Det er godt at være rig og at have masser af medlemmer, men ...
FIK DU LÆST: Økonomi og medlemstal er vigtig for interesseorganisationernes succes. Men der er masser af muligheder for indflydelse i det danske politiske system.
På en god dag formår Landbrug & Fødevarer at kvæle et lovforslag om at ændre beskatningen af andelsselskaber.
Og trods modstand fra industrien landede Forbrugerrådet Tænk opgaven med at drive den kemiske vagthund KemiWatch. Eksempler på at både små og store organisationer kan påvirke politikere og beslutninger.
De rigeste og største organisationer i det danske interesselandskab står for en uforholdsmæssig stor del af kontakten med medier, politikere og forvaltning. Men penge og pondus gør det ikke alene.
Altinget har kigget nærmere på de 20 organisationer, som i et forskningsprojekt fra 2014 viste sig som de mest aktive deltagere i den politiske interessekamp. Og trods en overvægt af organisationer med mere end 100 millioner kroner i indtægter om året eller medlemstal over 100.000, så er der ikke et entydigt billede af, at ressourcer giver politisk adgang.
”Det hjælper at være rig. Det hjælper at være stor. Det hjælper at have mange medlemmer. Men det er ikke en nødvendig forudsætning,” fortæller Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, som er en af de tre forskere bag undersøgelsen.
(Læs videre under grafen)
Note: Oplysningerne om organisationernes økonomi bygger på regnskabstal fra 2013. Fire organisationer på listen offentliggør ikke regnskabstal: Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Dansk Arbejdsgiverforening samt Håndværksrådet.
Skævt, men åbent
Peter Munk Christiansen forklarer, at der er en skævhed i det danske system, hvor nogle få organisationer står for langt størstedelen af den politiske interessevaretagelse, mens de fleste har meget begrænset kontakt til medier, beslutningstagere og forvaltning. Til gengæld er der mulighed for at komme til orde, hvis man har den rette sag og evnerne til at formidle den de rette steder.
”Der er nogle åbne elementer i systemet, der gør, at nogle, der har en god sag eller er særligt dygtige, har mulighed for at slå igennem på trods af relativt få medlemmer og små indtægter,” siger Peter Munk Christiansen. Han peger på, at for eksempel Forbrugerrådet Tænk kommer langt med relativt begrænsede ressourcer:
”Der er et stort rum for at være dygtig. Struktur og ressourcer gør ikke det hele. Det kan være, man har en karismatisk formand eller direktør, et dygtigt sekretariat eller noget fjerde, som gør, at man kan komme frem,” siger Peter Munk Christiansen.
Public affairs-direktør Lars Nielsen er professionel interessevaretager i bureauet PrimeTime. Han har selv arbejdet i blandt andet Finansrådet og for Det Radikale Venstre på Christiansborg, så han kender interessespillet fra flere sider. Han bakker op om, at det danske system rummer gode muligheder for at gøre en forskel, også for små interesseorganisationer.
(Læs videre under grafen)
”Jeg er fuldstændig enig. Der er masser af andre muligheder i dansk politik. Især hvis du har en udvidet selvkritik, og du har et stort nok vennenetværk, så kan du nå meget langt, uanset hvor stor en organisation du er,” siger Lars Nielsen, som mener, at det er sagen, der er afgørende.
”Jo mere samfundsnytte du kan have med din sag, jo større chancer har du,” lyder det fra public affairs-direktøren.
Interesseorganisationerne kæmper i en arena, hvor der ikke er nogen opskrift på succes. Undersøgelsen af interesseorganisationerne bygger på data for, hvor mange kontakter den enkelte organisation har haft med medier, forvaltning og folketing på nogle afgrænsede felter.
Og selv om man har meget kontakt, er det ikke nødvendigvis det samme, som at man får indflydelse.
”Det er svært at kvantificere, fordi det kan være, at tre kontaktpunkter kunne have flyttet hele regeringens politik. Andre kan have 20 kontakter, som ikke har betydet noget. Det kræver faktisk, at man ser på den enkelte kontakt,” siger Lars Nielsen.
For eksempel figurerer de cirka 700.000 medlemmer af Ældre Sagen ikke på listen. Man skal faktisk helt ned på listens nummer 29 for at finde den store ældreorganisation.
Peter Munk Christiansen giver Ældre Sagen en relativt hård bedømmelse, for han mener, at de mange medlemmer burde give mere vægt.
