Amnesty frygter udvandet politi-id

Det er langt fra sikkert, at en kommende ordning med id-numre på politiets uniform kommer til at afmontere problemerne med at få identificeret betjente, som borgere ønsker at klage over.

Sådan lyder vurderingen fra Amnesty i Danmark, efter Rigspolitiet og Politiforbundet i sidste uge offentliggjorde en rapport med et forslag til, hvordan man kan etablere en ordning med individuelle identifikationsnumre til uniformerede ansatte i politiet.

Hos Amnesty ser man det godt nok som et klart fremskridt, at der nu er lagt op til, at politiet bliver udstyret med id-nummer. Men man frygter, at den konkrete udformning af ordningen ikke vil leve op til intentionerne om at sikre en klar og letgenkendelig identifikation af den enkelte betjent.

”Vi er selvfølgelig glade for, at der nu ligger en rapport, som indstiller, at man får lavet en nummerordning. Men når det er sagt, er der ting omkring den praktiske udformning, som bekymrer os, for djævlen gemmer sig i detaljen,” siger Claus Juul, der er jurist hos Amnesty.

Altafgørende detaljer
Han har i årevis arbejdet med at dokumentere problemer med sager, der bliver henlagt, fordi borgere ikke har kunnet identificere den betjent, man ønskede at klage over.

Og nu undrer han sig over, at politiets arbejdsgruppe ikke lægger en klar illustration frem af, hvordan de forestiller sig, den kommende nummerordning i praksis kommer til at se ud på betjentenes uniform.

”Det er alt andet end ligegyldige detaljer. Tværtimod bliver det den konkrete udformning, der afgør, om dette bliver en forbedring, eller om det er fuldstændigt ligegyldigt,” siger Claus Juul

Som han ser det, er det afgørende, at identifikationsnummeret både skal være let at se, let at aflæse og let at huske. Han mener derfor, at man skal sikre sig, at det er muligt at læse nummeret, også hvis man står ”på den anden side af gaden”.

I forhold til muligheden for at huske nummeret undrer han sig meget over, at politiets forslag til en model indeholder et bogstav og fire efterfølgende cifre.

Unødvendigt mange tal
Rigspolitiet og Politiforbundet fremhæver i deres rapport, at bogstaverne æ, ø og å ikke er anvendelige, fordi de vil kunne volde udlændinge problemer. Heller ikke bogstaverne i og o er gode at bruge, fordi de kan forveksles med 1 og 0.

Ser man bort fra de fem bogstaver, er der fortsat 230.000 forskellige kombinationer af id-numre til rådighed med politiets model. Ifølge rapporten er er der omkring 8.000 uniformerede ansatte i dansk politi.

Derfor mener Claus Juul, at man fint kunne nøjes med et id-nummer baseret på et bogstav efterfulgt af tre cifre, som tilsvarende giver 23.000 kombinationsmuligheder. Det er løsningen i Norge og til dels også i Skotland, fremgår det af politiets rapport.

”Hvis man laver det så småt, at man skal helt hen foran betjente for at tyde det, så virker det ikke. Hvis man laver en talkombination, som er svær at huske, så virker det heller ikke. Og det er klart, at når noget er svært at huske, så er det også lettere efterfølgende at så tvivl om, om borgerne eller klageren nu rent faktisk husker rigtigt,” siger Claus Juul.

Udover spørgsmålet om synlighed er han også bekymret over, at id-skiltet ifølge politiets forslag skal sættes fast til uniformen med velcro. Det gør det let at fjerne eller at komme til at "tabe" sit nummer.

Politiets argument for at have et nummer med fire cifre er, at der ikke skal være risiko for forveksling af to betjente.

Hvis en betjent bliver udsat for chikane knyttet til hans nummer, skal det nummer ikke på et senere tidspunkt kunne gå videre til en anden, som så risikerer at blive ramt af den chikane, som var tiltænkt den første betjent.

Teoretisk undskyldning
Derfor skal enhver betjent have et helt unikt nummer, som ikke bliver genbrugt nogensinde. Det giver behov for en model, hvor kombinationsmulighederne ikke bliver udtømt på den korte bane, oplyser Rigspolitiet til Altinget.

Det er dog ikke et argument, der bider på Claus Juul. Han kalder det en teoretisk overvejelse, som han har meget svært ved at få til at stemme overens med, at man ikke har kunnet finde frem til eksempler på, at man i andre lande oplever problemer med chikane knyttet til id-numre.

