Vestager: Slut med detailstyring fra Slotsholmen

Hun har siddet med rorpinden for udviklingen og retningen af kommunernes økonomi og selvstyre i et år nu.

Den Radikale formand, Margrethe Vestager, har således været minister for det nye Økonomi- og Indenrigsministerium, der blev et af regeringens nye superministerier med stor magt, siden regeringen satte sig på ministertaburetterne den 3. oktober 2011.

Og det har ifølge ministeren selv været et år, hvor kommunerne i den grad har mærket magtskiftet på Slotsholmen.

"Vi ønsker større ligeværdighed og respekt om, at regeringen har nogle opgaver, mens kommunerne har andre opgaver, som kun de kan løse. Derfor har vi i stedet for at detailstyre prioriteringen i kommuner været optaget af resultaterne," siger Margrethe Vestager.

Hun peger blandet andet på de 500 millioner kroner, som regeringen og Enhedslisten i foråret blev enige om skulle forbedre kvaliteten af de kommunale dagpasningstilbud. Her har kommunerne fået frihed til selv at prioritere pengene, der er fordelt ud fra antallet af børn i 0- til 5-års-alderen

"Vi har overladt det til kommunerne at finde ud af, hvordan de vil nå målet. Derfor har vi fordelt pengene i respekt for, at nogle daginstitutioner har større behov flere pædagoger end i andre - det ved man i kommunen, men ikke her i ministeriet," pointerer hun.

Afprøver ny model
Kritikken fra særligt Enhedslisten og flere offentlige fagforeninger har været, at kommunerne ikke har brugt alle ressourcerne til flere pædagoger, som ellers var et et afgørende punkt i aftalen mellem regeringen og Enhedslisten.

Har I givet for meget frihed til kommunerne, når mange kommuner ikke vælger at bruge pengene på flere pædagoger?

"Det vil vise sig. Det er en test af både os og kommunerne på, om vi kan lave den slags aftaler uden detailstyring i fremtiden. Og så må vi se til næste kommuneforhandling, om tingene er endt, som vi ønsker det. Men det giver os helt konkrete erfaringer, der viser, om den facon skaber bedre resultater end en proces- og detailstyret tilgang," siger hun

Margrethe Vestager peger i den forbindelse også på frikommuneforsøgene og afskaffelsen af en fastlagt procentsats i kommunerne for andelen af offentlige opgaver, der skal udbydes til private leverandører.

"I forsøget med frikommuneforsøget prøver vi at være så åbne som muligt, hvor vi blandt andet har fundet plads til ting, vi måske ikke selv kunne have fundet på, men som, vi håber, alligevel kan være en god idé."

Mellem styring og frihed
Økonomi- og indenrigsministeren påpeger, at kommunerne har vist sig at være meget bevidste og opmærksomme på regeringens "skarpe fokus" på økonomistyring.

Med regeringens nye budgetlov får stat, regioner og kommuner fra 2014 fireårige økonomiske rammer at arbejde indenfor.

"Vi ønsker mere frihed og politisk råderum, men inden for en given økonomisk ramme. Langt de fleste kommuner er nået den erkendelse, at de får større frihedsgrader, hvis de har styr på økonomien," siger hun og fortsætter:

"Blandt andet mener vi ikke, at udbuddet skal øges bare for at trække en eller anden udbudsprocent op. Det er ikke kravet om strategier for udbud, der giver udbud. Forskellen for kommuner er, når udbud bliver til en økonomisk attraktiv ting, som skaber arbejdspladser og inddrager den private sektor i et reelt partnerskab. Udbud skal ikke presses ned i halsen på dem af en eller anden tilfældig regering."

Kommunerne vil gerne øge deres anlægsudgifter i 2013 med 2,5 mia. kr. mere, end de fik lov til. En række eksperter samt Dansk Folkeparti og Enhedslisten har ment, at der er råd til øge anlægsloftet for at skabe arbejdspladser og vækst i kommunerne. Men anlægsloftet på omkring 15 mia. kr. er nok, mener ministeren.