”Jeg synes, de underspiller deres potentiale, fordi de primært spiller i mediearenaen,” siger Peter Munk Christiansen.
”De kan være et eksempel på, at man ikke spiller på alle de strenge, der er på instrumentet. Og det kommer måske til at koste noget på indflydelsen,” siger professoren fra Aarhus.
Venner og selvkritik
Lars Nielsen fra PrimeTime fremhæver selvkritik og et netværk, der ofte skal være større, end man tror, som afgørende elementer i god interessevaretagelse.
”Du er nødt til at have et stort og opdateret netværk, for tingene går hurtigt. Du skal have mere end de tre-fire gode kontakter,” siger Lars Nielsen. Han forklarer, at en stor, bred interesseorganisation skal have et enormt netværk for at kunne holde sig orienteret bredt.
”Man er tvunget til ikke bare at tro på sin rygmarvsreaktion. Det er en klassisk fejl, at man sidder og læser avisen og tror, man kender de rigtige, og ved, hvad de mener. Tingene går så hurtigt, at man er nødt til at have en, man kan ringe til og sige: Er det rigtigt forstået, når jeg læser det sådan,” siger Lars Nielsen. Han understreger, at det kritiske blik skal pege indad.
”Man er i særdeleshed nødt til at være meget selvkritisk i forhold til ens rygmarvsreaktioner,” siger Lars Nielsen.
Øverst på kontaktlisten
Nogle organisationer har gavn af at stå øverst på kontaktlisten på deres fagområde. Peter Munk Christiansen mener, at Danmarks Naturfredningsforening til en vis grad lever højt på sit store sekretariat, som især er beskæftiget med fredningssager – og så har Naturfredningsforeningen i en lang årrække nærmest haft en særligt privilegeret rolle i miljøsager.
”Der findes en privilegie-logik, når man skal finde ud af, hvem man kan snakke med, så bliver det ofte de største. Så når man har snakket med DN, har man talt med de grønne organisationer, selvom det ikke er en paraplyorganisation,” siger Peter Munk Christiansen.
”Når der er 50 organisationer på miljøområdet, og embedsmændene tænker, at der er nogle af dem, der er for flippede og går i bare tæer, så ringer man til Naturfredningsforeningen,” siger Peter Munk Christiansen.
Det er dog ikke nok at have adgang til de mange formelle fora, som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening har. Lars Nielsen fra PrimeTime peger på, at det formelle system med råd og nævn er en nødvendig kontaktflade.
Men den har også sin begrænsning. ”Den formelle verden er ofte nødvendig, fordi den giver dig et netværk, en viden og en adgang. Men for at fuldføre en politisk indflydelse så er det ikke nok,” siger Lars Nielsen og tilføjer:
”Du kan godt have en enormt god formel kontakt til en styrelse, men du ved også, at i sidste ende er det ikke nok, hvis der er politikere inde over.”
Lille, fokuseret og med indflydelse
Forbrugerrådet Tænk markerer sig som en relativt lille organisation, der formår at gøre sig gældende i et selskab, hvor de andre organisationer har langt flere penge og ansatte. Hård prioritering og faglighed er ifølge rådets direktør nøglen.
Forbrugerrådet Tænk er i fint selskab blandt de mest aktive organisationer i forhold til medier, politikere og forvaltning. Bemærkelsesværdigt med et medlemstal på omkring 69.000 og en omsætning, der er et godt stykke fra de trecifrede millionbeløb, som resten af toporganisationerne mønstrer.
”Det er interessant, at en organisation som Forbrugerrådet Tænk klarer sig så godt, som den gør,” siger Peter Munk Christiansen om den relativt lille organisation, som er med helt i toppen af organisationer, der er aktive i den politiske arena.
Lars Pram, direktør i Forbrugerrådet Tænk, forklarer, at rådet er afhængig af at have en gruppe dedikerede og fagligt meget stærke medarbejdere, fordi der ofte er tale om en meget ulige kamp.
Når forbrugernes rettigheder i forhold til private oplysninger på internettet diskuteres, så har Forbrugerrådet Tænk en enkelt jurist med det speciale, som er oppe mod mastodonter som Google og Facebook. ”Vi er oppe imod meget stærke interesser. Vi er oppe mod en industri og et erhvervsliv, som har enorme muskler at spille med. De overmatcher os på det økonomiske,” siger Lars Pram.
