blev der brugt 20 millioner bistandskroner til kommunernes indsats, men i 2015 eksploderede det tal til 800 millioner kroner, og i 2016 ventes beløbet at stige til 1,3 milliarder kroner.

Dermed er der på bare to år blevet fjernet to milliarder kroner fra ulandsbistanden, der skulle være gået til verdens fattigste.

Det viser en række aktindsigter, som Altinget har fået i blandt andet regnskabstal for ulandsudgifter til asylområdet samt i en kommunikation mellem Udenrigsministeriet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om det samme.

S: Vildleder regeringen?
Socialdemokraterne har i over et halvt år forsøgt at få svar på, hvorfor V-regeringen kunne betale en langt større del af flygtningeregningen med ulandsbistand, end SR-regeringen gjorde.

”Vi kan ikke forstå forskellen. Men vi har gang på gang fået at vide, at der ikke er ændret på opgørelsesmetoden. Derfor bliver vi nødt til finde ud af, om regeringen har photoshoppet med de her tal og misinformeret Folketinget. Hvis de har det, er det en meget alvorlig sag,” siger Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht.  

Før 2015 betalte udviklingsbistanden kun for folk, der venter på at få asyl, og kvoteflygtninge, som Danmark modtager cirka 500 af årligt.

Men med udvidelsen til samtlige flygtninge sendte man regningen for op imod titusindvis af flygtninge videre til ulandsbistanden.

[Artiklen fortsætter under grafen]

[Forklaring: Grafen viser de samlede udgifter, som ulandsbistanden betaler til flygtninge med midlertidig opholdstilladelse, når de har fået asyl og er videresendt til kommunerne i løbet af deres første opholdsår i Danmark. Det handler om integrationsydelse/kontanthjælp, jobkurser, sprogkurser og så videre. Til og med 2014 betalte bistanden kun for de cirka 500 årlige kvoteflygtninge, mens det fra 2015 gælder samtlige flygtninge.]

 

Betændt og bekymrende
I nødhjælps- og udviklingsorganisationernes paraplyorganisation, Globalt Fokus, ærgrer man sig over, at pengene er taget fra verdens fattigste og nærområderne.

”Det er nye oplysninger, der gør sagen endnu mere betændt og bekymrende. Det er problematisk, at man har ændret praksis, uden at offentligheden har kendt til det. Regeringen må forklare sig,” siger formand Laust Leth Gregersen.

Også Alternativet og Radikale undrer sig over, at udgifter pludselig er lagt over på ulandsbistanden, og ønsker svar.

”Hvem har taget beslutningen og på hvilket grundlag? Grundlæggende undrer det mig, at klare post-asyludgifter som kontanthjælp og hjælp til integration kan lægges over på udviklingsbistanden,” siger radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard.

Ulandsbistanden forventes i 2016 at betale cirka 4,5 milliarder kroner til asyl- og flygtningeområdet - svarende til en tredjedel af den samlede ulandsbistand på cirka 14,8 milliarder, der med regeringens milliardbesparelser er den laveste i årtier.

Både Udenrigsministeriet og Finansministeriet henviser til Inger Støjbergs (S) Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium, der har ansvaret for at opgøre af asyludgifterne.

Men her afviser ministeriet og ministeren at svare på yderligere spørgsmål, før integrationsminister Inger Støjberg (V) og udenrigsminister Kristian Jensen (V) skal i samråd 31 maj 2016 for at forklare, om Danmark overholder de internationale OECD-regler for ulandsbistand.

Muligt misbrug vokser
Altinget har beskrevet, hvordan man i 2015 brugte 220 millioner ulandskroner på jobkurser og danskundervisning, der skal få flygtninge ind på det danske arbejdsmarkedet.

Men at bruge ulandsbistand på den slags integrationsindsatser er ifølge eksperter og OECD i sig selv i direkte modstrid med de internationale regler, som skiftende regeringer gang på gang ellers har lovet at overholde.

Derfor vækker det bekymring hos DIIS-forsker og ekspert i opgørelse af ulandsbistand Adam Moe Fejerskov, at regeringen har udvidet antallet af flygtninge, der skal integreres på ulandsbistanden regning.

”Den ændring har øget misbruget af dansk ulandsbistand markant, selvom Udenrigsministeriet allerede i 2012 advarede mod den type af udgifter. Det må være Finansministeriet, der har skåret igennem, fordi man manglede penge,” siger han.

Hvornår præcis ændringen er sat i værk, og hvem der har taget beslutningen, har Altinget ikke kunne få oplyst.

Men allerede i 2014 aftalte det daværende Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ”i dialog” med Finansministeriet, at samtlige flygtninge skulle tælles med – men dengang kun på relativt små budgetposter, viser aktindsigt.

OECD overvejer fuldt stop
I en erkendelse af, at medlemslandene i OECD rapporterer asyludgifter under ulandsbistanden vidt forskelligt, er man i OECD-regi i fuld gang et arbejde, der skal strømline landenes praksis.

Her vil OECD blandt andet kigge særligt på den danske praksis, som der er sat spørgsmålstegn ved. Og ifølge en mail mellem Udenrigsministeriet og OECD, som Altinget har fået aktindsigt i, kan Danmark risikere at skulle finde udgifterne til flygtningemodtagelse i kommunerne et nyt sted.

Argumentet fra OECD's egne eksperter er, at folk, der har fået flygtningestatus og dermed midlertidig opholdstilladelse, må forventes at skulle være i landet ”i længere perioder”, hvorfor "omkostningerne til deres faste bosættelse i kommuner anses for relateret til integration,” som der står i mailen.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) har nedsat en arbejdsgruppe med embedsmænd fra Udenrigsministeriet, Finansministeriet samt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der skal vurdere, om Danmark følger OECD-reglerne.   

kafr@altinget.dk