Kommunalreformen, der svigtede de svageste

De politiske bølger gik højt i årene, inden Kommunalreformen i starten af 2007 reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98 og erstattede 13 amter med 5 regioner.

Den store omlægning af danmarkskortet blev på trods af en tradition om brede forlig på store politiske reformer til på baggrund af et snævert flertal mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti.

Især socialområdet var en kampplads. Her kaldte blandt andet Radikales Lone Dybkjær kommunalreformen for "det største sociale eksperiment nogensinde", mens daværende indenrigsminister og hovedarkitekt bag reformen, Lars Løkke Rasmussen (V), fremhævede, at kommuner - med en samling af de sociale indsatser dér - ikke længere kunne "smyge" sig uden om sit ansvar.

I dag, fem år efter reformen, er kritikken hård fra en række eksperter, der især ser det specialiserede socialområde som den store taber på grund af blandt andet store besparelser og lukning af mange specialiserede institutioner.

Velfærdsforsker Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet er en af forfatterne til en ny bog om Kommunalreformen, som ifølge ham har haft den tiltænkte effekt.

"Efter at opgaverne er samlet hos kommunerne, er det blevet synliggjort, hvad de reelle omkostninger er. Midt i en velfærdsklemme med stigende udgifter og demografiske ændringer tvinger det kommunerne til at finde billigere løsninger," siger han.

Han peger f.eks. på, at de relativt omkostningstunge anbringelser på de specialiserede institutioner og de specialiserede behandlingstilbud mange steder er sparet væk.

Modstridende logikker
Ifølge Kurt Klaudi Klausen bygger Kommunalreformen på den liberalistiske ideologi og new public management-bølgen, fordi den tidligere regering ønskede at etablere frit valg og brugerbetaling for at synliggøre udgifterne og derved ændre kommunernes adfærd.

Det har været godt på f.eks. gymnasieområdet, men på det specialiserede socialområde er markedstænkning uhensigtsmæssig, mener han.

"Velfærdslogikken knytter sig til en politisk logik, ikke en markedslogik. Ud fra en markedslogik er det irrationelt at kaste gode penge efter usle liv, der groft sagt ikke kan bidrage med noget. Ud fra en politisk logik er det dog et adelsmærke at hjælpe de svageste," påpeger han.

Han bliver bakket op af afdelingsleder, cand.polit. Finn Kenneth Hansen, fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (Casa).

"Samtidig kom de allersvageste også i konkurrence med store befolkningsgrupper som børn og ældre, der fylder meget i kommunernes økonomi og har en stor bevågenhed," siger han.

Reform på vej
I regeringsgrundlaget er der lagt op til, at kommunalreformen i løbet af foråret skal underkastes et eftersyn, og det specialiserede socialområde skal evalueres.

Problemet er ifølge regeringspartierne, at de økonomiske incitamenter i reformen får kommunerne til droppe eller hjemtage mange specialiserede tilbud - "Vi lægger op til at skrue økonomidelen bedre sammen, så det ikke er økonomiske hensyn, der afgør, om f.eks. et handicappet barn får hjælp eller ej," har Socialdemokraternes socialordfører, Maja Panduro, tidligere sagt til Altinget | Social og Forebyggelse. 

Om flere opgaver skal flyttes til regionerne kan blive et stort spørgsmål i den kommende socialreform. Mens regeringens støtteparti, Enhedslisten, ønsker at flytte mange opgaver til regioner, er regeringen mere forsigtig med at flytte opgaver.  

Succes om 10-15 år
Kurt Klaudi Klausen karakteriserer processen omkring udviklingen af Kommunalreformen som "forhastet" og en "skueplads", hvor kritiske høringssvar fra blandt andet Socialpædagogernes Landsforening ifølge centrale embedsmænd blev arkiveret og aldrig brugt.

Selvom han mener, at flere opgaver på det specialiserede område fungerer bedre i store enheder som regionerne, vil han dog ikke afvise, at reformen rent faktisk kan blive en succes på langt sigt, fordi kommuner bliver tvunget til "innovere velfærden".

"Kompetencer og ekspertise skal opbygges, samtidig med at man har ordentlig vidensdeling, forebyggelse og rehabilitering. Mange ting skal gå op, og det tager tid. Med store fusioner ser man typisk først, om de fungerer 10-15 år efter," siger han og fortsætter:

"Foreløbig kan vi kun sige, at det har haft nogle utilsigtede og uheldige bieffekter, som vi som velfærdssamfund har svært ved at leve med."

Fagligheden forsvandt
Karin Kildedal fra Aalborg Universitet er ekspert i anbringelser og betegner reformen som en "katastrofe" for landets udsatte børn.

"Kommuner kan gøre fuldstændig, som de vil. Derfor bliver børnesager behandlet meget, meget forskelligt i kommunerne. Amterne havde en regulerende virkning på kvaliteten, fordi kommunerne kunne hente hjælp og vejledning her," siger hun.

Hun peger på den seneste sag om misbrug af børn i Rebild Kommune, hvor socialrådgiverne generelt havde korte arbejdsdage og var nyuddannede, som et godt et eksempel på manglende ekspertise i kommunerne.

"I de sager, der havde været fremme, ville kommunerne for længst have hentet hjælp i amtet hos specialister. De tilbud er væk. Systemet er gået fra at være proaktivt til at være reaktivt, fordi der mangler bedre rådgivning," siger hun.

For at komme problemerne til livs skal man ifølge Karin Kildedal sørge for at sikre sig, at kommunerne arbejder ud fra et "ordentligt vidensgrundlag" og lægge hele anbringelsesområdet ind i regionerne. Her skal en ny økonomimodel med en fælleskasse udjævne de økonomiske byrder.

Ingen psykiatrireform
Også på psykiatriområdet står Kommunalreformen til faglige tæsk. Steen Bengtson fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) mener, at Kommunalreformen kom "uhensigtsmæssigt på tværs" af det psykiatriske område.

"Noget af det væsentligste i psykiatrien er et tæt samspil mellem det sociale og det psykiatriske, og det er lige præcis det, der bliver adskilt i kommunalreformen. Her er klart nogle barrierer for at sammenkoble det sociale og psykiatrien fra start," siger han.

Omvendt mangler vi overblikket over det psykiatriske område, mener Steen Bengtson, der faktisk ser positive elementer i reformen.

"Vi ved ikke præcis hvorfor, men kommunalreformen har sat skub i udviklingen af bostøtte i kommunerne til personer med psykiatriske problemer, og det er positivt," siger han.

Det specialiserede socialområde koster årligt ca. 44 mia. kr. og fylder dermed en femtedel af kommunernes samlede serviceudgifter.

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.

kafr@altinget.dk