Politikernes uddannelsesmålsætning halter

FIK DU LÆST: Der skal mere styring og kontrol til, hvis den såkaldte 95 procents-målsætning skal nås. Det mener både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, som nu ønsker en klarere styring af målsætningen. Børne- og undervisningsministeren tager kritikken "til efterretning". (Bragt første gang i marts).

Målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse, er for overordnet og ukonkret, og i dag har man reelt ikke mulighed for at vurdere, om initiativerne på området rent faktisk har virket.

Det mener Rigsrevisionen, som nu opfordrer Børne- og Undervisningsministeriet til at sætte en række klarere og mere håndgribelige delmål op for, hvordan man skal nå målsætningen.

"Hvis 95 %-målsætningen skal nås, skal Ministeriet for Børn og Undervisning styre indsatsen mere målrettet," skriver Rigsrevisionen i en beretning, som netop er blevet offentliggjort.

Læs Rigsrevisionens beretning her

Den kritik bliver bakket op af Statsrevisorerne, som kalder ministeriets håndtering af målsætningen for utilfredsstillende.

Læs Statsrevisorernes bemærkning her

"Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Ministeriet for Børn og Undervisning har tilrettelagt en mål- og resultatstyring, som er så overordnet, at der ikke er konkrete og kortsigtede delmål for indsatserne for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse," skriver Statsrevisorerne, som samtidig frygter, at de manglende delmål kan have kostet skatteyderne millioner af kroner.

"Det gør området vanskeligt at styre og indebærer risiko for resursespild," fastslår Statsrevisorerne.

Ingen viden om initiativernes effekt
95 procentsmålsætningen stammer oprindeligt fra Velfærdsaftalen, som blev indgået mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale i sommeren 2006. Målsætningen blev efterfølgende fulgt op i Globaliseringsaftalen fra november 2006, og her blev der fastsat 18 initiativer, som skulle gøre den mere konkret.

Det var især frafaldet på erhvervsuddannelsene, hele vejledningsområdet og praktikpladsproblemet, der skulle sættes ind over for, og siden 2006 er der samlet set blevet afsat mere end syv milliarder kroner til målsætningen og flere praktikpladser. Derudover er de 18 oprindelige initiativer blevet fulgt op af en række nye, og antallet ligger nu på godt 50.

Samlet set er der flere unge, der i dag tager en ungdomsuddannelse, end for bare 10 år siden. Men ifølge Rigsrevisionen kan man ikke sige, om der har været en direkte sammenhæng mellem initiativerne og udviklingen på området, og det bør man fra ministeriets side lave om på.

"Ingen af evalueringerne har givet grundlag for at vurdere, om initiativerne bidrager til, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse," skriver Rigsrevisionen i sin beretning.

Opfølgningen skal blive bedre
Kritikken fra Rigsrevisionen kan Anna Dahlquist, projektleder hos Videncenter om Fastholdelse og Frafald, godt bakke op om.

"De fleste uddannelsessteder har igangsat en række forskellige initiativer for at fastholde elever, og det kan godt være, at man på de enkelte skoler kan vurdere, om initiativerne har haft en effekt. Men på et overordnet niveau kan vi ikke sige noget om, hvad der egentlig har fungeret," siger hun til Altinget | Uddannelse.

Hvis indsatsen skal blive mere målrettet i fremtiden, bliver man ifølge Anna Dahlquist nødt til at få mere styr på, hvad de enkelte gymnasier, handelsskoler og erhvervsskoler gør for at få nedbragt frafaldet og tiltrukket flere elever.

"Derfor bør man oprette et nationalt videncenter, hvor man kan samle op på de forskellige tiltag og erfaringer, som skolerne gør sig," siger hun.

Antorini: Der skal følges op
Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). Men i en pressemeddelelse skriver hun, at hun tager Rigsrevisionens beretning "til efterretning", og at hun vil tage anbefalingerne med i den tværministerielle arbejdsgruppe for ungdomsuddannelserne, som blev nedsat tidligere på året.

Derudover har ministeriet tilkendegivet over for Rigsrevisionen, at "der i højere grad kunne være opstillet delmål, så forventningerne til indsatsen og resultaterne ville være tydeliggjort", og det er det, man vil prøve at rette op på nu.

"Vores indsats skal fremadrettet dokumenteres, og vi skal følge op på effekten af de initiativer, der er iværksat," skriver den socialdemokratiske minister i pressemeddelelsen

Partiets ordfører på området, Troels Ravn, mener dog, at man burde have været lidt klarere i mælet, dengang man fastsatte de konkrete initiativer.

"Set i bakspejlet burde man have været mere præcis, da man lavede initiativerne. Men jeg hæfter mig ved, at regeringen har taget en lang række initiativer nu, og jeg er sikker på, at vi nok skal nå i mål med målsætningen," siger han til Altinget | Uddannelse. 

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.

Forrige artikel Folketinget strammer op på de åbne samråd Folketinget strammer op på de åbne samråd Næste artikel Eventyret om ringen Eventyret om ringen