"De samlede anlægsudgifter ligger på et niveau, hvor man kan have tillid til vores genopretning af dansk økonomi. Og jeg tror, at 15,5 mia. kr. og 2,5 til klimatilpasning fortsat udgør en stor volumen i kommunale byggeri, samtidig med at der er plads til at påbegynde nye sygehuse i regionerne og statens kickstart," siger hun.

Det kan ikke overraske
I maj 2012 gik regeringen sammen med Enhedslisten for at lave en reform af udligningssystemet - der hurtigt blev døbt 'Robin Hood-reform', fordi den skulle sikre, at rige kommuner gav flere penge til fattige udkantskommuner.

Men selvom mange af de såkaldte fattige kommuner har udtrykt skuffelse og oplevet et fald i bloktilskuddet fra staten, afspejler "justeringerne" - som ministeren karakteriserer ændringerne i udligningssystemet - regeringens forventninger.

"Der var en berettiget kritik fra Finansieringsudvalget af, at kriterierne, der bliver brugt til at fordele pengene, ikke afspejlede kommunernes reelle udgifter. Derfor havde vi som politikere et ansvar for at reagere," siger Margrethe Vestager, der slår fast, at en udligningsreform ikke stod højt på hendes liste over vigtige opgaver, da regeringen overtog magten:

"Jeg kunne godt huske, hvordan det var sidst, vi ændrede udligningssystemet. Dem, der får noget ud af det, synes, de får for lidt ud af det, og dem, der finansierer det, synes, det er trivialt. Men kan der rejses en berettiget kritik, så er det en politisk forpligtelse til at lave om på det."

Mange kommuner er skuffede over, at de efter reformen oplevede færre penge på bundlinjen til kommunale serviceopgaver. Har I været gode nok til at lave en forventningsafstemning med kommunerne?

"Det er politik. Det bør ikke være nyt for kommunerne, at bloktilskuddet ændrer sig fra år til år, hvis f.eks. en kommune har oplevet et fald i antallet af små børn. Vores system er ikke permafrosset, men forholder sig til, hvordan situationen er løbende i den enkelte kommune," siger hun.

Rammer aldrig plet
Men alligevel står man tilbage med et bloktilskud, der er faldet og får en række udkantskommuner til at føle sig ramt ekstra hårdt. Hvordan vil du vurdere hele fordelingssystemet mellem stat og kommuner samt kommuner og kommuner?

"Man kan ikke lave et system, der rammer plet på alt. Men jeg tror, at grundelementerne er rigtige. Dels fordeler vi ud fra statistik og matematiske modeller, og dels supplerer vi med en langt mere håndholdt ordning, hvor vi går mere i dybden i den konkrete situation i kommunen og fordeler et særtilskud. Ethvert system lider under, at kommunerne er mangfoldige, som vi forsøger at tage højde for med særpuljerne," siger hun.

Så I vil ikke kigge på systemet en gang til?

"Nej. Men vi har bedt Finansieringsudvalget kigge på, om blandt andet måden, vi fordeler pengene, hæmmer væksten. Især nogle hovedstadskommuner oplever at blive straffet for at lave plads til virksomheder og infrastruktur, så borgere kan komme til fra andre kommuner og køre ind i deres kommune for at arbejde - for så at tage bilen hjem og betale skatten et andet sted. Så hvor er kommunernes interesse i det?" spørger ministeren.

Hun påpeger, at det er noget, regeringen vil kigge nærmere på, når Finansieringsudvalget er klar med deres vurderinger.

"Så der er nogle ting, som vi kommer til at vende tilbage til, fordi vi har bedt om at få et beslutningsgrundlag for det," siger hun.

Modernisering af den offentlige sektor
Fremadrettet anser ministeren moderniseringen af den offentlige sektor som den største og vigtigste opgave på det kommunale område.

