National plan uden klimatilpasningskrav
FIK DU LÆST: Efterårets nationale plan for klimatilpasning kommer ikke til at rejse krav til kommunerne om, at de skal beskytte borgerne mod oversvømmelser, men kun at de skal kortlægge omfanget af dem. Det erfarer Altinget | Teknik. (Bragt første gang i juni).
Husejere, der er truet af oversvømmelser, kan ikke ånde lettet op, når Ida Auken (SF) til efteråret præsenterer regeringens nationale handlingsplan for klimatilpasning.
Regeringen vil nemlig ikke rejse krav til kommunerne om, at de skal beskytte borgerne mod fremtidens øgede ekstremregn. Det erfarer Altinget | Teknik fra kilder tæt på det ni ministerier store embedsmandsudvalg, der siden februar har arbejdet på handlingsplanen.
Fraværet af konkrete krav kan undre al den stund, at Ida Auken som miljøordfører adskillige gange tordnede mod den tidligere regerings ansvarsfraskrivende ad hoc-strategi på klimatilpasningsfronten, som hun argumenterede for at lade kommunerne sejle sin egen sø.
Kommunalt selvstyre
Når en klimavenlig, rød regering alligevel ender med at præsentere en model, der lader landets 98 kommunalbestyrelser selv beslutte, hvor hårdt man ønsker at sætte ind mod den varslede monsterregn, skyldes det naturligvis hensyn til økonomien.
Pænere lyder det at tale om princippet ved at bevare det kommunale selvstyre. Men når regnskabet skal gøres op, er der ingen vej uden om, at i det øjeblik staten stiller krav om, at kloakkerne først må flyde over ved 100-års regnhændelser, vil svaret fra kommunernes side straks være "DUT-finansiering".
Derfor er der i økonomiaftalen mellem regeringen og KL afsat 2,5 milliarder kroner til takstfinansierede tiltag, som skal findes i samspil mellem kommunerne og deres forsyningsselskaber. Et forslag, der altså ikke risikerer at ramme Finansministeriet i nakken som en økonomisk boomerang.
Risikokortlægning
Men det betyder ikke, at der med handlingsplanen ikke stilles krav til kommunerne. Flere af kravene formuleres allerede i søndagens aftale om kommunernes økonomi. Blandt andet lyder det:
"Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen."
Det er i den forbindelse langt fra ligegyldigt, hvilken type risikokortlægning der tales om. Den mest primitive korttype, kaldet bluespotkort, fungerer ved, at man hælder vand på et givent terræn og ser, hvor det lægger sig. Et sådan kort kan imidlertid ikke bruges til at forudsige, hvilket huse der oversvømmes, når himlen rent faktisk åbner sig.
Miljøministeriet, erfarer Altinget | Teknik, planlægger derfor at benytte en mere avanceret variant, som også tager højde for havvand, vandløb, jordforhold og grundvandsdannelse. Alt sammen data, som staten stiller til rådighed, hvorefter det er op til kommunerne selv at plotte kloakkapaciteten ind.
Hvor højtopløselige kortene bliver - altså hvor tæt man kan zoome ind på det enkelte hus - er endnu usikkert. Til gengæld lægges der op til, at kortene gøres offentligt tilgængelige, således at man som potentiel huskøber kan gå ind og se, hvor truet ens udsete parcel er ved regnskyl og stormfloder.
Netop diskussionen om offentlige har tidligere optaget sindene, fordi man fra politisk side har frygtet, at det kan tilføre udsatte husejere yderligere knubs. Modsat taler embedsmænd om, at det er på vej mod at være en forældet diskussion, fordi man med udpegningen i efteråret 2011 af 10 såkaldte risikoområder allerede er gået den vej, ligesom tilsvarende data i dag assisterer forsikringsbranchen med at føre til en differentieret prisstruktur.
Forsyningsselskabernes ansvar
Et andet centralt punkt i debatten om kommunernes klimatilpasningsarbejde er forslaget fra KL om at gøre spildevandsplanerne bindende over for forsyningsselskaberne. En sådan ændring, mener KL, er nødvendig for at smidiggøre bevægelsen fra plan til anlæg.
Da formanden for KL's teknik- og miljøudvalg, Martin Damm (V), for nylig formulerede tankerne hos Altinget | Teknik, talte han om to forslag:
Mest ambitiøs var ideen om at lade kommunale spildevandsplaner være autoritative, således at vandselskaberne var tvunget til at efterleve dem, og uden at de efterfølgende kunne blive imodsagt af Forsyningssekretariatet. Altså et ønske om at genkalde virkeligheden fra før vandsektorreformen i trådte i kraft i 2010.
Helt realistisk var dette dog ikke, erkendte man i KL og havde derfor et mere pragmatisk forslag parat: Nemlig at der fra statens side kunne gives grønt lys til projekter i spildevandsplanen, for så vidt at både forvaltning og forsyningsselskab samtykkede om disse. En forhåndsgodkendelse med andre ord, som dels skulle sikre, at projekterne kunne blive sat hurtigere i gang samt garantere, at Forsyningssekretariatet ikke efterfølgende kunne spænde ben for planerne.
Men i økonomiaftalen står der ikke skrevet noget om en ændring, ligesom det ifølge Altinget | Tekniks oplysninger heller ikke er skrevet ind i efterårets nationale handlingsplan.
Derfor må vi nøjes med at støtte os til svaret fra miljøminister Ida Auken, da hun blev bedt om at forholde sig til forslaget fra Martin Damm.
"Hele loven skal evalueres i 2013, og hvis der i den forbindelse er områder, der opleves som et problem, tager vi naturligvis det med i evalueringen. Og så kan det godt være, at vi allerede i efteråret løser den ene del af problemet, men hvilken del får du mig ikke til at sige nu."
Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.
Venstre klar til at se på energiafgifter
Regeringen gør klar til grønnere transport
