Politiforhandlinger starter med minus på 600 millioner

FINANSLOV: Der bliver ikke råd til mange flere betjente for de midler, regeringens finanslovforslag stiller til rådighed for et kommende politiforlig. Blot fastholdelsen af status quo på politiets budgetter vil lægge beslag på 600 millioner kroner.

Regeringen lægger med sit finanslovudspil op til at bruge færre penge på til børnepasning, miljø og u-landsbistand, og flere på politi og sundhed.

Men inden der bliver råd til flere betjente og nye it-systemer til politiet, kan de frie midler i regeringens finanslovudspil imidlertid hurtigt få ben at gå på.

Med udspillet er der afsat en såkaldt forhandlingsreserve på 1,7 milliarder kroner til ”højt prioriterede områder.”

Det er de penge, forhandlingsvillige partier som udgangspunkt kan få lov at udmønte, hvis de til gengæld skriver under på en finanslovsaftale.

Det er også her midlerne til den kommende flerårsaftale om politiets økonomi skal findes, fremgår det af regeringens udspil.

Hvad der til gengæld ikke fremgår, er den såkaldte 'skrænt', som træder ind, når det nuværende politiforlig udløber til januar. Skrænten betyder, at det vil koste omkring 600 millioner kroner blot at bevare de nuværende bevillinger til politiet.

”Det er jo et snydetal, regeringen kommer med. Det ser flot ud på papiret, men de glemmer lige at sige, at der er en række initiativer, der kun er finansieret indtil første januar. Så den bid skal vi starte med at tage af de 1,7 milliarder kroner,” siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.

'Skrænten' nærmer sig
Dykker man ned i regeringens finanslovudspil, fremgår det, at den økonomiske ramme for politi og anklagemyndighed står til at blive reduceret med over 550 millioner kroner i forhold til bevillingen på dette års finanslov.

Det er penge, der blandt andet går til at finansiere den tidligere regerings grænseindsats, rocker-bandepakke og task force mod indbrud.

Hertil skal lægges, at dette års bevilling i marts blev løftet med 130 millioner kroner til at styrke politiets og PET's beredskab i kølvandet på drabene ved Krudttønden og den jødiske synagoge i København.

I juli blev der afsat yderligere 155 millioner kroner til at afvikle politiets hastigt voksende overarbejdspukkel.


K forventer flere penge
Både Konservative og Dansk Folkeparti gik til valg på et markant løft af politiets ressourcer og mandskab. Dansk Folkepartis ambition lød kort før valget på at øge politistyrken med 2.000 betjente over de kommende år.

Til sammenligning præsenterede Konservative tidligere på året en såkaldt antiterror-pakke, hvor partiet bebudede et løft af politiets og efterretningstjenestens bevillinger med knap 3,5 milliarder frem mod 2020.

Konservatives formand og retsordfører, Søren Pape Poulsen, har da også en klar forventning om, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er i stand til at finde flere penge frem, når først forhandlingerne går i gang.

”De 1,7 milliarder er jo en forhandlingsramme, regeringen har lagt frem. Og jeg ville da undre mig, hvis en regering ikke har lidt tilbage i skuffen, når vi skal lave de sidste forhandlinger,” siger Søren Pape Poulsen.

De Konservative hovedkrav til finansloven lyder på flere betjente og lavere grundskyld. Og Søren Pape Poulsen er ikke parat til at vælge det ene frem for det andet.

Hjort: Øretæver skal deles
I Claus Hjort Frederiksens udlægning handler det først og fremmest om også at gøre de andre partier medansvarlige for nogle af de svære prioriteringer.

”De partier, der vil forhandle, skal også være med til at finde finansieringen. Det er ikke sådan, at vi tager alle øretæverne ved at skaffe pengene og så bare inviterer partierne ind til en gratis omgang og stiller en sæk med 1,7 milliarder kroner på bordet,” siger Claus Hjort Frederiksen. 

 Læs hele artiklen på Altinget: justits (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Forrige artikel Løkke præsenterer ny forsvarsminister klokken 11 Løkke præsenterer ny forsvarsminister klokken 11 Næste artikel Regeringen kører grønthøsteren over røde mærkesager Regeringen kører grønthøsteren over røde mærkesager