Eva Kjer Hansen valgt som Venstres borgmesterkandidat

Med 10 stemmers flertal er Venstres Eva Kjer Hansen officielt valgt som partiets borgmesterkandidat i Kolding. 

245 stemmer mod 235. 

Sådan lød udfaldet af afstemningen på Venstres opstillingsmøde torsdag aften i Sydbank Arena i Kolding. 

Med 10 stemmers flertal blev det en snæver sejr til tidligere minister og nuværende folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V), som nu officielt er valgt som partiets borgermesterkandidat ved næste års kommunalvalg. 

Det skriver JydskeVestkysten

Dermed bliver det hende og ikke nuværende byrådsmedlem Jakob Ville (V), der skal kæmpe mod tidligere SF-formand og nuværende regionsmedlem i Syddanmark Villy Søvndal, som også jagter posten.

Eva Kjer Hansen kastede sig ind i borgmesterkampen, da Koldings nuværende borgmester Jørn Pedersen i august meddelte, at han efter 12 år på posten har besluttet ikke at genopstille.

Da Eva Kjer Hansen ikke er valgt til byrådet, er det ikke muligt at lave et skifte med øjeblikkelig virkning, og Jørn Pedersen bliver derfor siddende perioden ud. 

Forrige artikel Lars Barfoed er ny næstformand for By & Havn Næste artikel Sass Larsen ny formand for Klasselotteriet