Tilvalg kan føre til særlove for Grønland og Færøerne
RETSFORBEHOLD: Et opgør med retsforbeholdet kan få konsekvenser for Rigsfællesskabets retsorden. Nej-partier vil have Grønland og Færøerne med i folkeafstemning. Nordatlantiske mandater takker nej.
Stemmer danskerne ja til at udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, vil det gribe direkte ind i Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne.
Tilvalgsordningen giver et flertal af de danske folketingsmedlemmer mulighed for at overlade lovgivningsmagt på udvalgte retspolitiske områder til EU.
Men da Grønland og Færøerne står uden for EU, vil det fortsat være den danske regering og Folketinget, der fastsætter gældende lov her.
Det kan skabe en situation, hvor EU bestemmer, hvilke regler der skal gælde i Danmark, mens danske politikere på samme områder fastlægger regler, som udelukkende dækker den øvrige del af Rigsfællesskabet.
”Det vil være en meget speciel og prekær situation, at Danmark skulle vedblive med at være lovgivende magt, men kun for Færøerne og Grønland,” siger Sjúrður Skaale, der er medlem af Folketinget for det socialdemokratiske parti på Færøerne, Javanðarflokkurin.
En grundsøjle i Rigsfællesskabet
Med de danske forbehold for EU's fælles rets-, valuta- og forsvarssamarbejde har der indtil nu ikke været overlap mellem det danske EU-medlemskab og Rigsfællesskabets anliggender.
Men med afstemningen om retsforbeholdet kommer de europæiske forpligtigelser på kollisionskurs med Rigsfællesskabet, hvor rets- og udenrigspolitikken står helt centralt.
”Man piller ved en grundsøjle under rigsfællesskabet, og den beslutning træffes ensidigt i Danmark,” siger Sjúrður Skaale med henvisning til, at borgerne på Færøerne og Grønland ikke skal til folkeafstemning 3. december.
Han har ikke umiddelbart noget bud på, hvordan tingene kan gøres anderledes. Men han er betænkelig ved den situation, de danske lovgivere kan komme i over for Grønland og Færøerne.
Kolonialistiske tendenser
I den danske debat er Færøerne og Grønlands særlige position i forhold til retsforbeholdet blevet et varmt emne for nej-partierne.
Både Folkebevægelsen mod EU og Dansk Folkeparti har inden for den seneste tid rejst krav om, at folkeafstemningen skal udvides til også at dække hele Rigsfællesskabet.
En model, ikke mindst Udenrigsministeriet afviser med henvisning til, at Grønland og Færøerne ikke er dækket af EU's traktater og derfor eksplicit holdes uden for det lovforslag om retsforbehold, som kommer til afstemning.
Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth er imidlertid af den faste overbevisning, at det eneste rigtige vil være også at spørge borgerne på Grønland og Færøerne ved den kommende folkeafstemning.
”Vi har en afstemning i Danmark, som kommer til at vedrøre Grønland og Færøerne. Og jeg synes, at det er nærmest kolonialistisk, at vi tager den beslutning på vegne af dem. Det er ikke særlig kønt,” siger Kenneth Kristensen Berth.
Gensidig respekt
Den håndsrækning takker Sjúrður Skaale imidlertid nej til. Ifølge ham er Danmarks forhold til EU et anliggende, som Danmark selv må håndtere.
Det skal man respektere på Færøerne, mens man så på samme måde i Danmark skal respektere, at Færøerne går deres egne veje i forhold til EU. Også når det strider mod danske interesser.
”Hvis vi skal være med til at træffe beslutninger på Danmarks vegne, så vil det også styrke argumentet om, at Danmarks kan blande sig i vores beslutninger. Det skal vi undgå, og derfor er det bedst, at vi ikke stemmer,” siger Sjúrður Skaale
Heller ikke Aaja Chemnitz Larsen, der er medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA), mener, at grønlænderne skal kunne stemme 3. december. Det er for sent i forløbet at inddrage Grønland, mener hun.
Læs hele historien på Altinget: justits (kræver abonnement). Bestil et gratis prøveabonnement her.
S stormer frem i ny måling
Løkke og Frederiksen enes om at bekæmpe Syrien-krigere
