EU-chefer renser luften midt i flygtningekrise
TOPMØDE: Få resultater, men en vigtig markering i en svær tid. Det var udkommet af et EU-topmøde i Bruxelles, hvor EU-cheferne fik mulighed for at lufte deres frustrationer og blev enige om at give ekstra 7,5 milliarder kroner til nødhjælp.
BRUXELLES: EU’s ledere forsøgte onsdag aften at bilægge konflikter og finde fælles fodslag midt i en flygtningekrise, der truer med at underminere sammenholdet i Unionen.
De 28 EU-chefer mødtes i enrum til det hasteindkaldte krisetopmøde, og usædvanligt lidt slap ud fra bag de lukkede døre.
Det var en del af planen, lød det fra flere kilder, at EU-cheferne skulle have lov til at lufte deres frustrationer over de seneste ugers kaotiske tilstande. Nogle havde brug for at markere deres utilfredshed med andre medlemslandes opførsel, og disse skulle have lov til at forklare sig.
”Mit mål for dette topmøde var at få stoppet den offentlige pegen fingre ad hinanden ved at tage en ærlig diskussion mellem ledere om problemernes natur og mulige løsninger,” sagde Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, der beskrev atmosfæren som ”langt bedre end forventet”.
7,5 milliarder kr. til krisehjælp
EU-cheferne blev enige om at øge fokus på EU’s nabolande og styrke deres mulighed for at hjælpe flygtninge hos dem. Det indebærer et ekstra bidrag på 7,5 milliarder kroner til nødhjælp i nærområderne til blandt andet FN’s Fødevareprogram og Flygtningehøjkommissariat, der er i stor pengenød.
EU-cheferne fokuserede derudover på at få styrket kontrollen med Unionens ydre grænser samt registreringen af nye asylansøgere og få sendt dem ud, som ikke har krav på beskyttelse i Unionen.
De blev enige om, at såkaldte hotspots, der med hjælp fra personale sendt ud fra andre EU-lande skal håndtere behandlingen af nytilkommere, skal være etablerede i Italien og Grækenland senest med udgangen af november.
Der er også pres på særligt den græske regering for, at den skal bede om yderligere assistance til at kontrollere sin grænse til Tyrkiet, hvorfra flere hundrede tusinde er krydset over bare i år.
”Hvis grækerne ikke kan forsvare deres egne grænser, så skal vi pænt bede dem – for Grækenland er en suveræn stat – om at lade andre lande i EU forsvare de græske grænser,” foreslog den ungarske statsminister Viktor Orbán
Se fremad
Ifølge Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), var der på mødet netop fokus på, hvad der kan gøres fremadrettet for at styrke EU’s ydre grænser, skabe mere effektiv registrering og asylbehandling i landene i forreste linje og hjælpe EU’s nabolande med at håndtere flygtningestrømme.
”Det helt afgørende er, at hvor denne debat i hvert fald i medierne så noget polariseret ud, som om nogle bare åbner sine døre, mens andre meget hermetisk vil lukke dem med instrumenter, som i dansk kontekst forekommer inhumane, så var der bred konsensus om, at der nu skal gøres mange ting på én og samme tid,” sagde Lars Løkke Rasmussen.
Han glædede sig også over en kontroversiel beslutning truffet dagen inden mødet om at tvinge en fordeling af 120.000 flygtninge ankommet til Italien og Grækenland igennem på trods af modstand fra Rumænien, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Det gjorde, at emnet blev holdt så godt som væk fra EU-ledernes bord.
”Helt naturligt var der selvfølgelig én og anden, der havde en kommentar til den beslutningsproces, men det var ikke det, der fyldte. Det, der fyldte, var en grundig debat af de udfordringer, Europa står med,” sagde statsministeren, der fornemmede ”en vilje til at se fremad snarere end at pege fingre.
Danmark er ikke med i den obligatoriske fordeling af flygtninge, men har indvilget i at tage imod 1.000 af flygtningene.
Frank Jensen: DF spænder ben for 3.600 billige boliger
Medie: Thorning får endnu en modkandidat til toppost
