Venstre udsætter dom over e-valg
E-VALG: Trods bastant kritik fra eksperter og it-folk ved en høring på Christiansborg, så holder regeringen fast i sine planer om e-valg. Venstre, der sidder på de afgørende mandater, har stadig ikke bestemt sig.
Først sagde Venstre, der sidder på de afgørende mandater, at partiet ville bestemme sig i forbindelse med sidste uges folketingshøring, hvor partiets it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, skulle levere de konkluderende bemærkninger. Ved høringen onsdag konkluderede Michael Aastrup så, at partiet ville gøre sin stilling op i løbet af et par dage, mens den seneste melding lyder på midt i denne uge.
"Vi har udnyttet de muligheder, der har været med høringen for at blive klogere. Og nu skal vi så gøre vores stilling op i gruppen," siger Michael Aastrup Jensen til Altinget.dk.
Vælger Venstre at støtte regeringens forslag, vil det ikke være betingelsesløst.
"Vi vil i givet fald have nogle ændringsforslag, som vi vil skulle have igennem. Det er for tidligt at sige præcist hvilke. Men en forsikring om, at man kun tillader forsøg i en tidsbegrænset periode, kan måske komme på tale," siger Michael Aastrup Jensen.
Når Venstre sidder med nøglen til de digitale valg, hænger det sammen med, at kun Liberal Alliance støtter regeringens forslag. Regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, er i den grad imod, og det samme er Konservative.
Fjendtlig sal
Ud over it- og kommunalordførere fra de fleste partier og diverse interessenter og borgere, var der ved høringen i Christiansborgs Landstingssal mødt it-professionelle op i tal, der sjældent er set på Christiansborg.
Anledningen var netop regeringens lovforslag om at gøre det muligt for kommuner at lave forsøg med elektroniske valg i stedet for at bruge papir og blyant. Forslaget har mødt en heftig kritik fra især it-eksperter, der især frygter en dyr løsning, der ikke er sikker, og som kan svække borgernes tillid til valgsystemet.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, der var høringens første taler, forsøgte at komme kritikken fra skeptikerne i møde.
"Der er nogen, der siger, at vi nu skal have et nyt offentligt it-projekt til et trecifret millionbeløb. Og man kan få det indtryk af debatten, at vi med lovforslaget satser hele demokratiet og er på vej ud over afgrunden med bind for øjnene og håbet om, at alt går godt. Men demokratiet, den folkelige tillid, den grundlovssikrede stemmehemmelighed er ikke i farezonen. Og vores forventning er ikke, at det vil blive så dyrt," sagde økonomi- og indenrigsministeren til en fyldt Landstingssal.
Men hendes ihærdige på at formilde kritikerne slog ikke rigtigt igennem blandt især it-folkene.
Efter næsten tre timers debat tog en tilhører ordet.
"Hvor mange her har en it-faglig baggrund?" spurgte han ud i den fyldte sal.
Omtrent 30 af tilhørerne rakte hånden op.
"Og hvor mange synes så, at det her er en god ide?" fortsætte han.
Kun fire af de it-faglige tilhørere rakte efterfølgende hånden i vejret.
"Så er det godt, at vi har De Radikale, der lytter til eksperter," konkluderede spørgeren.
Professor: Ok system ikke klar i min tid
En række it-organisationer, eksperter og aktører var indkaldt til at tale ved høringen, Og især flere af it-folkene kritiserede regeringens planer i skarpe vendinger.
"Et troværdigt e-valg-system, der er korrekt og sikkert, så det ikke kan hackes, og som respekterer demokratiets fundamentale principper, eksisterer ikke. Og vi ved ikke, hvordan man skaber sådan et system," sagde professor Joseph Kiniry fra DTU, der har forsket i elektroniske valgsystemer og elektronisk stemmeafgivelse i 10 år.
Efterfølgende uddybede it-professoren over for Altinget.dk.
"Min bedste vurdering er, at det vil tage årtier, før den nødvendige teknologi er der. Jeg er 42 år gammel, og jeg tror ikke, at det bliver i min levetid," sagde Joseph Kiniry til Altinget.dk.
Danskerne er vant til NemID, netbank og digitale selvangivelser. Hvordan kan det være så svært at lave et e-valg-system?
"Problemet er, at det på en gang skal være hemmeligt, sikkert og muligt at kontrollere. Der findes simpelthen ikke løsninger, der kan alle tre ting på en gang," sagde Joseph Kiniry.
