Regeringen vil pumpe 60 millioner i udkantsvækst

VÆKST: Regeringen vil pumpe 60 millioner i vækstfond for yderområderne. Boligministeren vil torsdag præsentere flere af regeringens vækstinitiativer for yderområderne.

Bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) vil skyde væksten i gang i yderområderne.

Torsdag vil regeringen præsentere en række vækstinitiativer, der rettes decideret mod landets yderområder. Et af regeringens større nye initiativer skal pumpe 60 millioner kroner mere i vækst i virksomheder i landets yderområder, erfarer Altinget.

Regeringen vil videreføre ordningen Vestdansk Vækstkapital, der ellers løb tør for penge ved udgangen af i år.

De 60 millioner kroner skal bruges til at skabe innovation og vækst i små og mellemstore virksomheder uden for de store vækstcentre. Pengene skal indgå i Vækstfonden, som også har administreret ordningen indtil nu.

De nye penge til vækstkapital kommer oven i de seneste ugers initiativer på fødevare- og landbrugsområdet, som regeringen også mener vil have en positiv effekt for yderområderne.

Onsdag fremlagde regeringen desuden forslag om at gøre rammerne for alle landets virksomheder bedre, blandt andet ved at ændre kravene til byggesagsbehandling og fjerne en række tekniske og bureaukratiske ordninger.

I alt vil regeringen i løbet af disse dage præsentere 50 vækstinitiativer på forskellige områder.

Læs hele artiklen på Altinget: by og bolig (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her.

Forrige artikel DF om terrorindsats: Ikke godt nok DF om terrorindsats: Ikke godt nok Næste artikel Krogsholm: Facebook-likes er ligegyldige i politik Krogsholm: Facebook-likes er ligegyldige i politik