Køb Skov/Kjærs Hellerup-villa for 10 mio. kr.

TIL SALG: SÅ kom det ventede til salg-skilt op på Hellerup-villaen tilhørende Henriette Kjær (K) og den bedragerisigtede Erik Skov Pedersen

Ti millioner kroner lyder prisudbudet på den i medierne meget omtalte Hellerup-villa tilhørende det konservative par Henriette Kjær og Erik Skov Pedersen.

Villaen er netop sat til salg gennem Estate-Mælgerne (se omtale neden for), men på internet vises diskret kun billeder udefra - modsat partifællen Naser Khaders villa på Frederiksberg, hvor man f.eks. kan komme helt ind i soveværelset over nettet. Der er i øvrigt åbent hus hér søndag kl. 15.

Som noget helt usædvanligt var der allerede på førstedagen hele 11.000 besøg via Boliga.dk på mægler-præsentationen af Kjær/Skov-villaen,  som det kendte konservative par fik skøde på tilbage i december 2003 og til en pris på dengang 5.85 mio. kr.

Erik Skov Pedersen blev i øvrigt løsladt fra sin varetægtsfængsling i dag.

Forrige artikel DI: Der skal skub i Offentligt Privat Samarbejde DI: Der skal skub i Offentligt Privat Samarbejde Næste artikel Læs Lars Barfoeds landsråds-tale