Kommuner ikke forpligtet
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil der blive afholdt en udbudsrunde, hvor interesserede virksomheder kan byde ind. Kommunerne får så mulighed for at afprøve det eller de systemer, Økonomi- og Indenrigsministeriet vælger. Det vil sikre, at det bliver nogle ordentlige løsninger, sagde Margrethe Vestager.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i samarbejde med Aarhus Kommune og en række leverandører af e-valg-systemer tidligere udarbejdet et prisoverslag på e-valg-forsøg. Det vil koste i omegnen af 250.000-1.100.000 kroner per valgsted at gennemføre pilotforsøg, vurderes det. Alligevel kan der være penge at spare, sagde økonomi- og indenrigsministeren.
"Men man skal huske, at vi giver kommunerne mulighed for at lave forsøg, hvis de ønsker det. Hvis konkurrenceudsættelsen viser, at det bliver dyrere, end vi forventer. Så er der ikke nogen, der er forpligtet til at lave forsøg," sagde Margrethe Vestager.
Regeringens lovforslag har hverken en slutdato eller en grænse for, hvor mange kommuner der kan få lov at benytte e-valg-systemer. Og flere, blandt andre Enhedslistens it-ordfører Stine Brix, ytrede bekymring for, om regeringens lovforslag ville give ministeren carte blanche til at gøre forsøgene permanente og landsdækkende uden yderligere behandling i Folketinget. Den bekymring affejede Margrethe Vestager.
"Forsøgene vil blive evalueret efter hvert enkelt valg. Evalueringen vil så blive sendt til Folketinget, der på den baggrund kan tage sagen op," sagde Margrethe Vestager.
Folkelig kontrol
Den hårdeste kritik kom nok fra formanden for IT-Politisk Forening.
"Det nuværende system er nemt at forstå og kontrollere for almindelige mennesker. Det fundamentale problem med det, man foreslår, er, at her bliver man nødt til at stole på nogle på nogle eksperter i stedet," sagde formand Niels Elgaard Larsen.
Økonomi- og Indenrigsminsteriet anerkender, at den folkelige kontrol vil blive svækket med e-valg.
"Det er en følge af en digitalisering af stemmeafgivningen og/eller stemmeoptællingen, at den folkelige kontrol med valghandlingen ikke kan opretholdes i samme udstrækning som hidtil," skriver ministeriet i lovforslagets tilhørende høringsnotat.
Men det bekymrer ikke økonomi- og indenrigsministeren.
"Det har været nævnt, at den folkelige kontrol med valghandlinger forsvinder i forbindelse med indførelsen af elektroniske valg. Det er jeg ikke enig i. Vi skal prioritere tilliden og den folkelige kontrol højt," sagde Margrethe Vestager ved onsdagens høring.
IT-Politisk Forenings formand Niels Elgaard Larsen fremhævede, at han ikke mener, at det er muligt at sikre vælgernes anonymitet ved elektroniske valg, hvilket blev afvist af både Margrethe Vestager og Socialdemokraternes it-ordfører, Trine Bramsen.
"Jeg må lige irettesætte Niels (Elgaard Larsen, red.). Man kan altså sagtens sikre anonymitet," sagde Trine Bramsen.
Nogen støtte
Der var også positive røster fremme.
Christian Wernberg-Tougaard, der er formand for IT-Branchens Sikkerhedsudvalg og Rådet for Større IT-Sikkerhed:
"Det er vigtigt, at vi forsøger at udvikle nye veje også for demokratiet. Fra 2015 skal næsten al kommunikation med det offentlige foregå digitalt. Hvorfor fastholder vi så et dogme om, at man kun kan stemme med papir og blyant. Derfor er det vigtigt, at vi laver forsøgene, så vi kan finde ud af, hvilken vej vi skal gå."
Også Det Centrale Handicapråd og Dansk Ungdoms Fællesråd var positive. Der er muligheder for at forbedre papirstemmesedlerne, men potentialet ved e-valg er større, mente Handicaprådets formand, Tue Byskov Bøtkjær. Der er ikke noget, der tyder på, at e-valg vil få flere unge til at stemme, sagde Michael Hedelund, chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd. Men vi bliver nødt til at undersøge det nærmere, mente han og anbefalede derfor, at man gik videre med lovforslaget.
Friis Bach: Flere krav til nødhjælpsarbejde