Han forklarer, at rådet arbejder med tre kerneværdier, som skal være en hjørnesten i alt rådets arbejde.
”De vigtigste nøgleord for vores politiske arbejde er, at vi er uafhængige, troværdige og faktabaserede. Det baserer vi alt vores politiske arbejde på, hvad enten det er i råd og nævn eller i samarbejdet med de folkevalgte eller embedsmændene,” siger Lars Pram.
De relativt få ressourcer betyder, at Forbrugerrådet Tænk er nødt til at prioritere meget skarpt i, hvilke spørgsmål der bliver taget op.
”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er en række vigtige emner, som vi gerne ville kaste os over, men ikke har ressourcerne til. Vi må prioritere ganske hårdt,” siger Lars Pram og forklarer, at han har to fødevarepolitiske medarbejdere, som i princippet skal kunne matche hele politiske afdelinger hos Landbrug & Fødevarer og DI.
Mål: 100.000 medlemmer
Forbrugerrådet Tænk har sat et mål om at få flere medlemmer. Det erklærede mål er 100.000 medlemmer ved udgangen af 2016. Og det er både for at øge rådets gennemslagskraft politisk og i forhold til industrien.
”Det betyder noget, for det giver en styrke og en legitimitet, som vi har brug for. Vi har også mere end 30 medlemsorganisationer på forskellige områder, og det er en uvurderlig styrke,” siger han.
”Jo flere danskere der bakker op, jo stærkere kan vi tale på vegne af forbrugerne over for politikerne, embedsmænd og andre organisationer,” siger Lars Pram.
Og det er en god ide at fokusere på medlemmer, hvis man spørger Lars Nielsen, der er public affairs-direktør i bureauet PrimeTime.
”Medlemmer gør det legitimt for dig at tale. De klassiske erhvervsorganisationer, som har medlemmer som for eksempel DI, Dansk Erhverv og Finansrådet, har legitimitet, fordi de har en stor organisationsgrad,” siger Lars Nielsen. Han forklarer, at for eksempel Forbrugerrådet Tænk, Naturfredningsforeningen og Ældre Sagen i kraft af mere sammensatte målgrupper er nødt til at have et større medlemstal for at få legitimitet. Men medlemstal er heller ikke et krav for at få indflydelse.
”Du kan for eksempel godt have indflydelse, selvom du har medlemstilbagegang. For indflydelse handler også om at kunne se behovet blandt embedsmændene og politikerne. Hvis du har en sag, som er samfundsnyttig, så har du en sag, der kan rykke, uanset hvor mange medlemmer du har,” siger Lars Nielsen.
På finansloven
Forbrugerrådet Tænk har en lidt spøjs dobbeltrolle, fordi der hvert år er afsat penge til rådet på finansloven. Peter Munk Christiansen peger på, at det også er udtryk for stor velvilje fra det politiske niveau.
”Forbrugerrådet er en statssubsidieret interesseorganisation, og lovgiverne er meget venlige over for Forbrugerrådet, selv om rådet driver lobbyvirksomhed mod blandt andet staten. Desuden udpeger eller indstiller rådet medlemmer til en lang række nævn,” siger Peter Munk Christiansen.
Lars Pram, direktør i Forbrugerrådet Tænk, understreger, at midlerne ikke har indflydelse på rådets uafhængighed. ”Vi går altid benhårdt efter at varetage forbrugernes interesser, og det er netop det, vi får finanslovspengene til,” siger Lars Pram. Og Lars Pram fortæller, at der er flere veje til at styrke Forbrugerrådet Tænk.
”Vi kan økonomisk blive stærkere på mange måder. Vi kan gøre det ved at få flere medlemmer. Men vi kan jo også gøre det gennem finanslovsforhandlingerne,” siger Lars Pram.
Han giver som eksempel, at Forbrugerrådet Tænk i en årrække har arbejdet for at få politisk opbakning til, at passagererne i den kollektive trafik fik en stærkere stemme.
”Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan styrke det forbrugerpolitiske arbejde,” siger Lars Pram. Det har nu ført til en bred politisk aftale om en øremærket bevilling til Passagerpulsen, der er blevet placeret hos Forbrugerrådet Tænk.
(Foto: Pr-foto/Forbrugerrådet Tænk)
Kontanthjælpsloft giver kun råd til lille skattelettelse
Ombudsmanden: Idealist på deltid