"Det handler - ud over penge og investeringer - også om den måde, vi tænker den offentlige sektor på som medarbejdere, ledere og borgere. I den forbindelse er digitalisering et vigtigt redskab til at indløse vores mål: Nemlig på samme tid at have styr på udgifterne, mens vi øger kvaliteten og frihedsgraderne for borgeren," siger hun.

Hvad gør I for at fremme moderniseringen?

"Vi vil holde parterne fast på, hvad vi hver især skal levere. Måske er der behov for, at regeringen sammen med Folketinget fjerner barrierer. F.eks. kunne det være oplagt at kigge på udvekslingen af data mellem kommuner om borgere, der er blevet behandlet i en anden kommune, og hvad kravene til udveksling af data er," siger hun.

Et andet afgørende fokusområde for regeringen er at se på økonomistrømmene mellem stat, regioner og kommuner.

"Hvis vi vil have et helhedssyn på borgernes sundhed, skal den praktiserende læge, kommunens forebyggelse og regionerne behandling fungere som en helhed. Vi skal derfor også have styr på, at økonomien fungerer som en helhed. Det må vi sætte os ned og finde ud af, hvordan man kan gøre, så borgeren oplever sammenhæng mellem niveauerne, så man ikke skal forholde sig til, hvor folk er ansat," siger hun.

Opgavefordeling i kikkerten
Der kommer en evaluering af kommunalreformen i starten af 2013. Hvis konklusionerne i evalueringen viser, at der er behov for ændringer i fordelingen af arbejdsopgaver, hvordan vil I så forholde jer til det?

"Det er vigtigt for mig at gå helt åbent til det. Regeringen har ikke gammelt nag over, at opgavefordelingen ikke endte, som vi i sin tid håbede. Skrivebordene er flyttet, institutionerne har skiftet ejerskab - rigtigt meget vand er løbet gennem den å. Vi er klar til ændringer, der kigger fremad på nye og bedre løsninger," siger hun og peger på, at ingen kommunegrænser vil blive flyttet:

"I stedet vil vi kigge på opgavefordelingen. Evalueringen skal grundlæggende belyse, om vi endte det samme sted, som vi ønskede - har vi fået det rigtige snit mellem kommunerne størrelse og deres opgaveportefølje," siger hun.

Din partikollga Marianne Jelved kaldte i sin tid kommmunalreformen for det største sociale eksperiment nogensinde. Og især kommunerne håndtering af det specialiserede socialområde har fået kritik - kunne man forestille sig, at I flyttede specialiserede opgaver tilbage til regionerne?

"Det kan jeg ikke sige, før evalueringen er færdig. Men det specialiserede område er noget, der bliver diskuteret allermest. Vi vil gerne kunne balancere mellem nærhed og specialiseret faglighed, men nogle kommuner er for små til at have meget specialiserede tilbud," siger hun. 

Reform af bystyre før valg
Inden for de næste par måneder kommer regeringen med et udspil til en reform af det såkaldte magistratstyre af de fire støre kommuner. Men ministeren vil ikke røbe, hvad reformen kommer til at indeholde endnu.

Men hun forventer, at reformen er fuldt indfaset inden kommunalvalget i 2013.

"Selvfølgelig kan man skifte styreform midt i en valgperiode. Men det er vigtigt inden valget i de store byer at få en diskussion af, hvordan man vil indrette kommunerne. Det er en vigtig reform i krisetider, fordi det handler om, man skal indrette kommunen mest effektivt, eller man synes, at der er plads til enheder med de samme opgaver," siger hun.

Så København, Aarhus, Odense og Aalborg har én borgmester efter næste valg?

"Det er ikke sikkert. Det er ikke titlerne, det kommer an på. Vi er optaget af to ting: For det første skal man kunne placere et politisk ansvar. Og for det andet gør strukturen, at forvaltningerne koster mere end de burde," lyder det fra ministeren.

kafr@altinget.dk