Unge og psykisk syge dømt uden lovgrundlag
VARETÆGT: Unge og psykisk syge i varetægtssurrogat er blevet dømt for ulovlig besiddelse af mobiltelefoner. Men der findes ingen lov, der forbyder det. Et brud med grundlæggende retsprincipper, lyder det fra jurist.
"En meget beklagelig fejl."
Det er reaktionen fra Rigsadvokaten, efter man er blevet opmærksom på, at der siden 2007 er faldet uretmæssige domme i en række sager, hvor varetægtsfængslede har været i besiddelse af mobiltelefoner.
I modsætning til varetægtsfængslede og indsatte i lukkede fængsler og arresthus kan personer i varetægtssurrogat på psykiatriske afdelinger eller sikrede institutioner ikke straffes for at være i besiddelse af mobiltelefoner.
Men det er alligevel sket, fremgår det af bemærkninger til et nyt lovforslag. Et forslag, der netop har til hensigt at kriminalisere uretmæssig besiddelse og brug af kommunikationsudstyr for personer i varetægtssurrogat.
Rigsadvokaten oplyser over for Altinget, at man på nuværende tidspunkt vurderer, at der er tale om omkring 50 sager, hvor man har straffet personer, der ikke har været omfattet af reglerne.
”Det er formentlig sager, hvor hverken forsvarer, anklagere eller dommere har været opmærksomme på, at der er forskel på, om man har haft en mobiltelefon i et fængsel eller på en sikret institution,” siger statsadvokat Jens Røn.
Fejl, der ikke burde kunne ske
Ved Institut for Menneskerettigheder vækker det ”stærk bekymring”, at en gruppe personer på den måde har fået en dom uden hjemmel i straffeloven.
”Det er grelt. Hvis man ikke har et lovgrundlag for at dømme folk, så strider det mod helt grundlæggende retsprincipper,” siger Christoffer Badse, der er monitoreringschef ved Institut for Menneskerettigheder.
Han kalder sagen for yderst pinlig for de involverede myndigheder.
Rigsadvokaten er endnu ikke færdig med at gennemgå de konkrete sager. Derfor har man ifølge statsadvokat Jens Røn endnu ikke fået afklaret, hvordan man vil gribe opfølgningen an.
Men han forventer, at man kan sikre sig det nødvendige overblik ”relativt hurtigt”. Undersøgelsen kan medføre, at en del af sagerne skal gå om.
Aternativet: Offentliggør undersøgelse
På Christiansborg har Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, der selv er advokat, også undret sig gevaldigt over bemærkningerne om, at personer er blevet dømt uden det fornødne retlige grundlag.
”Det overrasker mig noget. Foreløbigt har jeg taget til efterretning, at Rigsadvokaten undersøger sagerne. Så må vi forholde os til konklusionerne herfra,” siger Preben Bang Henriksen.
Også Alternativets retsordfører, Josephine Fock, finder det beskæmmende, hvis nogen er blevet dømt uden hjemmel i straffeloven. Hun kræver at få Rigsadvokatens undersøgelse offentliggjort, når den er færdig for at finde ud af, om der er behov for at rette op på noget.
” Det er et helt grundlæggende princip i en retsstat, at man ikke kan blive dømt og straffet for noget, der ikke er ulovligt. Derfor er det meget bekymrende, at man har valgt at straffe personer, uden at der er et retligt grundlag for det,” siger Josephine Fock.
Læs hele historien på Altinget: justits (kræver abonnement). Bestil et gratis prøveabonnement her.
Arbejdet er sjældent skyld i folkesygdomme
Prøv quizzen: Har du fulgt med?