”Det er jo ikke en reel bekymring, medmindre man kan dokumentere, at det allerede er et problem, at folk med samme efternavn – som for eksempel Jensen - allerede i dag bliver forvekslet på en måde, der giver problemer,” siger Claus Juul.

Af politiets egen rapport fremgår det, at man har været i kontakt med 10 europæiske lande, der alle har markeringsordninger på uniformerne.

”Ingen af landende har oplyst, at polititjenestemænd oplever chikane på grund af markeringsordningen. Der er heller ingen lande, der har erfaring med at udskifte nummeret på grund af chikane. Nummeret udskiftes alene i forbindelse med, at medarbejdere får andre funktioner,” lyder det i rapporten.

Navn skal afskaffes
Idéen om at udstyre politiet med identifikationsnumre er ikke groet i politiets egen baghave. Det har Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, aldrig lagt skjul på. Men han mener, at politiets forslag er en acceptabel løsning.

”Det afgørende for os er politifolks sikkerhed. Vi har jo været bekymrede for, at man vil risikere endnu mere chikane med nummerering. Samtidig er det en forbedring af de gældende regler, at der nu lægges op til, at man ikke længere skal oplyse navn, titel og tjenestested på forlangende, men kun et nummer,” siger Claus Oxfeldt.

Han peger samtidig på, at man i Politiforbundet har været nødt til at forholde sig til, at man ikke har kunnet finde eksempler fra andre lande i Europa på chikane knyttet til nummerordninger. I stedet fremhæver rapporten, at der i både Norge og Skotland er stor tilfredshed med markeringsordningen.

”Jeg vil ikke sige, at det glæder mig, men det gør mig da lidt mere tryg, at man ikke har problemer i andre lande på grund af nummer,” siger Claus Oxfeldt.

Overkill
Sidst, men ikke mindst fremhæver Claus Oxfeldt, at rapporten lægger op til, at nummeret på uniformerne ikke skal være så stort, at det kan ses på lang afstand. Det vil forhindre, at enkelte betjente bliver udset til 'skydeskive' under voldsomme demonstrationer, siger han.

Helt grundlæggende mener Claus Oxfeldt dog, at hele tanken om at indføre nummeridentifikation er at skyde gråspurve med kanoner.

”Det er overkill. Man kan altid som udgangspunkt finde frem til politifolk. Man kører patruljer, skriver døgnrapporter og registrerer, hvad man laver. Men skidt nu være med det. En markeringsordning er det, man ønsker politisk, og fint nok så,” siger Claus Oxfeldt.

Evaluering ønskes
Ender politiets eget forslag med at blive afsættet for en fremtidig model for identifikation af politi i uniform, kan det ske uden lovændring. Det vil blot kræve en justering af uniformsbekendtgørelsen, som Rigspolitiet selv kan gennemføre.

Lige nu overvejer justitsminister Karen Hækkerup (S) forslaget, der umiddelbart er blevet mødt med bred politisk opbakning i Folketinget.

SF har taget positivt imod, og det samme gør Enhedslisten, der har presset hårdt på for at få en identifikationsordning på plads. Partiets retsordfører, Pernille Skipper, deler dog flere af Amnestys bekymringer.

Derfor mener hun, at det er vigtigt at få ordningen evalueret efter nogle år, så man kan se, om den gør en forskel.

”Min ene bekymring er, om nummeret er for langt og for kompliceret til, at man kan huske det. Den anden er, om undtagelsesmulighederne gør, at nummeret lidt for ofte bliver fjernet eller tildækket. Og ændringen er jo let at evaluere. Vi skal bare tælle, om antallet af uidentificerede betjente falder eller stiger,” siger Pernille Skipper.

Hos Konservative er retsordfører Tom Behnke tilfreds med, at man nu ser ud til at lande på en løsning, politiet kan bakke op om. Han vil ikke kunne stå inden for en model, som blev tvunget igennem mod politiets vilje.

”Jeg har hele tiden haft den holdning, at hvis betjentene og ledelsen kan finde en model, så er jeg ikke imod det. Folketinget skal ikke tvinge dem til noget, men hvis de selv kan finde en løsning, er det fint for mig,” siger Tom Behnke.

Altinget : justits er en ny portal om retspolitik. Prøv den gratis i 14 dage her. 

kim@altinget.dk