Boligejere ligeglade med oversvømmelser
FIK DU LÆST: Danskerne bekymrer sig mere om skjulte elinstallationer end oversvømmelser fra ekstremregn. Liberal Alliance ser det som tegn på, at den grønne dagsorden er løbet af sporet. (Bragt første gang i april)
Der tales om klimatilpasning her og der og alle vegne i kommunerne for tiden.
Alle 98 skal inden årets udgang fremvise planer for indsatsen for at modvirke oversvømmelser som følge af hyppigere regnskyl. Og ny lovgivning åbner op for, at investeringerne kan kradses ind via spildevandsregningen.
Men spørger man befolkningen - som Bolius i sin årlige boligejeranalyse har gjort - så viser det sig, at hovedparten af danskerne er ganske ligeglade med udsigten til mere ekstremregn.
Hele 59 procent af de 3.150 boligejere svarer, at de slet ikke er bekymrede for, at deres bolig berøres af oversvømmelser eller vandskader forårsaget af vejret. Blot 3 procent svarer, at de i høj eller meget høj grad bekymrer sig om regnskyllene, mens 38 procent i mindre eller nogen grad forholder sig til problemstillingen.
"Boligejerne bekymrer sig primært om de ting, som de ofte bliver konfronteret med. Medierne fokuserer meget på økonomiske forhold, så det er med til at forklare, at stigende energipriser fylder meget i bevidstheden, mens truslen for oversvømmelse fylder meget lidt," forklarer senioranalytiker hos Bolius, Henrik Sonne.
Københavnere er også ligeglade
En andet bud på en forklaring er ifølge Henrik Sonne, at boligejerne er blevet interviewet i november måned. Altså et godt stykke tid efter de seneste oversvømmelser, som hovedsageligt finder sted i sommeren.
Af analysen fremgår det, at 7 procent af husejerne inden for de seneste to år er blevet udsat for vejrrelaterede vandskader. Værst gik det for sig 2. juli 2011 i København og omegn. Men selv i Region Hovedstaden er det kun 5 procent af de adspurgte, der i høj eller meget høj grad bekymrer sig om oversvømmelserne.
Til gengæld viser analysen, at nordjyderne i særgrad er ubekymrede i forhold til regnen - to tredjedele svarer således, at klimatilpasningsrelaterede spørgmål slet ikke bekymrer dem.
Da Bolius sidst lavede en tilsvarende undersøgelser, spurgte man ikke ind til oversvømmelser, så det er ikke muligt at sammenligne resultater over tid.
Danva: Kan godt leve med lav bevågenhed
Direktør i Danva Carl-Emil Larsen er umiddelbart overrasket over, at så få bekymrer sig om at få boligen oversvømmet.
"Måske er det et udtryk for, at det er længe siden, at der sidst er faldet voldsom regn," siger han.
Dog mener han ikke, at boligejernes manglende interesse bør have konsekvenser for, hvilke områder politikerne afsætter ressourcer til.
"Vi har set, at når oversvømmelserne kommer, så har det store økonomiske omkostninger. Eksempelvis svarer ønsket om at hæve takstinvesteringerne med 2,5 milliarder kroner kun til cirka en tredjedel af de samlede omkostninger efter episoden i København i juli 2011," siger han.
Men ønskede man større synlighed hos borgerne, skulle det nok også være muligt at opnå, vurderer direktøren. Der er således rum til at spille yderligere på skrækscenarierne ved oversvømmelser, mener han, men det har man hidtil ikke ønsket at gøre.
"Så længe politikerne giver os plads til at foretage de nødvendige investeringer, kan vi godt leve med at score lavt i den type undersøgelser," siger han.
I KL har konsulent Niels Philip Jensen stået som arrangør af flere workshops for klimatilpasning. Han vurderer ligesom Carl-Emil Larsen, at det ville være uklogt, hvis kommunerne lod deres arbejde bremse af den slags målinger.
"Det er kommunernes pligt at undersøge, hvilken risiko vi står over for. Det kan så være, at kortene nogle steder ender med at vise, at der ikke er nogen risiko, og så kan kommunen vælge at gøre ingenting. Men det kan også være, at kortet viser, at det næste store regnskyl kan stille sygehusene under vand, og så er handling i den grad påkrævet," siger han.
LA: Bevis for symbolpolitik på klimaområdet
Men går man til Christiansborg, og især Liberal Alliances gruppeværelse, lyttes der i højere grad til boligejernes bekymringer - eller mangel på samme.
Miljøordfører Villum Christensen ser det således som en god illustration af, at de problemstillinger, som optager politikerne, ikke altid fylder så meget i borgernes hoved. Og så føres der altså rigtig meget symbolpolitik på området, mener han.
"Selv om der absolut intet belæg er for at knytte de større naturkatastrofer sammen med den menneskeskabte klimaforandring, så lever myterne i bedste velgående i Folketinget," siger Villum Christensen.
Da Folketinget i november sidste år blev enig om at afsætte 29 millioner kroner til at udarbejde risikokort i kommunerne (L 21), stemte Liberal Alliance for, mens Dansk Folkeparti som eneste parti gik imod. Men da Folketinget i januar besluttede at ændre betalingsreglerne for spildevandsselskaber (L 98), så takstkronerne også kan bruges til grønne tiltag, stemte både Venstre, LA og DF imod.
Bekræfter analysen fra Bolius dig i, at det var rigtigt at stemme imod lovforslaget?
"Det bekræfter, at den grønne dagsorden er løbet af sporet, og at det ikke er nye store investeringer på dette område, som borgerne efterspørger," siger han og fortsætter:
"Spildevandstaksterne er jo gået helt amok i mange kommuner i de seneste år. I min egen kommune, Slagelse, er de netop sat op med over 20 procent fra 2012 til 2013. Og den udvikling kan jo kun blive endnu værre, når regningen for alle disse klimatiltag skal finansieres."
Stadig færre offentlige patienter på privathospital
Hillary - åh Hillary
