Her er de ti dyreste udflytninger

OVERBLIK: Et museum og et nævn indtager pladserne for de to dyreste udflytninger målt per årsværk. Læs deres forklaringer på de høje omkostninger og få overblik over de ti øverste placeringer.

Regeringen er i fuld gang med sin udflytning af 3.981 statslige arbejdspladser.

Oprindeligt forventede regeringen, at det ville koste en kvart milliard. Det tal er nu opjusteret til 944 millioner kroner.

Den absolut dyreste udflytning bliver af 13 medarbejdere hos Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum. Det kommer til at koste cirka 1,4 millioner per ansat.

Til sammenligning er de gennemsnitlige omkostninger per arbejdsplads på 250.000 kroner ifølge regeringens beregninger.

Den høje udgift skyldes, at man skal flytte en større samling af 15.000 genstande, 350 kunstværker og 10.000 fotografier.

"Det, som gør det dyrt, er, at det ikke bare er de 13 arbejdspladser, men et helt museum med samlinger og udstillinger man skal flytte," siger Peter Bavnshøj, der er direktør for Dansk Landbrugsmuseum og for nyligt også blev det for Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum.

Ekstra husleje i fire år
Den næstdyreste udflytning står Natur- og Miljøklagenævnet for med en udgift på lidt over en halv million kroner per medarbejder. Her skal i alt 68 årsværk i 2017 flytte til Viborg, og det skønner nævnet vil komme til at koste omkring 36 millioner kroner i alt.

Nævnsformand Pernille Christensen forklarer, at man kun forventer, at få af de nuværende medarbejdere vil flytte med, og at man har en medarbejderskare med særlige spidskompetencer inden for juridisk sagsbehandling. Derfor forventer nævnet i en periode en lavere produktivitet af sager pr. årsværk.

Derudover forventes det ikke, at nævnet kan blive frigjort for at betale husleje for deres nuværende lejemål før om fire år på grund af en uopsigelighedsklausul i kontrakten. Det medfører i sig selv en ekstra husleje på 2,5 millioner kroner årligt i fire år, hvilket er væsentligt over øvrige institutioner per medarbejder.

Læs hele artiklen på Altinget : embedsværk (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.

,

Forrige artikel EU frygter at blive hægtet af klimaaftale EU frygter at blive hægtet af klimaaftale Næste artikel Grænsekontrollen er forlænget med 30 dage Grænsekontrollen er forlænget med 30 dage